Formålet med Inquiry Lab er at sætte fokus på nysgerrigt undersøgende, læringsorienterede samtaleprocesser og skabe et rum for idegenerering, emergens og nytænkning.

Inquiry Lab arbejder med dialoger som samtaler med særlige kvaliteter. Dialoger kan finde sted i samtaler mellem to eller flere personer. En dialog forstår vi her som en ligeværdig, undersøgende, uforudsigelig, risikofyldt og læringsorienteret samtale. En dialog er ligeværdig – ikke i betydningen symmetrisk, men i betydningen lige værdig i de interpersonelle relationer. Så på trods af forskellige rollerelationer er der ikke nogen, der i dialogen har højere status end andre. Dialogen er undersøgende, dvs. den er åbnende, undrende, dvælende, udfordrende med henblik på i fællesskab at folde problemstillinger ud og blive klogere sammen. Der er ikke givet et resultat eller en løsning på forhånd. På den måde er dialogen også uforudsigelig og dermed potentielt risikofyldt. Det betyder, at der kan opstå forståelser, der indebærer, at man som deltager bliver nødt til at tage afsked med kendte og vante mønstre og holdninger for at kunne anerkende de muligheder, der måtte åbne sig. Men man kan også komme i kontakt med tavs viden eller komme til at anskue ting på nye måder og få nye idéer – dialogen er læringsorienteret.

Hvad er det, der er på færde i samtaler, hvor parterne tuner ind på hinanden og på sagen med henblik på at blive klogere sammen? Hvilken rolle spiller ordene? Relationerne? Konteksten? Hvordan kan man stimulere undersøgende samtaler? Hvordan kan man udforske dem? Og hvilke forskellige former for undersøgende samtaler kan der tegne sig i f.eks. en undervisnings- eller forskningsproces på et universitet, eller i andre professionelle former for samtalepraksis? Hvordan kan man gå på opdagelse i samtalerne og få øje på ting, man endnu ikke har set eller havde nogen anelse om, man kunne få at se? Hvordan får man øje på øjeblikket, hvor der skabes ny erkendelse? Hvordan kan man beskrive det emergerende?

Det handler med andre ord om at undersøge undersøgende processer og se, hvad det konkret kan inspirere til i forsknings- og udviklingsprocesser ikke kun på universiteterne, men i høj grad også i andre faglige og professionelle organisationer og institutioner. Det kunne være kollegial supervision, coaching, vejledning, team building, konflikthåndtering og professionelle samtaler i det hele taget.

I Inquiry Lab vil der være teoretiske og analytiske studier af undersøgende samtaler, og der vil også blive foretaget studier i de undersøgende samtalers forskellige former og tilstødende fænomener som f.eks. at være undrende, kritisk-reflekterende, eksperimenterende og legende. Inquiry Lab vil også anlægge en empirisk tilgang, hvor undersøgende samtaler gennemføres og analyseres umiddelbart efter med henblik på at blive klogere sammen.

I Værkstedet mødes forskere/studerende med praktikere og professionelle omkring undersøgelser af samtaler. I værkstedet produceres og analyseres forskellige former for professionel samtalepraksis, f.eks. coaching, vejledning, kollegial supervision, konflikthåndtering og team building. Det kan være samtaler, hvor forskeren/studerende er hjælper/facilitator for praktikere/professionelle, eller det kan være samtaler mellem praktikere/professionelle, hvor forskeren/studerende evt. efterfølgende giver deltagerafstemt feedback. Samtalerne fastholdes gennem lyd- og video-optagelser, så det bliver muligt at spole tilbage og studere detaljer på nært hold. Dette fremmer mulighederne for at studere, hvad det faktisk foregår i samtalerne, hvordan det kan tolkes, og hvilke lærings- og udviklingsperspektiver, der heraf kan udledes.

Inquiry Lab bygger her på mere end 25 års erfaringer med (aktions)forskningsprojekter og kommunikationstræning og –analyse både på universitetet og i offentlige og private virksomheder.

Forsøgsstationen er basen for aktionsforskningsprojekter, hvor forskeren eller de studerende rykker ud i felten med henblik på at lave forandringsorienteret forskning i praksis. Inquiry Lab henter sin erfaring for at gøre dette fra tidligere forskningsprojekter som:

• Konflikter og konflikthåndtering som potentiale for læring og udvikling i organisationer. (Se Alrø og Dræby 2008). Aktionsforskerens dilemmaer i et konflikthåndteringsprojekt. I Alrø og Frimann (red.). Kommunikation og organisationsforandring. Aalborg Universitetsforlag – og Alrø og Dræby (2007) Husk lige værktøjskassen. www.vbn.aau.dk/files/10583234/Huskligev__rktoejskassen.pdf‎ 
• Dialogisk coaching af ledergrupper – et aktionsforskningsprojekt i samarbejde med Ældreområdet i Ikast-Brande Kommune. (Se Alrø, H., Dahl, P.N. og Kloster, P. (2013). Dialogisk gruppecoaching – facilitering af ledelsesudvikling. Aalborg Universitetsforlag)

Og igangværende forskningsprojekter tilknyttet Inquiry Labs er:

• ”Samtaler fra fremtiden” - et forskningsprojekt, hvor kommunikationsstuderende -undervisere og -forskere sammen med en række ledere i offentlige og private organisationer forsøger at indkredse, hvilke samtaler og hvilken viden om samtaler, der er brug for at udvikle set i forhold til fremtidens organisationer. Målet er at skabe vidensproducerende fællesskaber mellem universitetet og erhvervsliv samt innovative forskningsprojekter, undervisningsaktiviteter og studenterprojekter, hvis grundideer tager udgangspunkt i reelle udfordringer og problemstillinger fra erhvervslivet.

I Salonen mødes vi omkring emner og problemstillinger, der har med de undersøgende samtaler at gøre. Her er det den forskningsmæssige og faglige samtale omkring gjorte erfaringer og indvunden viden, der sættes i fokus. Det er således ’det akademiske kvarter’, som der her gives plads til, hvor teoretiske diskussioner, overraskende analyser og forskningsresultater er i fokus. Her inviteres også andre fagprofessionelle ind til sammen med forskere og studerende at diskutere viden om professionelle samtaler i teori og praksis.

Hvor Salonen er mødestedet for en faglig-akademiske eftertanke, samtale og idéudveksling er Analyserummet skrivestedet, hvor den skriftlige analyse og refleksion står i centrum, og hvor der udvikles tanker gennem læsning og kommentering på andres tekster med fokus på dialogen, og hvad undersøgende samtaler kan gøre og få af betydning i professionelle og forskningsmæssige sammenhænge.

I Analyserummet planlægges forskningsartikler og forskningsseminarer. Målet er også, at der hvert andet år arrangeres et Phd-kursus med særlig fokus på undersøgende dialoger.

Træningsrummet er det rum, hvor folk i deres rolle som underviser, vejleder, coach, mægler, facilitator og supervisor trænes af forskeren/studerende i at praktisere undersøgende hjælpersamtaler, eller hvor folk i deres rolle som studerende/forskere trænes af forskeren i at analysere samtaler. Her kommer folk således for at lære selv at praktisere undersøgende hjælpersamtaler eller at analysere samtaler. I Træningsrummet kan man finde deltagere, der har bedt om og betalt for et mindre skræddersyet forløb knyttet til deres profession og organisation. Sådanne kurser kan enten foregå på universitetet eller ude i den pågældende organisation.

Inquiry Lab bygger her på tidligere gennemførte træningsforløb i vejledning, kollegial supervision, coaching, konflikthåndtering, deltagerafstemt formidling og kommunikationsanalyse på universitetet og i offentlige og private virksomheder de sidste mere end 25 år.

Mødestedet er ca. 1-2 gange om året, hvor Dialogue Labs indbyder deres faglige netværk og støttegrupper til åbne foredrag af mere forskningsformidlende og praktisk-inspirerende art. Det er en slags folkeuniversitets-lignende initiativer, der skal række ud til borgere i Nordjylland og i resten af Danmark. Under Mødestedet fortæller forskerne fra de fire labs om de aktiviteter, de måtte have i gang, nye forskningsresultater, bogudgivelser mv. Alle der måtte have lyst til at høre om nye ideer og opleve undersøgende, legende, materielt-animerede eller filosofisk undrende samtaler og samværsformer er hjertelig velkomne.
Her mødes forskellige fagfolk med forskellig professionalitet også som et fagligt netværk under mere ’hyggelige’ omstændigheder, for at udveksle ideer og møde nye faglige bekendtskaber omkring professionelle samtaler, samværsformer og forandringsskabende processer.

Vidensbasen er den voksende samling af systematisk viden og fagligt overblik over litteratur, forskning og aktuelle konferencer i ind- og udland samt links til faglige netværk, der måtte have relevans for Dialogue Labs’ medlemmer.

Formålet med Wonder Lab er specifikt at sætte fokus på undringsbaserede og undringsorienterede samtaleprocesser indenfor professionsudvikling, innovative forløb samt pædagogik på kreative højere gående uddannelser.

Det sker gennem udvikling af forskellige former for filosofiske og eksistentielle skrive-, refleksions- og værensformer, der kan skabe rum for undren, forundring og nye indsigter og undringspraksisser og en mulig undringspædagogik.

Det er dette Lab’s grundtese, at der er noget særligt på spil i den filosofiske og eksistentielle undren og i den sanselig stemte og kunstneriske forundring. Fænomenologisk set adskiller filosofisk undren og kunstnerisk forundring sig fra andre former for undren og spørgeformer, der er af mere undersøgende og analyserende og forklaringsøgende- og problemløsende karakter.

Wonder Lab er et centralt sted for ”Wonder-based research” og undringsbasering læring, som bliver undersøgt og afprøvet og eksperimenteret med i forskellige forskningsmæssige og professionelle sammenhænge.

Noget viser sig i undren, som har at gøre med, hvad man bredt kunne kalde værensdimensionen i vores forhold til kundskab, udvikling, verden og os selv. Undren skaber et nærvær og såkaldte ’verdensåbende øjeblikke’, som gør det muligt at placere sig ’i det åbne’ og dermed også i muligheden for en modtagelse af ’det muliges kommen’ – som jo driver kunstneren, designeren, filosoffen og den kreative og originalt tænkende forsker, leder eller professionsudøver.

Vi spørger, hvordan sådanne undringspraksisser og filosofiske dialogformer med professionelle og forskere, kan være befordrende og nyskabende inden for designpædagogik og designforskning, universitetspædagogik og universitetsforskning, relationsprofessioner og professionsudvikling samt inden kreative og innovative lærings- og dannelsesprocesser.

Men hvordan forsker man i undren? Hvad er undren? Hvorledes viser undren sig? Hvad er på spil i undren? Hvad er kilden til undren? Kan man f.eks. undre sig uden ord? Kommer genuin undren før spørgsmålet? Hvorfra tænker man og er man, når man står i undren? Og hvilke forskellige former for undren tegner sig i f.eks. en undervisnings- eller forskningsproces på et universitet, eller i de refleksioner og handlinger og vurderinger, der kropsligt, intuitivt og praktisk viser sig i den professionelles handling og valg? Hvad kan være forbindelsen mellem kreativitet og undren? Og undren og innovation? Kan vi kaldes til feltet for ’berørt ikke-viden’ via en grundlæggende undren? Og hvis denne filosofiske undren særligt har med værensdimensionen og en transcendens-erfaring at gøre, hvorledes er da forholdet mellem undren og viden og praktisk kunnen i det givne?
 
Det handler med andre ord om at undre sig over undren og se, hvad det konkret kan inspirere til i forsknings- og udviklingsprocesser ikke kun på universiteterne men i høj grad også ude i de faglige og professionelle organisationer og professionsuddannelser.

Aktuelt indeholder Wonder Lab systematisk viden og kompetencer omkring undringsprocesser, forskning og udvikling i forhold

• udvikling af den eksistentielle samtale på Ankerfjord Hospice
• udvikling af en alternativ universitetspædagogik på Designskolen Kolding
• udvikling af ’undringsbaseret entreprenørskabsundervisning’ på pædagog- og sygeplejeuddannelsen på VIA University College
• udvikling af ’kundskabs- og undringsværksteder’ på Læreruddannelsen på VIA University College
• udvikling af den gode og inspirerende innovationssamtale i offentlig ledelse og organisationer
• udvikling af teambuilding og værdibaseret ledelse i organisationer via sokratiske undringsfællesskaber
• …og meget mere

Hvad der mangler i Danmark, såvel som internationalt, er et sted, hvor man på systematisk vis undersøger fænomenet undren og konkrete forsøg med undringsbaserede og undringsorienterede praksisser. Ikke kun teoretisk og filosofisk – som har været den tilgang, forskningen omkring undring hidtil har været belyst ud fra.

I Wonder lab udvikles der både teoretiske og analytiske studier af undringens idéhistorie og fænomenologi, og hvordan filosoffer og tænkere og kunstnere ned gennem historien har forstået undren og praktiseret det op til i dag. Men som noget nyt vil Wonder lab også anlægge en empirisk tilgang, men vel at mærke ud fra en særlig praksisbaseret og fænomenologisk forskningstilgang, der har den sokratiske samtaleform, som omdrejningspunkt. Sokrates forstået som kritisk kærlig samtalepartner, eksistentiel fødselshjælper og handlingsorienteret aktivist og humoristisk provokatør!

Konkret vil der blive arbejdet ud fra følgende forskningspositioner:

• Filosofisk hermeneutik
• Eksistentiel fænomenologi
• Eksistensfilosofi
• Dialogfilosofi

Og forskningstilgange:

• Sokratisk forskningsinterview
• Fænomenologisk-orienteret aktionsforskning
• Sokratiske selv-konfrontations videoanalyser
• Teoretiske studier: Fænomenologiske og hermeneutiske analyser og ’tænkning’
• Dialogiske forskningsmetoder med brug af æstetiske ’forundringspraksisser’

Værkstedet består af tre grundpraksisser:

• Kundskabsværkstedet
• Filosofisk vejledningspraksis
• Sokratiske dialoggrupper

Kundskabsværkstedet: Gennem en særlig udviklet fremgangsmåde og pædagogisk model kaldet Kundskabsværkstedet (Erstad & Hansen, 2013) og den sokratiske dannelsesproces bestående af de fem momenter: det fænomenologiske Mørkekammer, det filosofiske Lønkammer, Katedralen, Hjertekamret og Gerningsstedet (Hansen, 2013, 2014) faciliterer forskere eller studerende disse processer i samarbejde med praktikerne/de professionelle (fx en gruppe sygeplejersker). Målet er her dels at professionsudøverne når at komme i kontakt og dialog med den mere eksistentielle og værensmæssige dimension (etiske, æstetiske, eksistentielle og værdimæssige forudsætning for deres faglighed og mellemmenneskelige relation og væren-i-verden-og-sammen-med-den-anden) og oplever, hvorledes mere intuitiv, tavs kundskab og praktisk indlejret visdom i deres professionspraksis kan forløses via en forundrende og undrende tilgang. Dels handler den slags værksteder også om at finde frem til fagpersonens og professionsfaglighedens blinde pletter eller områder for ’berørt ikke-viden’. Dermed fremmes der mulighed for at blive modtagelige for ’det muliges kommen’, altså kreative og grænseoverskridende og tankevækkende indfald fra og indblikke i noget, der ellers i den professionelles hverdag og hverdagsbevidsthed er overset eller overhørt. Dette som et middel til en professions kundskabsudvikling og udvikling af innovativ faglighed i professionspraksissen.

Den filosofiske vejledningspraksis: En traditionel filosofisk vejledningsproces foregår gerne på to-tre-mandshånd evt. Reflekterende team og Åben Dialog omkring processen. Her er det én eller to personer (fx to kollegaer, der ønsker at dykke ned i nogle væsentlige og værdimæssige forhold, der optager dem) som møder en filosofisk vejleder (en sokrat), der på tillidsvækkende, opmuntrende og munter-humoristisk og også gerne drillende og tankevækkende vis ’blødgør’ de besøgendes umiddelbare forestillinger og begreber og meninger omkring et emne eller nogle værdier eller spørgsmål (fx hvad er i grunden værdighed?). Via en såkaldt sokratisk destabilisering af deres forforståelse løses deres hidtidige greb om og begreber på verden og deres faglighed – og med denne ’optøning’ af en ’professionel bedrevidenhed’, vil de også opleve en større åbenhed og begyndende undren og forundring over de mysterier og det gådefulde og egentlig dybt forunderlige midt i vores hverdag og arbejdsliv. Målet er her ikke at søge svar, finde nye forklaringer eller løse et konkret problem, men at komme i et andet åben, lyttende og undrende forhold til de svar, forklaringer og problemløsninger, vi til daglig benytter os af. Dermed skabes der så at sige nogle ’ridser’ (et sår og en sårbarhed, a wound and a wonderment) i den membran af commen sense og videnskabelig faglig vide og sikkerheder, som vi elleres som professionelle ser verden igennem og handler på. Vi er her på jagt efter ”the cracks where the lights get in”(Lenard Cohen).

Den sokratiske dialoggruppe: Der sker noget særligt i en gruppe, som ikke sker på to eller tre mandshånd. Der er nogle andre dynamikker på spil, og i den sokratiske dialoggruppe har ’sokraten’ trukket sig lidt i baggrunden end i forhold til den filosofiske vejleder. Her fungerer den sokratiske facilitator af den sokratiske dialoggruppeproces mere som en linjevogter end som en (vej)leder af processen, der blot skal sikre at deltagerne bliver inden for ’den sokratiske boldbane’ og de sokratiske dyder og spørgeformer, som hører den til (Hansen, 2000, 2008). Målet er ligesom i den filosofiske vejledningspraksis – at fremme en sokratisk dannelsesproces hvor begreber opblødes og nye ’ridser’ og åbninger og undringer og ikke mindst stilheder sker. Men i den sokratiske dialoggruppe vil den enkelte gæst eller deltager ikke så meget – som i den filosofiske vejledning – sidde i ’den varme stol’. I den sokratiske dialoggruppe bliver det endnu mere præsent at det ikke er den enkelte person, eller de enkelte personer i gruppen og deres meninger (doxa) eller viden (episteme), der er interessant – men den sag, de er sammen om. Der tales således ikke – som i mange coaching sammenhænge – om fokuspersonen, men om fokus på ’sagen’. Sagen kunne fx være, hvad ’årvågenhed’ egentlig er for et fænomen eller begivenhed, der sker med os, når vi ’er’ årvågne. Vi rykker så at sige fri af ’det personlige og idiosynkratiske såvel som den generelt-abstrakte og teoretiske (og faglig-videnskabelige) tilgang til fænomenet for i stedet – i stadig større og fælles undren – at dvæle ved det universelle i det personlige. Vi er i en sokratisk dialoggruppe optaget af at dele levede erfaringer og fortællinger om livsudfoldelser, hvor det pågældende fænomen var i live eller på spil i vores liv. For så dernæst ud fra de variationer der måtte være over dette konkrete fænomens fremtrædelser at spørge undrende ind til det essentielle i fænomenologisk og hermeneutisk forstand af ordet ’essens’ (Hansen, 2000; Hansen, 2012).

Resultatet af en sokratisk dialoggruppe er ofte genuine undringsfællesskaber og samtaler, hvor (jf. Gadamer) det ikke er de enkelte deltagere der fører samtalen, men samtalen selv der fører deltagerne steder hen (et tredje sted), der transcenderer den forståelses- og værdihorisont, som lå som et givet og usynligt bagtæppe for deres tænkning før de startede den sokratiske dialoggruppe. Noget emergerer, noget af betydning kaldes frem via den sokratiske dialoggruppe, i kraft af disse undringsfællesskaber. Noget som måske også kunne kaldes en ’transcendens-erfaring’, i og med at vi i disse undringsøjeblikke så at sige for et kort øjeblik ser ud af ’sprækken’/ridset i vores membran af common sense og faglig og professionel selvforståelse. Noget taler i disse øjeblikke til os, og i undringen forsøger vi igen at tune os ind på denne ’det muliges kalden’. (Se også Hansen, 2014 og Fogh Kirkeby, 2013). Hvilket kan opleves som yderst inspirerende og indfaldsgivende og samtidig som en eksistentiel form for tilblivelse eller ’bliven-samtidig-med-sig-selv’ i det, man tænker og gør.

Wonder lab henter således sin erfaring for at gøre dette fra tidligere filosofiske og fænomenologisk-orienterede forskningsprojekter som

• Filosofisk vejledning og praktisk kundskab i professionsuddannelse (3-årigt aktionsforskningsprojekt på læreruddannelsen, VIA University College, 2008-2010)
• Kundskabsværkstedet/Stories Enhancing Skills (EU-projekt fra 2007-2010)
• Kundskabsværkstedet: at lære gennem undren (følgeforsknings- og udviklingsprojekt for 200 studerende og 5 VIPer på DPU, Aahus Universitet, 2010)
• Kan man undre sig uden ord? Udvikling af en alternativ universitetspædagogik på Designskolen Kolding (aktionsforskningsprojekt fra 2009-2013 – se Hansen, 2013)

Og igangværende forskningsprojekter tilknyttet Wonder lab er:

• Udvikling af den eksistentielle samtale på Anker Fjord Hospice (2011-2013)
• Undringsbaseret entreprenørskabsundervisning (sygepleje- og pædagoguddannelsen på VIA University College – 2012-2014)

(fx ’Hvad er forbindelsen mellem kunst og videnskab?’ ’Hvorledes udvikles forskerens personlige ’forskningspoetik’? ’Hvad kan forskeren lærer af poeten, når det gælder undren?’).

Wonder lab bygger dels på tidligere kursus- og undervisningserfaringer gjort på DPUs tidligere efteruddannelseskurser i filosofisk vejledning og praktisk kundskab i professionsuddannelser og konsulentarbejde, som Finn Thorbjørn Hansen ledte fra 2004-2012, og dels på diverse tidligere kursusforløb, hvor den filosofiske praktiker eller undringsfacilitator har været inviteret til at lede kurset.

Aktuelt vil man på Wonder lab kunne finde kurser i filosofisk vejledning arrangeret i samarbejde med Dansk Magisterforening, eller grupper, der ønsker en særlig supervision og kurser i bestemte dele af den sokratiske undringsproces. Ligeledes udbydes der i samarbejde med Center for Anvendt Filosofi på modulet i Dialog og Rådgivning på AAUs bachelor- og kandidat i Anvendt Filosofi også kurser i filosofisk vejledning.

Material Story Lab works with material stories as an innovative concept within educational, management and organizational development. Its specific focus is to enhance and profit from attending to the creative, material sides of developmental processes through use of space, body and artifacts as co-shapers of change, knowledge-production and development.

Forsøgsstationen er større, mobile og længerevarende forsøgsstationer, hvor forskeren eller de studerende rykker ud i verden og opstiller et eksperiment/udvikler praksis på aktionsforskningens præmisser. Aktionsforskning er forandringsorienteret forskning i et praksisfelt. Her arbejder de respektive labs altså ude i felten med henblik på at medvirke til udvikling af praksis samtidig med at der udvikles videnskabelig viden om de forandringsprocesser, der finder sted. Det kan i sådanne projekter være aktuelt at samarbejde på tværs af de fire Labs.

Forsøgsstationen er rekvirerede forsknings- og udviklingsprojekter, hvor vi på systematisk og forskningsrelateret måde bringer forskellige typer af undersøgende, legende, materielt-animerede og undrende processer i spil eller på spil i dialog og samarbejde med værtsorganisationen.

I Værkstedet mødes forskere og studerende med praktikere og professionelle omkring undersøgelser af praktikerens/den professionelles livsverden og professionspraksis. Hvad der sættes som genstand for undersøgelsen, og hvilke specifikke undersøgelsesmetoder der vil blive anvendt, afhænger naturligvis helt af den kontekst, problemstilling, interesse og det lab, som leder undersøgelsen.

Afgørende for at en sådan aktivitet hører ind under Dialogue Labs og ikke blot ses som en ’konsulentvirksomhed’ er, at praktikerne/de professionelle er indstillet på, at her skal der ikke kun løses problemer eller opnås indsigter, som de måtte finde interessante, men at de også ønsker at indgå i et undersøgende, udforskende og undrende fællesskab med forskerne/studerende efter processen. Det vil sige, at praktikerne/de professionelle indvilger i – hvis forskerne/de studerende faciliterer processen – at stille sig til rådighed under og efter processen, således at der kan foretages interviews, videoobservationer og eksperimenter, som forskerne/de studerende måtte finde væsentlige at afprøve for at udvikle ny viden på området.

Værkstedet kan også finde sted som et Dialogue Lab, der etableres uden for universitets mure og inde i en konkret organisation eller uddannelse, som stiller sig til rådighed for forskningen, hvis forskerne/de studerende så til gengæld vil facilitere nogle udviklings- og samtaleprocesser, som organisationen måtte finde brugbare. Et eksempel på det kunne være, at en chefgruppe i en kommune ønsker at deltage i en sokratisk dialoggruppe eller en dialogisk gruppecoaching omkring et valgt emne, og at forskeren da bagefter får mulighed for at stille uddybende spørgsmål omkring processen og interviewe deltagerne og bruge denne vidensindsamling til sin forskning.

I Salonen er det eftertanken og den forskningsmæssige og faglige samtale omkring gjorte erfaringer og nyindvunden viden, der sættes i fokus. Det sker gennem forskellige former for forskningsseminarer og Åbne Dialoger, der på mere traditionel vis indledes via impulser fra forskningslitteraturen eller foredrag over gjorte erfaringer og tilegnet viden på feltet. Det er således ’det akademiske kvarter’, som der her gives plads til, hvor højteoretiske diskussioner både er tilladt og efterlyses, og hvor vi inspireres af mangfoldige teorier og overraskende analyser og forskningsresultater.

Men impulser til forskende og teoretiske diskussioner og samtaler kan også ske mere utraditionelt ved, at Dialogue Labs fx inviterer kunstnere, designere eller andre professioner til at mødes i Salonen sammen med forskere og studerende omkring ’det analytiske blik’ eller ’kilder til kreativitet og undren’.

Hvor Salonen er mødestedet for en faglig-akademisk eftertanke, samtale og idéudveksling er Analyserummet skrivestedet, hvor den skriftlige analyse og refleksion står i centrum, og hvor der udvikles tanker gennem læsning og kommentering på andres tekster. I Analyserummet planlægges antologier, artikler, monografier, forskningskonferencer og seminarer og ’tænkning i lønkammeret’ er i højsædet her. Målet er også, at der hvert andet år arrangeres et Phd-kursus med særlig fokus på ’specialiteter’ hentet fra de fire Labs i Dialogue Labs.

I Træningsrummet foregår undervisning, træning og supervision i forhold til professionelle samtaler og kreative, legende og undrende samværs- og refleksionsformer i uddannelses- og arbejdskontekster og organisatorisk læring generelt. Træningen vil ske under videoobservation og efterfølgende interviews således at analysen af disse vil indgå som kvalificering af supervisionen og den forskning generelt, der sker på Dialogue Labs.

Mødestedet er ca. 1-2 gange om året, hvor Dialogue Labs indbyder deres faglige netværk og støttegrupper til åbne foredrag af mere forskningsformidlende og praktisk-inspirerende art. Det er en slags folkeuniversitets-lignende initiativer, der skal række ud til borgere i Nordjylland og i resten af Danmark. Under Mødestedet fortæller forskerne fra de fire labs om de aktiviteter, de måtte have i gang, nye forskningsresultater, bogudgivelser mv. Alle der måtte have lyst til at høre om nye ideer og opleve undersøgende, legende, materielt-animerede eller filosofisk undrende samtaler og samværsformer er hjertelig velkomne.

Her mødes forskellige fagfolk med forskellig professionalitet også som et fagligt netværk under mere ’hyggelige’ omstændigheder, for at udveksle ideer og møde nye faglige bekendtskaber omkring professionelle samtaler, samværsformer og forandringsskabende processer.

Vidensbasen er den voksende samling af systematisk viden og fagligt overblik over litteratur, forskning og aktuelle konferencer i ind- og udland samt links til faglige netværk, der måtte have relevans for Dialogue Labs’ medlemmer.

Til de enkelte Labs i Dialogue Labs knyttes også en ressourcegruppe eller ’tænketank’, der løbende kan komme med ideer og forslag til nye initiativer og spørgsmål, der kan holde det væsentlige i det pågældende Lab løbende vedlige og i live. Denne ressourcegruppe hjælper også til mht. udvikling og løbende opdatering af Vidensbasen og aktuelle initiativer.