Inden for de sidste 10 år har musikterapi i rehabilitering for mennesker med en erhvervet hjerneskade gjort sin entré i det danske sundhedssystem. Formålet med den musikterapeutiske indsats er ofte en kombination af at imødekomme fysiologiske, følelsesmæssige og kognitive behov hos et menneske med en erhvervet hjerneskade. De fysiologiske behov kan i musikterapi adresseres gennem fokus på stemme- og taletræning samt motorisk kontrol og udholdenhed via spil på instrumenter. De følelsesmæssige behov adresseres i musikterapi gennem terapeutisk arbejde med følelsesmæssig reaktioner på eventuelt traume og tab af funktionsevne samt reorientering og genetablering af følelsesfunktioner, personlighed og identitet. Musikterapi kan også adressere genoptræningen af kognitive funktioner som mentalisering, refleksion, hukommelse, sprog, planlægning og strategidannelse.
International forskning i musikterapi med mennesker med en erhvervet hjerneskade viser, at musikterapi kan øge den udøvende funktionsevne hos patienter, herunder f.eks. at rytmisk auditiv stimulation positivt påvirker genoptræning af gangfunktionen. Studier påpeger også, hvorledes musikterapien kan øge opmærksomhedskapacitet og hukommelse samt dæmpe depressive og forvirrede tilstande hos et menneske med en erhvervet hjerneskade. Studier viser endvidere, at musikterapi, kan reducere isolation og stimulere social plasticitet hos mennesker med svære og komplekse hjerneskader.
Centrale publikationer og medier om om musikterapi og erhvervet hjerneskade
Et Cochrane review med fokus på effekten af musikterapi med mennesker erhvervet hjerneskade, konkluderes på baggrund af 29 studier med i alt 775 deltagere, at 'rytmisk auditiv gangtræning' kan være gavnlig i forhold til at forbedre; kadence, hastighed og skridtlængden på den paretiske side. Dertil kommer en generel bedring i gangfunktionen målt på the Dynamic Gait Index. Cochrane reviewet konkluderer også, at musikinterventioner kan være gavnlige i forhold til at forbedre timing af arme og hænder målt på Wolf Motor Function Test. I forhold til kommunikation viser Cochran reviewet, at musikterapi kan være gavnligt for personer med afasi efter slagtilfælde bl.a. på talegentagelse målt med Aachen Aphasia Test. Dertil rapportere revievet, at musikterapi kan bevirke en generel forbedring i livskvaliteten. Cochrane reviewet kunne ikke konkludere en effekt af musikterapi i forhold til hukommelse og opmærksomhed.
Kilde: Magee WL, Clark I, Tamplin J, Bradt J. Music interventions for acquired brain injury. Cochrane Database of Systematic Reviews 2017, Issue 1. Art. No.: CD006787.
I et andet evidensbaseret review gennemgås interventioner anvendt til at fremme arousal fra komatilstand. Den fundne evidens for musikterapi klassificeres som niveau 4 ud af et evidenshierarki, som består af i alt 5 niveauer. Studiet viser, at musikterapi forenet med multimodal stimulation forbedrer opmærksomheden hos koma patienter målt på Persistent Vegetative State (PVS) score. Det begrundes bl.a. med at musiske lyde stimulerer den auditive indgang og aktiverer emotionelle funktioner i hjernen.
Kilde: Meyer M., Megyesi J., Meythaler J., et al. (2010). Acute management of acquired brain injury Part III: An evidence-based review of interventions used to promote arousal from coma. Brain Injury, May 2010, 24(5), p. 722-729
Følgende artikel giver relevant gennemgang af forskning indenfor musikterapi og stemme/tale rehabilitering efter erhvervet hjerneskade. Hurkmans, J., de Bruijn, M., Boonstra, A. M., et al (2012). Music in the treatment of neurological language and speech disorders: A systematic review. Aphasiology, 26(1), 1-19.
Læs også e-bog om musik og minimal bevidsthed som følge af svære hjerneskader.
Anden litteratur (se litteratur om Parkinson nederst på siden)
- Chatterjee, D., Hegde, S., & Thaut, M. (2021). Neural plasticity: The substratum of music-based interventions in neurorehabilitation. NeuroRehabilitation, 48(2), 155-166.
- Daniel, A., Koumans, H., & Ganti, L. (2021). Impact of Music Therapy on Gait After Stroke. Cureus, 13(10), e18441.
- Huang, W. H., Dou, Z. L., Jin, H. M., Cui, Y., Li, X., & Zeng, Q. (2021). The effectiveness of music therapy on hand function in patients with stroke: a systematic review of randomized controlled trials. Frontiers in Neurology, 12, 624.
- Magee, W. L. and O'Kelly, J. (2015). Music therapy with disorders of consciousness: current evidence and emergent evidence-based practice. nnals of the New York Academy og Sciences, 1337, 256–262.
- Mishra, R., Florez-Perdomo, W. A., Shrivatava, A., Chouksey, P., Raj, S., Moscote-Salazar, L. R., ... & Agrawal, A. (2021). Role of music therapy in traumatic brain injury: a systematic review and meta-analysis. World neurosurgery, 146, 197-204.
- Ormston, K., Howard, R., Gallagher, K., Mitra, S., & Jaschke, A. (2022). The Role of Music Therapy with Infants with Perinatal Brain Injury. Brain Sciences, 12(5), 578.
- Pfeiffer, C. F., Hanser, S., Russo, M. J., Goyheneix, M., Oliva, M., Codding, P., & Allegri, R. (2021). Music Based Assessment for Cognitive Functions for Spanish-Speaking Adults With Acquired Brain Injury (ECMUS): A Pilot-Validation Study. Journal of Music Therapy, 58(4), 408-436.
- Raglio, A., Attardo, L., Gontero, G., Rollino, S., Groppo, E., & Granieri, E. (2015). Effects of music and music therapy on mood in neurological patients. World Journal of Psychiatry, 5(1), 68–78.
- Särkämö, T., Altenmüller, E., Rodríguez-Fornells, A., & Peretz, I. (2016). Editorial: Music, Brain, and Rehabilitation: Emerging Therapeutic Applications and Potential Neural Mechanisms. Frontiers in Human Neuroscience, 10, 103
- Setterberg, U. J., Honoré, H., Bonde, L. O. & Aadal, L. (2020). Musiklytning for en patient med agiteret adfærd efter en alvorlig erhvervet hjerneskade. Et kvalitativt single case-studie. Dansk musikterapi, 17 (1), p. 4-15.
- Setterberg, U. J. (2021). At blive et helt menneske med en hjerneskade – Guidet Imagery and Music (GIM) som en psykoterapeutisk metode til mennesker med en erhvervet hjerneskade i et regionalt rehabiliteringstilbud. Psyke & Logos, 42, p. 170-187.
- Street, A. J., Magee, W. L., Odell-Miller, H., Bateman, A., & Fachner, J. C. (2015). Home-based neurologic music therapy for upper limb rehabilitation with stroke patients at community rehabilitation stage - a feasibility study protocol. Frontiers in Human Neuroscience, 9, 480.
- Tamplin, J., Baker, F., Macdonald, R., Roddy, C., & Rickard, N. (2016). A theoretical framework and therapeutic songwriting protocol to promote integration of self-concept in people with acquired neurological injuries. Nordic Journal of Music Therapy, 25(2),
- Thaut, M. H., Francisco, G., & Hoemberg, V. (2021). The Clinical Neuroscience of Music: Evidence Based Approaches and Neurologic Music Therapy. Frontiers in Neuroscience, 1189.
- Vuust, P. (2017). Musik på hjernen – hvad sker der i hjernen, når vi lytter til og spiller musik? e-bog. Peaple’s Press
- Wang, Y., Pan, W. Y., Li, F., Ge, J. S., Zhang, X., Luo, X., & Wang, Y. L. (2021). Effect of rhythm of music therapy on gait in patients with stroke. Journal of Stroke and Cerebrovascular Diseases, 30(3), 105544.
- Aadal, L., Hald, S. V., Setterberg, U. J. & Bonde, L. O. (2021). Music listening to decrease intensity of agitated behaviour after severe acquired brain injury: An experimental multi-case study. Music and Medicine, An Interdisciplinary Journal, Vol. 13, nr. 1, p. 68-76.
Musikterapi og Parkinson
- Bukowska, A. A., Krężałek, P., Mirek, E., Bujas, P. & Marchewka, A. (2016). Neurologic Music Therapy Training for Mobility and Stability Rehabilitation with Parkinson’s Disease – A Pilot Study. Frontiers in Human Neuroscience, vol 9, artikel 710. doi:10.3389/fnhum.2015.00710
- Dreu, M. d., Kwakkel, G., & Wegen, E. v. (2014). Rhythmic auditory stimulation (RAS) in gait rehabilitation for patients with parkinson's disease: A Research Litteraturliste Perspective. In M. H. Thaut, & V. Hoemberg (Eds.), Handbook of neurologic music therapy (pp. 69-93). CPI Group, UK: Oxford University Press.
- Kogutek, D., Ready, E., Holmes, J. D., & Grahn, J. A. (2022). Synchronization during Improvised Active Music Therapy in clients with Parkinson’s disease. Nordic Journal of Music Therapy, 1-18.
- Machado Sotomayor, M. J., Arufe-Giráldez, V., Ruíz-Rico, G., & Navarro-Patón, R. (2021). Music therapy and Parkinson’s disease: a systematic review from 2015–2020. International Journal of Environmental Research and Public Health, 18(21), 11618.
- Nombela, C., Hughes, L. E., Owen, A. M., & Grahn, J. A. (2013). Into the groove: Can rhythm influence parkinson's disease? Neuroscience and Biobehavioral Reviews, 37(10), 2564-22570.
- Wu, Z., Kong, L., & Zhang, Q. (2022). Research Progress of Music Therapy on Gait Intervention in Patients with Parkinson’s Disease. International Journal of Environmental Research and Public Health, 19(15), 9568
- Baker, F. (2004). The effects of song singing on improvements in affective intonation of people with traumatic brain injury. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Cassidy, S. (2020). Investigating the impact of neurologic music therapy on the spatiotemporal gait parameters and mood for adults and children who have an acquired brain injury.
- Christensen, E. (2012): Music Listening, Music Therapy, Phenomenology and Neuroscience. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Hald, S. (2012) Music Therapy, Acquired Brain Injury and Interpersonal Ccommunication Competencies. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- O’Kelly, J. (2014). The Development of Evidence Based Music Therapy with Disorders of Consciousnes. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Park, S. (2010). Effect of preferred music on agitation after traumatic brain injury. PhD in Nursing, Horace H. Rackham School of Graduate Studies, University of Michigan.
- Pool, J. (2013). Brief group music therapy for acquired brain injury: cognition and emotional needs. Ph.d. Anglia Ruskin University, Cambridge.
- Rushing, Jessica L. (2019). Evidence-based music therapy treatment to elevate mood during acute stroke care. Theses and Dissertations--Rehabilitation Sciences. 54.
- Siponkoski, S. T. (2022). music therapy in the cognitive and neural rehabilitation of traumatic brain injury. PhD thesis. Faculty of Medicine of the University of Helsinki.
- Bjørn, B. (2017). Hvordan finder vi melodien? Musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet
- Collins, N. (2008). Intersubjektivitet i Musikterapi : Undersøgelse af svært traumatisk hjerneskadede klienter - en mixed method. Musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet
- Hald, S. (2004). Indre billeder, Selv og Eksistens - Receptiv musikterapi med senhjerneskadede. Musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet.
- Faurschou, A. H. (2010). Musikterapi og neurorehabilitering. Musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet
- Jensen, K. E. (2014): Musikterapi og stemmearbejde i neurorehabilitering – Et single casestudie af fonation og stemmefunktion ved ikke-flydende afasi og apraksi som følge af erhvervet hjerneskade. Musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet
- Pedersen, K. (2010). Brug af melodiske sætninger i musikterapi med patienter med ekspressiv, ikke-flydende afasi. Musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet
- Schmidt, M., & Moltobak, A. (2008). Receptiv Musikterapi - fokus på emotionelle behov i neurorehabilitering. Musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet
- Schou, Sara (2012). Musikterapi i neurorehabilitering. Musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet
- Them, G.M. (2014): Interaffektive mikroafstemninger i musikterapi med klienter med svær erhvervet hjerneskade - Kvalitative videoanalyser på mikroplan. Musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet.
- Aldridge, D. (2005). Music therapy and neurological rehabilitation: Performing health. London: Jessica Kingsley Publishers. Link til boganmeldelse
- Baker, F., & Tamplin, J. (2006). Music therapy methods in neurorehabilitation. London: Jessica Kingsley Publishers.
- Gilbertson, S. & Aldridge, D. (2008). Music Therapy and Traumatic Brain Injury. A light in the dark night. London: Jessica Kingsley Publishers
- Korsgaard, A. G. (2017). Rytmisk musik kombineret med motion, dans og sangtræning til Parkinsonpatienter. Lægemagasinet, 3, 24-26.
Speciallæge i neurologi Anne G. Korsgaard beskriver erfaring med, at marchtræning og gymnastiske øvelser ledsaget af rytmisk musik, efterfulgt af sangtræning og pardans har en positiv effekt på gangfunktionen, samt bedring af livskvalitet hos Parkinson patienter. I flere tilfælde har musikterapien medført en reduktion af medicinforbruget med en fjerdel.
Kilde: Korsgård, A.G. (2015) Musik og motion bør kombineres. Parkinson nyt, 35(1), side 36-38
I 2017 søsatte Parkinsonforeningen det landsdækkende projekt "Dans med Parkinson", som er finansieret af TrygFonden med 3,75 mio. kr. Udover praktisk undervisning modtager alle danseinstruktører teoretisk undervisning om Parkinsons sygdom og musikkens indflydelse herpå ved neurolog Anne Gersdorff Korsgaard. Læs midtvejsstatus på projektet i Lægemagasinet 2, s. 26-27.
Den tidligere konservatorieuddannede guitarist og musiklærer Ole blev ramt af en hjerneskade i 1989. Han har efterfølgende opnået øget selvindsigt via musikterapien med musikterapeut Jens Anderson-Ingstrup. De har i flere år mødtes hver uge i 50 minutter for at spille guitar sammen.
Kilde: Hjerneskadeforeningen, om musikterapi
I et tværfagligt samarbejde kan aktivitetes-understøttende musikterapi tilføre øget motivation, koncentration og opmærksomhed hos en borger med erhvervet hjerneskade i en fysioterapeutisk træningsaktivitet. Artikel beskriver, hvordan musikterapeuten i tæt samspil med borgeren kan skabe sange, som udtrykker og møder en lang række af de behov borgeren har i forbindelse med sin træning og livssituation.
Kilde: M. Frommelt (2014). Aktivitets-understøttende musikterapi. Tidskriftet Dansk Musikterapi, 11(2), 3-10.
Anden litteratur:
Hald, S. (2016). Auditorisk rytmestøttet gangtræning efter erhvervet hjerneskade. Fysioterapeuten 11, 32-35
Videnscenter for Hjerneskades tidsskrift Fokus' temanummer om Musikterapi i 2005: Musikterapi. Fokus 12 (4)
Using Music to Help Parkinson's disease
Example of RAS
How to find music tempo and music for RAS