CEDOMUS
Musikterapi med flygtninge
Der er en lang tradition for at anvende musikterapi med personer med flygtningestatus, såvel i flygtningelejre som i asylfasen eller efter opnåelse af opholdstilladelse i det nye land. Både herhjemme og i udlandet har musikterapeuter konstateret at musikterapi kan skabe kontakt med indre ressourcer som f.eks. håb og modstandskraft, afhjælpe symptomer på posttraumatisk stress, genskabe tillid til andre mennesker samt støtte integrationsprocessen.
Kontrollerede studier har vist at musikterapi kan hjælpe børn i modtageskoler med at dæmpe uro og tristhed, og forbedre koncentration og opmærksomhed samt social deltagelse. Studier med voksne har vist at musikterapi kan afhjælpe søvnproblemer, social tilbagetrækning, forhøjet vagtsomhed, kropslig spænding og mestring af indtrængende erindringer fra traumatiske oplevelser.
Musikterapi giver mulighed for at mobilisere indre ressourcer som f.eks. modstandskraft, håb og ’empowerment’. Gennem musikken kan musikterapeuten skabe kommunikation på tværs af kulturelle og sproglige barrierer. Musik kan også anvendes til at berolige nervesystemet, og skabe positive indre billeder og tanker. Musik og billeddannelse, sangskrivning og improvisation anvendes til at udtrykke og bearbejde traumatiske oplevelser.
I Danmark arbejder musikterapeuter både i regionale flygtningebehandlingstilbud og i private hjælpeorganisationer. Der anvendes individuel, gruppe og familiebehandling.
I en oversigtsartikel beskrives anvendelsen af musikterapi med traumatiserede flygtninge:
Bernard, G., & Dvorak, A., L. (2023). Using music to address trauma with refugees: A systematic review and recommendations. Music Therapy Perspectives, 41(1), e30–e43.
Den Europæiske Musikterapiorganisation EMTC har formuleret guidelines for musikterapi med i flygtningeprojekter.
Centrale publikationer og medier indenfor musikterapi med flygtninge
Effekt på ptsd-symptomer
En dansk randomiseret klinisk undersøgelse af individuel traumefokuseret musik og billeddannelse (tr-MI) sammenlignet med standardbehandling (samtaleterapi med psykologer) er gennemført på Klinik for traumatiserede flygtninge, Afdeling for Specialfunktioner, Psykiatrien i Region Sjælland i samarbejde med Psykiatrisk Forskningsenhed og Aalborg Universitet. Undersøgelsen inkluderede 74 voksne med PTSD-diagnose, og viste at musikterapi ikke var mindre effektiv end verbal samtaleterapi i forhold til at reducere traumesymptomer. Frafald i musikterapi var lille (5 %) i forhold til i verbalterapi (40 %). Der blev desuden målt på dissociation, tilknytning, livskvalitet samt forskellige spythormoner.
- Beck, B. D., Lund, S. T., Søgaard, U., Simonsen, E., Tellier, T., Cordzt, T. Laier, G., Moe, T. (2018). Music therapy versus treatment as usual: Protocol of a randomized non-inferiority study with traumatized refugees diagnosed with posttraumatic stress disorder (PTSD). Trials, 19:301
- Beck, B. D. , Meyer, S. L., Simonsen, E. , Søgaard, U., Petersen, I. , Arnfred, S. M. H., Tellier, T., & Moe, T. (2021). Music therapy was noninferior to verbal standard treatment of traumatized refugees in mental health care: Results from a randomized clinical trial. European Journal of Psychotraumatology, 12:1
3 ugers daglig musiklytning med musiklyttepude ved sengetid forbedrede deltagernes søvnkvalitet signifikant sammenlignet med en kontrolgruppe:
- Jespersen, K.V. & Vuust, P. (2012). The effect of relaxation music listening on sleep quality in traumatized refugees: A pilot study. Journal of Music Therapy, 49(2), 205–229.
• Se også posteren Jespersen, K.V. & Vuust (2015). Music for PTSD-related sleep disturbances in refugees.
Søvnstudiet indgik i en meta-analyse og blev sammenlignet med sovemedicin:
- Sandahl, H., Vindbjerg, E., & Carlsson, J. (2017). Treatment of sleep disturbances in refugees suffering from post-traumatic stress disorder. Transcultural Psychiatry, 54(5/6): 806-823.
Casestudier
Resultater fra en dansk pilotundersøgelse med 16 flygtninge viste signifikante ændringer af PTSD-symptomer, trivsel, søvnkvalitet og social funktion.
- Beck, B.D., Messel, C.M., Meyer, S.L., Cordtz, T., Søgaard, U., Simonsen, E., & Moe, T. (2017). Feasibility of trauma-focused Guided Imagery and Music with adult refugees diagnosed with PTSD – a pilot study. Nordic Journal of Music Therapy, online publication 10.3.2017, 1-20.
- Beck, B. & Moe, T. (2016). Musik og billeddannelse (GIM) med PTSD-ramte flygtning: Introduktion til tre case-studier. Musikterapi i Psykiatrien Online, 11(1), 5-13.
- Moe, T. (2016). GIM-behandling af en traumatiseredet flygtning med PTSD – med fokus på traumebearbejdning. Musikterapi i Psykiatrien Online, 11(1), 14-25.
- Beck, B. (2016). Dilemmaer i musikterapeutisk behandling af en traumatiseret flygtning med musikerbaggrund. Musikterapi i Psykiatrien Online, 11(1), 26-42.
- Messel, C. (2016). Rejsen til grænselandet – en fortælling om smerte, tillid og mod. Musikterapi i Psykiatrien Online, 11(1), 43-56.
Aktuelle studier
- Abdulbaki, H. & Berger, J. (2020). Using culture-specific music therapy to manage the therapy deficit of post-traumatic stress disorder and associated mental health conditions in Syrian refugee host environments. Approaches: An Interdisciplinary Journal of Music Therapy 12(2).
- Gever, V. C., Iyendo, T. O., Obiugo-Muoh, U. O., Okunade, J. K., Agujiobi-Odoh, N., Udengwu, N., Talabi, F. O., & Nwokolo, P. N. (2023). Comparing the effect of social media-based drama, music and art therapies on reduction in post-traumatic symptoms among Nigerian refugees of Russia's invasion of Ukraine. Journal of pediatric nursing, 68, e96–e102.
- Mallon, T., & Antink, M. H. (2021). The sound of lost homes – Introducing the COVER Model – theoretical framework and practical insight into music therapy with refugees and asylum seekers. Voices, 21(2).
Asylansøgere
- Jin, S. (2016). Giving and Gaining: Experiences of Three Music Facilitators on Working and Musicking with Asylum Seekers in Australia. Australian Journal of Music Therapy, 27, 13-26.
- Lenette, C., Weston, D., Wise, P., & Bristed, H. (2015). Where words fail, music speaks : the impact of participatory music on the mental health and wellbeing of asylum seekers. Arts & Health: An International Journal for Research, Policy and Practice.
- Lenette, C., & Sunderland, N. (2017). “Will there be music for us?” Mapping the health and well-being potential of participatory music practice with asylum seekers and refugees across contexts of conflict and refuge. Arts & Health: International Journal for Research, Policy & Practice, 8(1), 32-49.
Flygtningebørn i skoler
Flere forskningsprojekter har dokumenteret at gruppemusikterapi med improvisation, sang og bevægelse kan forbedre integration, reducere negativ adfærd, mindske depression og indgive håb hos flygtningebørn og unge.
- Baker, F. & Jones, C. (2006). The effect of music therapy services on classroom behaviours of newly arrived refugee students in Australia - a pilot study. Emotional and Behavioural Difficulties, 11(4), 249-260.
- Hunt, M. (2005). Action research an music therapy: Group music therapy with young refugees in a school community. Voices: A World Forum for Music Therapy, 5(2).
- Marsh, K. (2012).''The beat will make you be courage'': The role of a secondary school music program in supporting young refugees and newly arrived immigrants in Australia. Research Studies in Music Education 34(2) 93–111.
Kaja Elise Enge, Norge, har gennemført en kvalitativ undersøgelse (PhD) af musikterapiens helsefremmende potentiale i skoleregi for børn af asylansøgere og flygtninge:
- Enge, K. E. Å. & Stige, B. (2022). Musical pathways to the peer community: A collective case study of refugee children’s use of music therapy. Nordic journal of music therapy, 31(1), 7-24.
- Enge, K. E. (2015). Community music therapy with asylum-seeking and refugee children in Norway. Journal of Applied Arts & Health, 6(2), 205-15.
Familier
Musikterapi anvendes til at forbedre kontakten mellem mor og barn i sårbare flygtningefamilier, samt til at vække børn med apatiske symptomer i samarbejde med familierne.
- Edwards, J, Scahill, M., & Phelan, H. (2007). Music therapy: Promoting healthy mother–infant relations in the vulnerable refugee and asylum seeker community. I J. Edwards (Red.), Music: Promoting health and creating community, (s. 154-168). Newcastle Upon Tyne: Cambridge Scholars.
- Oscarsson, S. (2017). To recreate hope and dignity: Music therapy with refugee children with pervasive refusal syndrome. I S.L. Jacobsen & G. Thompson (Red.), Music therapy with families (247-268). London: Jessica Kingsley.
Projekter i flygtningelejre
- Storsve, V., Westby, I. A. & Ruud, E. (2010). Hope and recognition: A music project among youth in a Palestinian refugee camp. Voices: A world forum for music therapy, 10(1).
Merete Roaldsnes fra Norge har undersøgt hvordan musicking i en samfundsmusikterapeutisk setting kan hjælpe uledsagede unge flygtninge fra Afghanistan med at opleve tilknytning, mestring og emotionel ændring.
- Roaldsnes, M. (2017). Musikk i helsefremmande arbeid med einslege mindreårige flyktningar. Ein kvalitativ studie av ei musikkgruppe for ungdom med bakgrunn som einslege flyktningbarn. Norges Musikkhøjskole, Oslo.
Den finske musikterapeut Sami Alanne undersøgte musiklytning kombineret med samtale i tre cases med mandlige torturoverlevere.
- Alanne, S. (2010). Music psychotherapy with refugee survivors of torture. Interpretations of three clinical case studies. Sibelius Academy, Music Education Department, Studia Musica 44.
Carolyn Choi undersøgte effekten af gruppemusikterapi sammenlignet med billedkunstundervisning med nordkoreanske børn i en skole i Sydkorea. Der fremkom en signifikant reduktion af depression og håbløshed i musikterapigruppen og en mindre reduktion af angst.
- Choi, C.M.H. (2007). The effects of the modified CARING at Columbia Music Therapy program on the psychological conditions of refugee adolescents from North Korea. Ph.d.-afhandling, Teachers College, Columbia University.
Andre
- Connor, M. (2020). A proposed music therapy protocol for trauma-informed, culturally aware practice with migrants at the US-Mexico border. Ph.d.afhandling, Leslie University.
- Knudsen, J. S. (2003). Those that fly without wings: music and dance in a Chilean immigrant community. Oslo: Unipub, Acta Humaniora194.
- Schwantes, M. (2011). Music Therapy’s Effects on Mexican Migrant Farmworkers’ Levels of Depression, Anxiety and Social Isolation: A Mixed Methods Randomized Control Trial Utilizing Participatory Action Research. Ph.d.afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
I et igangværende PhD projekt på Københavns universitet/Region Sjælland undersøger Steen L. Meyer ændring af tilknytning hos deltagere under og efter receptiv musikterapi.
Kandidatspecialer, som det er muligt at læse online:
- Lauzon, G. (2019). The effectiveness of music therapy interventions with persons of concern: An integrative review. Master thesis, University of Kentucky.
- Mbeutcha, A. (2020). Group music therapy with adolescent asylum seekers at a temporary reception center: A phenomenological study. Master thesis, University of Jyvaskyla.
- Wagner, A. N. (2013). The experience of four Eropean music therapists with local disadvanged children in Gulu's socio-cultural post-war context: A community music therapy point of view. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
Problematikker, metoder og mekanismer i musikterapeutisk behandling af traumatiserede flygtninge:
- Amir, D. (2004). Community music therapy and the challenge of multiculturalism. I M. Pavlicevic, & G. Ansdell (Red.), Community Music Therapy. Jessica Kingsley.
- Beck, B.D. (2014). Musikterapi med flygtninge. I L.O. Bonde (Red.), Musikterapi – teori, uddannelse, forskning, praksis (s. 358-367). Klim.
- Coombes, E. (2018). We all came from somewhere. Voices, 18(1)
- Orth, J. (2005). Music Therapy with Traumatized Refugees in a Clinical Setting. Voices.no, 5(2).
- Orth, J.J., Doorschodt, L., Verburgt, J. & Drozdek, B. (2004). Sounds of trauma: An introduction to methodology in music therapy with traumatized refugees in clinical and outpatient settings. I J.P. Wilson & B. Drozdek (Red.), Broken Spirits: The treatment of traumatized asylum seekers, refugees, war and torture victims (s. 443-481). Brunner-Routledge.
- Osborne, N. (2009). Music for children in zones of conflict and post-conflict: A psychobiological approach. I S. Malloch, & C. Trevarthen (Red.), Communicative musicality. Exploring the basis of human companionship. Oxford University Press Inc.
- Zharinova-Sanderson, O. (2004). Promoting integration and socio-cultural change: Community music therapy with traumatized refugees in Berlin. I M. Pavlicevic, & G. Ansdell (Red.), Community music therapy. Jessica Kingsley Publishers.
- Ahonen, H., & Desideri, A.M. (2014). -Heroines’ Journey- Emerging Story by Refugee Women during Group Analytic Music Therapy. Voices.no, 14(1).
- Badstue, M. (2009). Integration og Musikterapi. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 2009 6(1).
- Beck, B. D. (2014). Musikterapi med flygtninge. I L.O. Bonde (Red.), Musikterapi – teori, uddannelse, forskning, praksis (s. 358-367). Klim.
- Beck, B.D. (2007). The use of GIM with traumatized refugees AMI newsletter, april 2007.
- Granum, M., & Siem, M. (2013). Ud på gulvet. Lege der styrker børns sprog og sociale færdigheder. Integrationsnet.
- Jespersen, K.V. (2011). Musikterapeutiske søvnforløb med lyttepuder for traumatiserede flygtninge. Dansk Musikterapi, 8(1), 26-27
- Kristensen, B. (2011). Musik i familien. Psykolog Nyt, 6, 8-11.
- Mejsner, T. G. (2005). Tværfagligt samarbejde i retspsykiatrisk regi med udgangspunkt i et musikterapiforløb med en patient med anden etnisk baggrund. Musikterapi i psykiatrien online, 4, 85-91.
- Mumm, H. (2009). Et pusterum på asylcentret. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 2009 6(2).
- Mumm, H. (2013). ”Selvom han ikke sang, så man, at han sang på sin egen måde”. Gruppemusikterapi og Marte Meo orienteret vedledning i en daginstitution med henblik på tidlig indsats, skoleparathed og inklusion. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 1, 52-64.
- Mumm, H. (2016). Musikterapi med uledsagede mindreårige flygtninge – i psykosociale indsatser. Dansk Musikterapi, 13(2), 3-8.
- Mørch, N. (2004) Musikterapi – flygtninge. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 2004 (1), 24-26.
- Mørch, N. (2007) Min arbejdsdag. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 4(2), 39-40.
- Mørch, N. (2012). Der var én, der var to, der var tre, der var fire...– om musikterapeuter i Dansk Flygtningehjælp. Dansk Musikterapi, 9(1), 32-33.
Comte anlægger et kritisk blik på musikterapi med personer med flygtningebaggrund:
- Comtes, R. (2016). Neo-colonialism in music therapy: A critical interpretive synthesis of the literature concerning music therapy practice with refugees. Voices, 16(3).
Se: Guidelines fra Den Europæiske Musikterapi Organisation EMTC
- Beck, B. & Fjordbak, J. (2007). Rapport om “Musik- og tegneterapi med traumatiserede flygtninge” - et projekt under psykiatrien i Vestsjællands Amt /Region Sjælland 2004-2007.
- Friis, P., Telcs, C., Mejsner, T. G. & Beck, B.D. (2013). Intensiv musik- og psykomotorisk gruppeterapi med traumatiserede flygtninge. Upubliceret rapport. Vordingborg: Klinik for traumatiserede flygtninge.
- Mørch, N. H. & Beck, B.D. (2004). Rapport om musikterapiprojekt for traumatiserede flygtninge. Upubliceret rapport. Vestsjællands Amt 2004.
Livet kan fortælles i musik
Yves Kana, Trainer | Musicians Without Borders
UNICEF – Music therapy helps Syrian refugee children