I disse år er der stor og stigende opmærksomhed på kulturens, herunder musikkens rolle i forhold til sundhedsfremme. Det bliver diskuteret i vide kredse, hvordan en gennemtænkt og evidensbaseret brug af musikoplevelser og -aktiviteter kan bruges på hospitaler, plejehjem, aktivitetscentre og i samarbejde med kulturinstitutioner. ”Musikalsk sundhedsfremme” og ”Kultur/musik på recept” kan vise sig at blive et både effektivt, fleksibelt og økonomisk fordelagtigt bidrag til at løse sundhedsvæsenets problemer, ikke mindst i forhold til den hastigt voksende ældre del af befolkningen
Vi har længe vidst, beskrevet og dokumenteret, at og hvordan musik kan være en kilde til individuel og kollektiv sundhed – fysisk, mentalt, socialt og eksistentielt.
Tidligere har man kunnet iagttage en modsætning mellem standpunktet ”kunst og musik skal opleves for sin egen skyld og ikke spændes for et - selv nok så godt – formål” og den svenske musikpsykolog Alf Gabrielssons udsagn: ”Musik er meget mere end musik”. Men der er ikke tale om modsætninger, men om to komplementære aspekter af musikkens individuelle og samfundsmæssige funktioner og muligheder, som menneskeheden har kendt til siden civilisationernes tidligste tider. Antropologer som Ellen Dissanayke og Steve Mithen er enige om, at musikken opstod i menneskehedens barndom som et middel til at binde familien og gruppen sammen, at skabe tilknytning og samhørighed. Den funktion er stadig helt central i både børns og voksnes liv.
Hos de gamle grækere var musik (sang, korsang, dans, instrumentalmusik) integreret i deres sundhedssystem, fordi de mente, at musik kan bruges både til at udtrykke og bearbejde stemninger og følelser, og fordi musikken kan have en regulerende, afbalancerende virkning på sindet. Begge funktioner udnyttes i vor tids musikterapi, men også uden for det musikterapeutiske rum kan ”helse-musicering” udnyttes til at fremme sundhed og livskvalitet. Siden her beskriver hvordan, fordelt på tre temaer:
(1) Musik og sundhed – hvor der med mange eksempler berettes om de mange forskellige former og funktioner, musikoplevelser kan have til gavn for den enkelte og mindre grupper.
(2) Musik og folkesundhed – hvor der zoomes ud til en præsentation af vores nuværende viden om musikkens funktioner til både forebyggelse og rehabilitering.
(3) Musik og selvudvikling – hvor der fokuseres på de mange måder, musik kan bruges til personlig indsigt og udvikling.
Kilder:
- Bonde, L.O., Ruud, E. & Stensæth, K. (2023). Music and Health. A Report. Aalborg: NOCKS.
- Gabrielsson, A. (2021). Musikpsykologi – En kort introduktion. Gidlunds förlag. (Engelsk udgave 2011)
- Hallam, S., & Himonides, E. (2022). The Power of Music. An Exploration of the Evidence. Open Book Publishers.
- Jensen, A. (red.) (2022). Kultur og sundhed – Et mangfoldigt felt. Forskning, teori og praksis.
- Jespersen, K. V., Gebauer, L., & Vuust, P. (2022). Music interventions in health care. White Paper. Center for Music in the Braion, Aarhus.
- Kirk, H. (2023). Musik & Alder. Om musik og sang gennem livet. Clemmerdu.
