Oversigtsartikler
- Et såkaldt ’umbrella review’ af Martin-Saavedra et al. (2018), som er et overordnet review af forskellige oversigtsartikler (meta-analyser og systematiske reviews), sammenfatter viden om håndtering af smerte ved hjælp af musik. Artiklen påviser at der overordnet set er evidens for at musikinterventioner kan reducere smerteoplevelse.
- De mest virksomme musiktyper og karakteristika blev belyst i et reveiw af samme forfattere (2018), som fandt at musik med fravær af sangtekst/lyrik, percussion og naturlyde havde bedst effekt. Mange studier fremhævede desuden brugen af langsom musik (60-80 bpm).
- En anden oversigtsartikel af Lee (2016) som inkluderede 97 studier konkluderede at musikinterventioner generelt har en signifikant effekt på fysiologisk smerteoplevelse (gennemsnitlig reduktion på 1.13 på smerte-VAS-skalaer, der går fra 1-10). Musikinterventioner har også effekt på følelsesmæssig stress relateret til smerte, reducerer mængden af bedøvelse og smertestillende medicin samt påvirker puls, blodtryk og vejrtrækning i positiv retning.
I det følgende præsenteres forskellige oversigtsartikler på udvalgte områder, der viser, at musikinterventioner har en effekt på fysiologisk smerteoplevelse, følelsesmæssig stress relateret til smerte, samt bevirker reduktion af smertestillende medicin inden for områderne akut og kronisk smerte, cancerbehandling samt medicinske procedurer i en medicinsk kontekst.
Cancerbehandling
I et Cochrane review fandt Bradt et al. (2021) en stor effekt af musikterapi og musikmedicin i forhold til smertelindring.
I et umbrella review af Trigueros-Murillo et al. (2023) der inkluderede 9000 patienter fandt forfatterne at standard behandling i kombination med musikbaserede interventioner (musiklytning, aktiv musicering i musikterapi mm.) havde effekt på smerte, træthed og ubehag (sammenlignet med standard behandling alene)
Langer et al. (2018) viste at musiklytning af selvvalgt musik har positiv effekt på smerte, træthed og humør hos cancerpatienter.
I et systematisk review og metaanalyse af Li et al. (2020) fandt forfatterne at den optimale varighed af behandling er 1-2 måneders i forhold til at forbedre cancer- patienters livskvalitet, samt reducere smerte, depression og angst.
Smerte på intensiv afdeling og under medicinske indgreb
Flere systematiske reviews af Lorek et al. (2023) og Richard-Lalonde et al. (2020) fandt reduceret smerteintensitet efter 20-30 minutters musiklytning hos patienter på på intensiv afdeling.
Abd-ElGawad et al. (2023) fandt en positiv (signifikant) effekt på smerte og angst hos kvinder, der lyttede på musik under ambulant kikkertundersøgelse af livmoderen (hysteroskopi) sammenlignet med kontrolgruppe der ikke hørte musik.
Wang et al. (2020) fandt at musiklytning under hjerteoperationer reducerede smerteintensitet, blodtryk og puls.
Montsalve-Duarte el atl (2022) gennemgik studier af musikinterventioner med brandsårspatienter, og fandt at musik befordrede afspænding, og signifikant reducerede smerte og angst.
Postoperativ smerte
Kakar et al. (2020) fandt i et systematisk review og metalanalyse af 20 studier, at musiklytning efter hjerteoperationer reducerede smerte med 1.23 på VAS-skala der går fra 1-10 den første session efter operationen. Musikinterventionerne reducerede også angst op til otte dage efter operationen.
Hole et al. (2015) undersøgte effekten af musik på postoperativ smerte og fandt at musikinterventionerne reducerede smerte, angst, forbrug af smertelindrende medicin, samt at de forbedrede patienttilfredsheden. Der var ingen forskel på resultaterne med hensyn til musikvalg og tidspunkt for interventionen. Dette studie fandt desuden en effekt på smerte på patienter under bedøvelse.
Efterfødselssmerter
Hakimi et al. (2021) fandt at musikinterventioner reducerede smerte og angst efter barnefødsler sammenlignet med kontrolgrupper der ikke fik musikinterventioner.
Kroniske smerter
Hsu et al. (2022) undersøgte virkningen af musiklytning og aktiv musikudøvelse hos ældre med kroniske smerter. I fem ud af otte studier havde musikken en signifikant effekt på smerteoplevelse, og i de sidste tre studier var der tendens til smertereduktion.
Garza-Villareal et al. (2017) gennemgik 17 studier i forhold til musikinterventioners effekt på kronisk smerte. Forskerne fandt at musikken havde en positiv effekt på oplevelsen af kronisk smerte og depression. Ifølge meta-analysen virkede musikken bedre når det var patienten der valgte den fremfor forskerne.
Wang et al. (2020) fandt at musikbaserede interventioner reducerede smerte og depression hos fibromyalgipatienter i en gennemgang af syv RCT studier.
Udvalgte eksempler på forskning indenfor musikinterventioner og smerte
Norden
Antonsen, Brochstedt & Østervang (2023). Music in the acute preoperative nursing care - A mixed-method pilot study. Nursing open 10(4), 2572-258.
Lunde, S., Vuust, P., Garza-Villarreal, E., Kirsch, I., Møller, A., & Vase, L. (2022). Music-Induced Analgesia in Healthy Participants Is Associated with Expected Pain Levels but Not Opioid or Dopamine-Dependent Mechanisms. Front. Pain Res., Sec. Pharmacological Treatment of Pain Volume 3.
Roland Vils Pedersen, M., Dam, C., & Rafaelsen, S. R. (2020). Music and pain during endorectal ultrasonography examination: A prospective questionnaire study and literature review. Radiography, 26(3), e164-e169
Werner, L. M., Skouras, S., Bechtold, L., Pallesen, S., & Koelsch, S. (2023). Sensorimotor synchronization to music reduces pain. PLoS ONE 18(7): e0289302.
Resten af verden
Chi et al. (2015). Effects of music relaxation video on pain and anxiety for women with gynaecological cancer receiving intracavitary brachytherapy: A randomised controlled trial. Journal of Research in Nursing, 20(2), 129–144.
Liu, Y. & Petrini, M. A. (2015). Effects of music therapy on pain, anxiety, and vital signs in patients after thoracic surgery. Complementary therapies in medicine, 23 (5), 714-718
Schneider, M. (2018). The Effect of Listening to Music on Postoperative Pain in Adult Orthopedic Patients. Journal of Holistic Nursing, 36(1), 23-32
Poulsen, M.J. & Coto, J. (2018). Nursing Music Protocol and Postoperative Pain. Pain Management Nursing, Vol.19, 2, p. 172-176
Verstegen, A.L. & Silvermann, M.J. (2018). Effects of music therapy on mood and pain with patients hospitalized for bone marrow transplantation: a randomized effectiveness pilot study. Journal of Creativity in Mental Health, 13(4), 418-428.
Smyrnioti et al. (2022) Guided Im agery and music – chronic headache. Music Therapy Perspectives, 41(1), e13–e20
Vibroakustik
Forskningen i vibroakustik – altså brugen af lavfrekvent lyd m/u musik til bl.a. smertelindring – foretages på et center ved universitetet i Jyväskylä, Finland. Centret er opkaldt efter to af vibroakustikkens pionerer: Olav Skille og Petri Lehikoinen. Centret hedder VIBRAC – Skille/Lehikoinen-centret for vibroakustisk terapi og forskning. Se Campbell et al. (2017) og (2019).