Musikterapi skaber tryghed og samvær ved demens
At lytte til musik, eller at spille og synge, aktiverer bevægelse, følelser og erindring. Musikken involverer mere intakte områder af hjernen hos personer med demens. De kan således gennem fælles musikoplevelser opleve tryghed, nærvær, samvær og kreativitet.
Musik fremmer psykologiske, kognitive, funktionsmæssige og sociale ressourcer hos personer med demens. Derfor kan musikterapeuter støtte demensramte og omsorgsgivere i at integrere musik i hverdagen. Forløb med musikterapi kan styrke personen og bidrage til at reducere demenssymptomer som fx depression, uro og angst.
Centrale publikationer om musikterapi og demens
National klinisk retningslinje med anbefaling af musikterapi til behandling af adfærdsmæssige og psykologiske symptomer ved demens, 2019
I 2019 udgav Sundhedsstyrelsen en ny klinisk retningslinje med ti anbefalinger til forebyggelse og behandling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer (BPSD) hos personer med demens. Hovedbudskabet er at forebyggelse og behandling skal tilrettelægges individuelt, og at man generelt skal undgå at bruge antipsykotisk medicin. Derfor bør ikke-medicinsk behandling være førstevalget ved forebyggelse og behandling af BPSD. I den sammenhæng nævnes socialpædagogiske tiltag og herunder musikterapi. Musikterapi er den eneste intervention som gives en svag anbefaling til behandling af BPSD, udover interventioner til forebyggelse af BPSD.
- Læs retningslinjen med omtale af musikterapi - under pkt. 9.
- Se desuden artikel om anbefalingen: Ridder 2019
Samfundsøkonomisk gevist ved musik.
I en samfundsøkonomisk analyse fra USA peges på at musik kan mindske adfærdsmæssige og psykologiske symptomer og forbedre sundhed og velvære for personer med Alzheimers demens. Som følge heraf vil lønmodtagerindkomst øges og omfattende statslige sundhedsydelser til medicin og pleje reduceres. Dette vil kunne påvirke amerikansk økonomi betydeligt i positiv retning. En lignende analyse er ikke foretaget i Danmark.
Evidens for musikterapeutisk behandling ved demens
En række nyere meta-analyser viser at musikterapi:
- reducerer adfærdsmæssige og emotionelle symptomer ved demens (Hanser, 2021; Meyer & O’Keefe, 2020)
- mindsker depression hos demensramte på plejehjem (Li m.fl. 2019; van der Steen m.fl. 2018)
- mindsker angst (Ting m.fl. 2023), depression og angst (Zhang m.fl. 2023) samt depression, angst og apati hos demensramte (Lam m.fl. 2020
- reducerer aggression og agitation i demensomsorgen (Watt m.fl. 2019)
- reducerer angst og såkaldt forstyrrende adfærd hos personer med demens samtidig med en positiv tendens til at øge kognitive funktioner og livskvalitet (Fang m.fl. 2017; Pedersen m.fl. 2017; Zhang m.fl. 2017)
En gennemgang af forskning i tidsskriftet Nature forklarer hvorfor og hvordan musikterapi reducerer uro og øger trivsel ved svær demens, bl.a. ved at musikterapeuter underviser personale i at integrere musik (Thompson et al., 2024)
Endvidere viser det sig at regelmæssig musiklytning styrker hjernens forreste dele hvilket bidrager til at træne hjernen og styrke sund aldring (Quinci m.fl. 2022), og at musikmedicin (Ito et al., 2022) og aktiv deltagelse med musik (sang, dans, spil) (Dorris et al., 2021) øger kognitive funktioner for både personer med milde kognitive forstyrrelser og demens.
Læs på dansk
Nationalt Videnscenter for Demens skriver at ”Mennesker med demens bevarer oftest deres musikalitet langt hen i sygdomsforløbet. Psykosociale indsatser og aktiviteter, der tager udgangspunkt i musik, er derfor velegnede i mange forskellige sammenhænge indenfor demensområdet.”
Se endvidere oversigtsartiklen fra 2012 fra Tidsskriftet Dansk Musikterapi.
Assesment
Assessmentredskaber anvendes i forskning til at måle på eller kortlægge virkningen af en intervention. Af målings- og kortlægningsredskaber specifikt for musikterapi og demens findes MiDAS (Music in Dementia Assessment Scales). MiDAS består af 5 skalaer til måling af trivsel både i og uden for musikterapi ved at personale eller musikterapeut vurderer Interesse, Respons, Initiativ, Medvirken og Nydelse. På hjemmesiden www.midas.aau.dk kan den danske version af MiDAS downloads.
Redskabet MusEQ (Music Engagement Questionnaire) anvendes til at kortlægge musikforbrug og musikinteresse gennem 35 spørgsmål om musik i dagligdagen, samt forhold til og erfaringer med musik. The Observable Well-being in Living with Dementia-Scale (OWLS) rater 8 forskellige observerbare udtryk for veltilpashed og trivsel hos personer med demens, mens de deltager i sociale interaktioner eller musikterapi. Objektive og trænede "coders" står for ratingen på baggrund af videooptagelser (Madsø et al., 2023). The Music Therapy Engagement scale for Dementia (MTED) måler demensramtes engagement i musikterapi (Tan et al., 2019).
I arbejdet med at udvikle medarbejderes brug af Personaftemte Musikalske Interaktioner (PAMI) i demensomsorgen anvendes en Musikomsorgsplan som ligeledes indeholder en helt overordnet effektmåling. Musikomsorgsplanen kan downloades fra www.pami.aau.dk.
- Anderson-Ingstrup, J. (2020). A flexible fit: Developing a suitable manual framework for person attuned musical interaction in dementia care through a realist approach.
- Coomans, Anke (2016). Moments of resonance in musical improvisation with persons with severe dementia: An interpretative phenomenological study. Ph.d.-afhandling, Aalborg Universitet.
- Johansson, K. (2017). Gjentakelse i musikkterapi - en kvalitativ instrumentell multippel casestudie. NMH-publikationer 2017:9. Oslo: Norges Musikkhøgskole.
- Krøier, J. K. (til forsvar i november 2022). Exploring person-attuned musical interactions in dementia care. A flexible research design. Ph.d.-afhandling, Aalborg Universitet.
- Kvamme, T.S. (2013). Glimt av glede. Musikkterapi med demensrammede som har symptomer på depresjon og angst. Ph.d.-afhandling, Oslo, Norges Musikkhøgskole.
- McDermott, O. (2014). The Development and Evaluation of Music in Dementia Assessment Scales (MiDAS). Ph.d.-afhandling, Aalborg Universitet.
- Ottesen, A.M. (2014). Anvendelse af musikterapi og Dementia Care Mapping I EN LÆRINGSMODEL til udvikling af musiske og interpersonelle kompetencer hos omsorgsgivere til personer med demens. Ph.d.-afhandling, Aalborg Universitet. Se optagelse af Aase Marie Ottesens ph.d.-forsvar.
- Ridder, H.M.O. (2003). Singing dialogue music therapy with persons in advanced stages of dementia A case study research design. Ph.d.-afhandling, Aalborg Universitet.
- Andersen, N.L (2018). Musikterapeutiske umiddelbare møder. Et autoetnografisk studie af en miljøterapeutisk tilgang til demensplejen. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
- Andersen, W.B. (2012) Du og jeg - ad sangens vej. Et kvalitativt casestudium omhandlende relationen mellem musikterapeut og kvinde med frontotemporal demens. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Anderson-Ingstrup, J. & Anderson-Ingstrup, N.J. (2015). Hvordan knækker jeg koden?: Et kvalitativt studie af omsorgsmetoder til demensramte der reagerer med aggressiv adfærd ved personlig pleje
- Fridborn, A. (2003). Att nå en människa med demens. Musikpsykoterapi som behandlingsmetod för demensdrabbade. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Gummesen, E.B.K. (2014). Det er der noget at gøre ved!: Ekstemporering i musikterapi som facilitator for kommunikative processer hos en mand med moderat demens. Et kvalitativt casestudie.
- Se også artikel i Australian Journal of Music Therapy Hansen, N.R. (2007). Musik validering – i en musikpsykoterapeutisk setting med demensramte. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Hyldgaard, Aa. (2011). Musikterapi og demens – Forebyggelse af magtanvendelse og arbejdsskader. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
- Jensen, H. (2017). At gå et andet sted hen end sproget: Et casestudie af klinisk improvisation med en demensramt person i et langstrakt musikterapiforløb. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Video 1
- Video 2
- Video 3
- Video 4
- Larsson, A.G. (2021). Psykodynamiske perspektiver på empati og nærvær i musikterapi med mennesker med demens - en hermeneutisk undersøgelse. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
- Rasmussen, L.B. (2007). Musikterapeutiske pårørende-triader - om musikterapi, herunder musikalsk reminicensarbejde med demensramte personer sammen med en pårørende. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Saalfeldt, A. (2021). Stemmens identitet i Musikterapi. En kvalitativ hermeneutisk transcendental fænomenologisk analyse der udforsker sangstemmens kvalitet som indikator for identitets-tilstande hos en ældre herre med Alzheimers sygdom. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Skou, U.R. (2011) Frirum i forandring. Receptiv gruppemusikterapi med pårørende til demente. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Thiele, A. (2008) Demens & terapeutisk musiklytning. Musikterapi brugt i arbejdet med mennesker med demens med henblik på centrering. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
Alzheimerforeningen skriver om at udvikle og holde hjernen i gang med musik.
I Tidsskriftet Dansk Musikterapi findes praksisnære artikler om musikterapi med personer med demens, som kan downloades herfra:
- Anderson-Ingstrup, J. (2023). Demenskoret giver håb, liv og sammenhold. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 20(1), 16-21.
- Holck, U. (2020). Personafstemt sang i demensomsorgen: Mikroanalyser af kommunikativ musikalitet. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 17(2), 35-46.
- MunkMadsen, N. M. (2020). I takt med praksis: De små og de grå – musiske generationsmøder på plejecenter. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 17(1), s. 22-30.
- Ilsøe, P. (2019). Demensplejesange som musikterapeutisk metode. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 16(1), s. 26-29.
- Jensen, A. M. & Jensen H. (2019). Musik og ord, der bevæger – Metode og øvelser af synnøve Friis til træning for ældre med og uden demens. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 16(1), s. 3-7.
- Andersen, N. L. & Ridder, H. M. O. (2018). Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 18(1), s. 5-16.
- Ridder, H. M. O., Lykkegaard, C., & McDermott, O. (2018). Dansk oversættelse af MiDAS: et redskab til assessment af musikterapi for personer med demens. Dansk Musikterapi, 15(1), 3-12.
- Ottesen, A. M., & Krøier, J. K. (2018). Omsorgsgiveres tavse viden om brug af sang og musik i demensomsorgen: hvordan indirekte musikterapeutisk praksis kan fremme faglig refleksion. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 15(2), 4-13.
- Jensen, H. (2017). Omkring Tøsne og forsytia – når et musikterapeutisk forløb bliver offentligt. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 14(2), s. 28-30.
- Ridder, H. M. O. (2017). Boganmeldelse. Tøsne og forsytia – noget om livet med alzheimers. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 14(2), s. 40-41.
- Smalbro, N. H. (2016). Input fra en oplevelsesmedarbejder. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 13(1), s. 11-13
- Krøier, J. K. & Jefsen, A. (2016). Erfaringer med dokumentation af musikterapeutisk praksis i kommunal demensomsorg. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 13(2), s. 22-27.
- Ridder, H. M. O. (2016). Nyt forskningsprojekt. Musikterapi og personafstemt interaktion i demensomsorgen. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 13(1), s. 38-40.
- Ridder, H. M. O. (2012). Forskning i musikterapi – personer med demens. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 9(1), s. 3-12.
- Hansen, S.B. (2010) Musikreminiscens, demens og agiteret adfærd. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 7(2), s. 12-17.
- Knudsen, B. L. (2009). Min arbejdsdag. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 6(2), s. 30-31.
- Jacobsen, A. F. (2008) Musikterapeutisk vejledning i tværfagligt samarbejde – et eksempel fra demensområdet. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 5(2), 3-7.
- Jacobsen, A. F. (2006) Musikterapi, demens og agiteret adfærd. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 3(2), 29-33.
I en række fagtidsskrifter er der desuden artikler om musikterapi i forhold til:
Magtanvendelse
Hyldgaard, Å (2010) Musikterapeutisk pleje kan forebygge magtanvendelse. Sygeplejersken 2010, 14.
Palliative omsorg
Lindstrøm, Falk, Knudsen, Bøtker, Hyldgaard & Rasmussen (2020). Anbefalinger til kompetencer for musikterapeuter i den palliative indsats. Dansk Musikterapeutforening og DM.
Ridder, H. M. O. (2011). Musikterapi i palliativ omsorg på plejehjem. Omsorg. Nordic Journal of Palliative Care. 2011(2), 27-36.
I følgende tekster gives begrundelser og forklaringer på hvorfor det er relevant at anvende musik ved demens:
- Ridder, H. M. O., & Krøier, J. K. (2022). Stemning. Musikalsk interaktion i demensomsorgen. Gyldendal.
- Ridder, H. M. O. (2021). Musik styrker kognition og socialt samvær – med lovende effekt i demensomsorgen. Gerontologi, 37(2), 10-13.
- Stige, B. & Ridder, H.M. (2016). Musikkterapi og Eldrehelse. Universitetsforlaget.
- Laursen, L.H. (2014). Relationer på tværs. Unitas Forlag
- Ridder, H. M. O. (2014). Musikterapi med personer med demens. I L. O. Bonde (Red.) Musikterapi. Teori, uddannelse, praksis, forskning. Forlaget Klim.
- Laursen, L.H. & Bertelsen, M.B. (2011). Musik i øjeblikket - en håndbog om musik i ældreplejen. Unitas Forlag.
- Ridder, H.M. (2005). Musik & demens: Musikaktiviteter og musikterapi med demensramte. Forlaget Klim.
På en række hjemmesider gives helt konkrete anvisninger til hvordan musik, sang og dans kan anvendes i demensomsorgen.
Danske Musikterapeuter i demensomsorgen
På dette kort kan du se, hvor der er musikterapeuter, der arbejder i demensomsorgen i Danmark
Personsonafstemt musikalsk interaktion, PAMI
Ind til det levede liv
En lille film om musikterapi, demens og ældreomsorg
Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Marketing
Ind til det levede liv
En lille film om musikterapi, demens og ældreomsorg
Music on the Brain
Australsk udsendelse (ABCTV) om hvordan musik påvirker følelser, hukommelse, samvær og bevægelse, særligt hos mennesker med demens eller Parkinson; dem, som måske har allermest brug for musik.
Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Marketing
Music on the Brain
Australsk udsendelse (ABCTV) om hvordan musik påvirker følelser, hukommelse, samvær og bevægelse, særligt hos mennesker med demens eller Parkinson; dem, som måske har allermest brug for musik.
Gylne øyeblikk
Informasjons- og undervisningsfilm om forskellige miljøbehandlingsmetoder, inklusiv musik og musikterapi. Kan bestilles ved Geriatrisk ressurssenter, Oslo kommune.
Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Statistiske
Gylne øyeblikk
Informasjons- og undervisningsfilm om forskellige miljøbehandlingsmetoder, inklusiv musik og musikterapi. Kan bestilles ved Geriatrisk ressurssenter, Oslo kommune.
Alive inside
Se videoklip hvor Oliver Sacks forklarer hvordan musik kan ”vække” en person. I dette tilfælde Henry, en ældre mand på plejehjem, som lytter til nøje udvalgt musik: lige netop den musik, der betyder mest for ham.
Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Marketing
Alive inside
Se videoklip hvor Oliver Sacks forklarer hvordan musik kan ”vække” en person. I dette tilfælde Henry, en ældre mand på plejehjem, som lytter til nøje udvalgt musik: lige netop den musik, der betyder mest for ham.
Videoklip med Lars Ole Bonde fra folkemødet 2018
Her fortæller professor Lars Ole Bonde fra Aalborg Universitet, hvordan musikken som noget helt særligt kan oplive mennesker med demens
Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Marketing
Videoklip med Lars Ole Bonde fra folkemødet 2018
Her fortæller professor Lars Ole Bonde fra Aalborg Universitet, hvordan musikken som noget helt særligt kan oplive mennesker med demens
Ind til det levede liv
Music on the Brain
Gylne øyeblikk
Alive inside
Videoklip med Lars Ole Bonde fra folkemødet 2018