Forskning indenfor musikterapi med familier er et voksende felt med stadig flere nye områder, som dukker op.  

Inddragelse af forældre og pårørende i musikterapi får mere og mere opmærksomhed over hele verden også ud fra en forståelse af, at det værdifulde ved musikterapien gerne skal overføres til de mennesker, som er tæt på og til individets dagligdag. Derfor findes forskningen også indenfor flere forskellige klientgrupper bl.a. det neonatale område og hos demensramte og deres pårørende.

Særligt når barnet har mange sociale og kommunikative udfordringer kan musikterapien støtte forælderen i at lære at aflæse barnet og skabe rammer for en positiv udvikling hos barnet. Musikterapien kan assistere i udredningssager som forældreevneundersøgelser via veldokumenterede metoder.

Endvidere viser forskningen, at musikterapi har en positiv effekt på familiens kommunikationsevner, og at forælderen føler sig mindre stresset i kraft af en større evne til at aflæse og forstå barnets signaler og følelsesmæssige tilstand.

British Journal of Music Therapy har i foråret 2017 lavet et specialnummer omkring Music Therapy med Familier, hvor flere musikterapeuter beskriver dels deres forskning og deres kliniske praksis.

• Abad, V., & Williams, K. (2007). Early music therapy: Reporting on a 3-year project to address needs with at-risk families. Music Therapy Perspectives, 25, 52–58.
• Abad, V., Berthelsen, D., Bradley, J., Nicholson, J. M., & Williams, K. (2008). Impact of music therapy to promote positive parenting and child development. Journal of Health Psychology, 13, 226–238.
• Colegrove, V., Havighurst, S. S., Kehoe, C. E., & Jacobsen S. L. (2018) Pilot randomized controlled trial of Tuning Relationships with Music: Intervention for parents with a trauma history and their adolescent. Child Abuse & Neglect. 
• Fairchild, R., Thompson, G., & McFerran, K. (2016). Exploring the Meaning of a Performance in Music Therapy for Children and Their Families Experiencing Homelessness and Family Violence. Music Therapy Perspectives, 35 (1): 36-49.
• Jacobsen, S.L., Gattino, G., Holck, U. & Bøtker, J.Ø. (2022). Music, families and interaction (MUFASA): a protocol article for an RCT study. BMC Psychol 10, 252.
• Jacobsen, S.L., McKinney, C.H., & Holck, U. (2014). Effects of a Dyadic Music Therapy Intervention on Parent-Child Interaction, Parent Stress, and Parent-Child Relationship in Families with Emotionally Neglected Children: A Randomized Controlled Trial. Journal of Music Therapy 51(4).
• Nagel, J. J.,& Silverman, M. (2017). Experiences and Perspectives of Music Therapists Working with Families Experiencing Poverty: A Qualitative Investigation. Voices, 17(2)  https://doi.org/10.15845/voices.v17i2.914
• Nemesh, B. (2017). Family-based music therapy: From dissonance to harmony. Nordic Journal of Music Therapy, 26(2), p. 167-184
• Potvin, M., Bradt, J., & Ghetti, C. (2018). A Theoretical Model of Resource-Oriented Music Therapy with Informal Hospice Caregivers during Pre-Bereavement. Journal of Music Therapy, 55(1,9), p. 27–61.
• Savage, S. Williams, K.E., Berry, L. & Oreopoulos, J. (2020). Parental perceptions of the Sing&Grow programme: Group music therapy building knowledge, confidence and social support, Journal of Family Studies, p. 1005-1022. 
• Schwartzberg, E. T. & Silverman, M. J. (2017) Parent perceptions of music therapy in an on-campus clinic for children with Autism Spectrum Disorder. Musicae Scientiae, 21(1), p. 98–112
• Swanick, R. & Jacobsen, S.L. (2019). Assessment of Parent-Child Interaction. Manual. Aalborg Universitetsforlag, Aalborg, Denmark. 
• Thomson, G (2013). We’ve got a special connection? Qualitative analysis of descriptions of change in the parent-child relationship by mothers of young children with autism spectrum disorder. Nordic Journal of Music Therapy. (22), pp.1-24.
• Thompson, G. A (2017). Long-Term Perspectives of Family Quality of Life Following Music Therapy With Young Children on the Autism Spectrum: A Phenomenological Study, Journal of Music Therapy, 54(4), p. 432–459.
• Thompson, G., McFerran, K. & Gold, C. (2013). Family-centred music therapy to promote social engagement in young children with severe autism spectrum disorder: a randomized controlled study. Child: Care, Health and Development. 1-13.
• Thompson, G., Shanahan, E., & Gordon, I. (2019). The role of music-based parent-child play activities in supporting social engagement with children on the autism spectrum: a content analysis of parent interviews. Nordic Journal of Music Therapy, 28(2), 108-130. 
• Trolldalen, G. (1997a). Music therapy and interplay: A music therapy project with mothers and children elucidated through the concept of “Appreciative Recognition.” Nordic Journal of Music Therapy, 6(1), 14–27.
   

• Jacobsen, S. L. & Killén, K. (2014). Clinical Application of Music Therapy Assessment within the Field of Child Protection. Nordic Journal of Music Therapy.
• Jacobsen, S. L. & McKinney, C. H. (2014) A Music Therapy Tool for Assessing Parent-Child Interaction in Cases of Emotional Neglect. Journal of Child and Family Studies. In press.
• Jacobsen, S., & Wigram T. (2007). Music therapy for the assessment of parental competences for children in need of care. Nordic Journal of Music Therapy, 16(2), 129–142.
• Se artikel om afsluttet ph.d. projekt vedrørende udredning af familier på videnskab.dk, Musikterapi afslører forældreevner. Artiklen findes også på engelsk på ScienceNordic: Music therapy reveals parenting skills.

• Gottfried, Tali (2016): Creating bridges: Music-Oriented Counseling for Parents of children with Autism Spectrum Disorder. Ikke udgivet PhD afhandling, Aalborg Universitet, Denmark
• Jacobsen, S. (2012). Jacobsen, S. (2012). Music therapy assessment and development of parental competences in families with children who have experienced emotional neglect: An investigation of the reliability and validity of the tool, Assessment of Parenting Competencies (APC). Ikke udgivet PhD afhandling, Aalborg Universitet, Denmark
• Jonsdottir, V. (2011) Music-caring within the framework of early intervention. Ikke udgivet PhD afhandling, Aalborg Universitet, Denmark
• Nemesh, B. (2016). Family-Based Music Therapy: Family Therapists' Perspectives. Unpublished PhD Dissertation. Lesley University, Cambridge, MA, USA
• Thompson, G. (2012). Making a connection: Randomized controlled trial of family centred music therapy for young children with autism spectrum disorder. Ikke udgivet ph.d. afhandling, University of Melbourne, Australien.
• Tuomi, K. (2022) Potentials of Music Therapy with Children and Families. Jyväskylä Universitet, Finland.
• Yakobson, D. (2021) A Family Tune: Music Therapy with Preterm Infants and Their Parents: a mixed methods study, Aalborg University. Danmark.

• Cassidy, Catrina (2015): Parental Involvement in Music Therapy: Systematic Review of the Literature and Insights into International Training Programmes. Ikke udgivet speciale, Universität für Musik und darstellende Kunst Wien
• Fairchild, R. (2014). Music therapy performances with pre-adolescent children and families living in crisis: an interpretative phenomenological analysis. Ikke udgivet speciale fra Melbourne University, Australien
• Fedrigo, Giulia (2016). Parent-child music therapy intervention with late talkers. Ikke udgivet speciale, Aalborg Universitet
• Jacobsen, S. L. (2006). Musikterapi som assessment af specifikke forældrekompetencer. Ikke udgivet speciale, Aalborg Universitet
• Larsen, A.R. (2011). Musikterapeutisk Vejledning.
• Kandidatspeciale på Aalborg Universitet, DK
  Lindstrøm, S. M. (2006) "Det ka´vi bare, mor! : udvikling af positive interaktionsmønstre i samspillet mellem mor og søn i familie-musikterapi. Kandidatspeciale på Aalborg Universitet, DK

Samspil mellem familiemedlemmer rummer og faciliterer social interaktion. Afhængig af behovet i den enkelte familie kan fokus være på optræning af sociale og relationelle kompetencer hos barnet og forældrene.

I musikterapien fungerer terapeuten ofte som rollemodel uden at overtage relationen med barnet, idet musikken muliggør en kommunikationsform med flere samspillende deltagere. Musik er et effektivt medium at bruge til at bringe forældre og barn sammen, fordi musik faciliterer leg og legens kommunikative funktioner. Gennem musikalsk leg kan samspillet opstå naturlig og spontant, og forældrene og barnet har i musikterapien mulighed for at gentage den tidlige samspilsform på en alderssvarende og for begge parter sjov måde, hvor koncentration, tur-samspil, imitation og afstemning kan styrkes.

Forældres evne til at afstemme sine udtryk efter barnet er essentiel i forhold til barnets sociale og emotionelle udvikling. Musikterapi kan i situationer, hvor det tidlige samspil mellem mor og spædbarn har slået fejl, hjælpe til at genskabe den vitale nonverbale affektive afstemning gennem et improvisatorisk og legende fokus.

Der findes et international netværk omkring musikterapi med familier for musikterapeuter. Læs om dette her: Thompson, G. A. (2017). The ‘Music Therapy with Families Network’: Creating a community of practice via social media. British Journal of Music Therapy, 31(1), p. 50-52.

• Donoghue, J. (2017) The Observed Experiences of Music Therapy on Parent-Child Interaction for Families with Children with Down Syndrome Voices 17,2
• Edwards, J. (2011). Music Therapy and Parent-Infant Bonding. Oxford University Press
• Freeman, A. (2017). Fathoming the constellations: Ways of working with families in music therapy for people with advanced dementia. British Journal of Music Therapy. First published online February 2017.
• Irgens-Møller, I., Bygballe, A. (2009). "Hvis jeg kunne, ville jeg give dig vinger." Tidsskriftet Dansk Musikterapi 6(1)
• Jacobsen, S. L. (2014) Musikterapi stemmer forældre-barn samspil: Ny musikterapeutisk metode kan kvalitetssikre vurdering af forældrekompetencer. Tidsskriftet Vera 67
• Jacobsen, S. L. (2014) Musikterapi i familiebehandling. I: Bonde (ed) Musikterapi – teori – uddannelse – forskning – praksis. Hans Reitzels Forlag
• Jacobsen, S. L. (2017). A Meaningful Journey: Including Parents in Interactive Music Therapy with Emotionally Neglected Children. In S. Daniel & C. Trevarthen, The Rhythm of Relating in Children’s Therapies. Jessica Kingsley Publishers.
• Jacobsen, S. L. & Thompson, G. (Eds.) (2016) Music Therapy with Families. Therapeutic Approaches and Theoretical Perspectives. Jessica Kingsley Publishers
• Kristiansen, L. K. (2007). Forældreinddragelse og Goal Attainment Scale. Dansk Musikterapi 4(2)
• Mitchell, E. (2017). Music therapy for the child or the family? The flexible and varied role of the music therapist within the home setting. British Journal of Music Therapy, 31 (1), p. 39-42
• Molyneux, C. (2008). Music therapy as part of a multidisciplinary family assessment process. In K. Twyford & T. Watson (Eds.), Integrated team working (pp. 42-47). Jessica Kingsley Publisher.
• Oldfield, A. (2006a). Interactive music therapy in child and family psychiatry. Jessica Kingsley Publishers.
• Oldfield, A., & Flower C. (2008). Music therapy with children and their families. Jessica Kingsley Publishers

Læs mere i denne oversigtsartikel fra 2013, hvor den internationale forskning indenfor musikterapi og familier bliver præsenteret samlet på dansk.

Områder

I arbejdet med børn med forskellige funktionsnedsættelser og udviklingsforstyrrelser har flere musikterapeuter ofte tæt samarbejde med andre fagpersoner og forældre som en del af indsatsen overfor barnet. Flere musikterapeuter arbejder også med familier af flygtninge. Et fokus udelukkende på familiedynamik og forælder-barn interaktion inden for socialforsorgen i kommunen sker også i større og større grad i klinisk praksis.

Musikterapi kan også imødekomme behov hos pårørende til forskellige typer af klienter såsom forældre til børn med kræft, pårørende til døende på hospice eller ældre demente på plejehjem. Her indikerer forskningen også, at kommunikationen og det følelsesmæssige bånd mellem pårørende og deres kære styrkes.

Podcasts

Unleashing Creativity for Safeguarding: Part 1 with Daniel Thomas, MD of Chroma

I den første af en todelt serie udforsker Daniel Thomas, hvordan musik, drama og kunst kan bruges til at fremme velfærden for børn og voksne i familieretssystemet.

Assessment of Parent-Child Interaction: Part 2 with Daniel Thomas, MD of Chroma

I anden del af podcasten med Daniel Thomas udforskes APCI (Assessment of Parent-Child Interaction). Dette redskab, som er udviklet af Stine Lindahl Jacobsen, har til formål at hjælpe familier med børn i alderen 5-12 år, der oplever vanskeligheder med kommunikation, interaktion eller tilknytningsadfærd. 

Online ressourcer

• Online professional developmental module: “Conversations with Families”
• Online professional developmental module: “Ecological approaches to music therapy and autism.”
• MEL assessment: A psychometrically validated tool to measure the extent of shared music activity within families of young children (Gottfried & Thompson).
• Assessment of Parent-Child Interaction (APCI) 

MEL assessment: A psychometrically validated tool to measure the extent of shared music activity within families of young children (Gottfried & Thompson). 
Assessment of Parent-Child Interaction (APCI)