Musikterapi med for tidligt fødte børn er et globalt ekspanderende felt inden for neonatalpleje og forskning på området er stadigt voksende.
Effektstudier viser, hvordan aktiv musikterapi eksempelvis 3 gange om ugen i en periode på 2 uger kan få spædbarnets hjertefrekvens til at falde, forbedre sutte-adfærden, søvnmønstrene og væksten samt mindske forældrenes oplevelse af stress. Spædbørnenes respirationsfrekvens kan styrkes og moderens angst mindskes ofte. Aktiv musikterapi kan også styrke forældre ved at støtte deres trivsel, selvtillid og kvaliteten af interaktionen med deres spædbarn.
Kvantitative undersøgelser har vist statistisk signifikante forbedringer i moderens tilstandsangst og vægtøgning pr. dag hos babyerne i interventionsperioden. Der blev også fundet positive tendenser med hensyn til spædbørns længde af indlæggelse og genindlæggelsesfrekvens.
Kvalitative undersøgelser har vist, at musikterapi er et vigtigt støttende redskab for forældrenes trivsel, og tilknytning til deres barn. Den musikalske interaktion støttede til at opleve følelser af forbundethed og abstrahere fra det lydstressende hospitalsmiljø.
Analyse tyder endvidere på, at kreativ musikterapi kan være særlig effektiv til at pacificere, engagere og styrke for tidligt fødte børn uden at være overvældende.
Der er tilstrækkelig evidens til at bekræfte en stor og gunstig effekt af musikterapien indvirkning på spædbørns respirationsfrekvens og mødres angst. Mere stringent forskning i kortsigtede og langsigtede spædbørns- og forældreresultater er påkrævet.
Et Cohrane review baseret på 25 undersøgelser indhentet fra hele verdenen finder ikke tilstrækkelig evidens for, at musik og vokale interventioner øger iltmætning under og efter intervention sammenlignet med standardbehandling. Det samme gør sig gældende i relation til forældres angsttilstande. Dog er der tydeligere indikation for at hjertefrekvensen hos for tidligt fødte reduceres under musiske eller vokale interventioner, og denne effekt er endnu stærkere efter interventionen. Der foreligger heller ingen rapporter om negative effekter fra musik og stemme interventioner. Musik og vokale interventioner indenfor neonatal pleje er et felt i udvikling, hvor der er et behov for yderligere forskning med større power.
- Bieleninik, L., Ghetti, C., og Gold, C. (2016). Music Therapy for Preterm Infants and Their Parents: A Meta-analysis. Pediatrics Volume 138, Issue 3, September 2016
- Ettenberger, M., Cárdenas, C. R., Parker, M., & Odell-Miller, H. (2017). Family-centred music therapy with preterm infants and their parents in the Neonatal Intensive Care Unit (NICU) in Colombia – A mixed-methods study. Nordic Journal of Music Therapy, 26(3)
- Haslbeck, F. B. (2013a). Creative music therapy with premature infants: An analysis of video footage. Nordic Journal of Music Therapy, 23(1), 5–35.
- Haslbeck, F. B. (2013b). The interactive potential of creative music therapy with premature infants and their parents: a qualitative analysis. Nordic Journal of Music Therapy, 23(1), 36–70
- Haslbeck, F. B. (2016). Three Little Wonders -Music therapy with families in neonatal care. I Jacobsen & G. Thompson (eds) Music Therapy with families. Jessica Kingsley Publishers.
- Haslbeck, F. & Stegemann, T. (2018). The effect of music therapy on infants born preterm. Developmental Medicine & Child Neurology.
- Haslbeck, F.B.; Mueller, K.; Karen, T.; Loewy, J.; Meerpohl, J.J.; Bassler, D. (2023) Musical and vocal interventions to improve neurodevelopmental outcomes for preterm infants Cochrane Database of Systematic Reviews.
- Loewy, J., Stewart, K., Dassler, A. M., Telsey, A., & Homel, P. (2013). The Effects of Music Therapy on Vital Signs, Feeding, and Sleep in Premature Infants. Pediatrics, 131(5), 902–918
- Shoemark, H. & Grocke, D. (2010) The Markers of Interplay Between the Music Therapist and the High Risk Full Term Infant. Journal of Music Therapy, Volume 47, Issue 4, Winter 2010, Pages 306–334
- Shoemark, H., & Hanson-Abromeit, D. (2015). Music Therapy in the Neonatal Intensive Care Unit. In B. Wheeler (Ed.), Music Therapy Handbook (pp. 415– 424). Guilford Press
- Ullsten, A., Eriksson, M., Klässbo, M. & Volgsten, U. (2017). Live music therapy with lullaby singing as affective support during painful procedures: A case study with microanalysis. Nordic Journal of Music Therapy, 26(2)
- Ullsten, A., Hugosson, P., Forsberg, M., Forzelius, L. , Klässbo, M., Olsson, E., Volgsten, U., Westrup, B. & et al. (2017). Efficacy of Live Lullaby Singing During Procedural Pain in Preterm and Term Neonates. Music and Medicine, 9 (2), 73-85.
- Ullsten, A., Eriksson, M., Klässbo, M. & Volgsten, U. (2018). Singing, sharing, soothing: Biopsychosocial rationales for parental infant directed singing in neonatal pain management: A theoretical approach. Music & Science, 1, 1-13
Nyere forskning:
Et lille studie antyder, at hvis forældrene synger gentagende under kængurupleje vil det forbedre auditiv diskrimination af fonetisk og følelsesmæssig talelyde hos for tidligt fødte spædbørn i terminsalderen.
Et andet lille mixed-design studie afslører at både tegn på angst og depression mindskes ved gruppe-musikterapi, men ikke i kontrol gruppen.
En landsdækkende undersøgelse på Færøerne afdækkede et sammenfald med gravide kvinder, der ikke har haft mulighed for at vokse op med musik og sang-akviteter, også er fundet i betydeligt større risiko for at udvikle stress og formår i væsentligt ringere grad også at vise og give sig selv selv-medfølelse og egenomsorg. En andet resultat fra denne undersøgelser viser, at kvinder gravide for første gang ikke er bevidste om den menneskelige stemmes betydning og det at synge for barnet i maven. Der er et sammenfald med at når angst er signifikant tilstede bliver der ikke sunget for barnet i maven eller børnene.
- Ghetti, C. M., Vederhus, B. J., Gaden, T. S.; Brenner, A. K., Bieleninik, Ł., Kvestad, I., Assmus, J. & Gold, C. (2021). Longitudinal Study of Music Therapy’s Effectiveness for Premature Infants and Their Caregivers (LongSTEP): Feasibility Study With a Norwegian Cohort The Journal of music therapy, 2021-06, Vol.58 (2), p.201-240
- Kostilainen, K., Partanen, E., Mikkola, K., Wikström, V., Pakarinen, S., Fellman, V. & Huotilainen, M. (2021). Repeated Parental Singing During Kangaroo Care Improved Neural Processing of Speech Sound Changes in Preterm Infants at Term Age. Frontiers in Neuroscience 2021 Sep 3;15:686027
- Storm, S. (2023). Færøske kvinders mentale sundhed under graviditet og efter fødsel; et landsdækkende tværsektorielt forskningsprojekt. Sjúkrahús Verkið, Psykiatrisk Depilin.
