Skovgården er et Demenscenter for 66 beboere, der alle har en demenssygdom. Derudover er der tilknyttet et dagcenter for hjemmeboende borgere med demens. Der er et meget tæt samarbejde mellem dagcenteret og demenscenteret, og der skabes en genkendelighed for borgerne, så overgangen fra at bo i eget hjem og til at flytte ind på Skovgården bliver meget let for borgere og personalet. De kender hinanden. Sang og musik er også en vigtig del i denne overgang. Sang og musik er i det hele taget en vigtig del i dagligdagen, i omsorgen for beboere, borgere og pårørende.

Her på stedet bruger vi musikken, fordi vi har deltaget i- og leveret data til et spændende ph. d.- forskningsprojekt, gennemført af Aase Marie Ottesen. Det viser at musikken har stor betydning for personer med demens – og at den øger deres livskvalitet og deres sociale færdigheder.

Vi bruger sang og musik, da der i den dementes sind ofte kan opstå forvirrings tilstande. Ved brug af sang og musik kan forvirringstilstandene erstattes af noget genkendeligt og behageligt. Når musikken bruges på en relevant måde, erstattes forvirringstilstandene ofte af ro og balance for det enkelte menneske med demens. Brugen af sang og musik kan endvidere give en følelse af, at høre til i et fællesskab, hvilket er et menneskeligt behov. – selv med en demenssygdom.

Musikken bruges i nuet, når behovet opstår – vi griber nuet og ser på det enkelte menneskes behov. Musikken bruges også i plejen og i de ellers svære situationer, for at skabe en god relation og en anderledes tilgang til mennesket med demens. Der er mange eksempler på, hvor musikken har haft stor betydning for beboerne: det er situationer, hvor f.eks. en aggressiv adfærd bliver mødt i sang og musik og langsomt, men sikkert transformeres til en positiv og imødekommende adfærd. Musikken bliver også brugt som en arousal regulerende metode, der ses som livskvalitet og større glæde for beboerne.

Personalets brug af musikken har stor betydning for beboerne, men samtidig oplyser personalet, at det giver dem en gladere hverdag.

Vores overvejelser om, at være en del af dette forskningsprojekt, har givet mange positive opdagelser. Det har stor betydning for os, at vi er med til at afprøve nogle nye metoder, og er med til at skabe ny og vigtig forskning inden for området. Vi er stolte af, at kunne være med til at sætte vores præg på et område, som vi selv er meget optaget af. Vi har også oplevet, at vores beboere/borgere er blevet glade for at være en del af projektet. De har bidraget med sangskrivning, hvilket har været med til at styrke relationen og de har været meget optaget af det og det skabte stor glæde og stolthed for dem. Pårørende har i forhold til dette kunnet opleve, at deres demente ægtefælle kunne fortælle om sangskrivningen og har kunnet mærke glæden og livskvaliteten heri. Så de pårørende har også kunnet glæde sig over, at vi på Skovgården er en del af forskningsprojektet.

Plejecentret Sølund, er et kommunalt plejecenter, beliggende i Ryesgade 20A i København, lige ned til Sortedams søen. Sølund er bygget i 1979, og rummer 150 boliger.

På Sølund er musikken en del af livet. Ikke blot som fællesaktivitet, men også i hverdagen og i samspillet med den enkelte beboer. Målet er at skabe øget psykosocial trivsel og livskvalitet hos beboerne på Sølund. Man kan sige at Musikken er en del af Sølunds DNA.

Musik har en enestående evne til at fremme livsglæden, fællesskabsfølelsen og ressourcer hos beboerne, musik er stemningsskabende og identitetsskabende.

Medarbejderne bruger musikken individuelt, på fællesarealer og i grupper. Musikken tilpasses den individuelle beboers behov og stemning.

I musikken kan alle være med. Vores mission er at skabe liv, som giver værdi og her er musik et meget effektivt værktøj. Igennem musikken som pædagogisk og plejefagligt redskab finder vi frem til den enkeltes ressourcer.

Sølund deltager i forskningsprojektet fordi det for os var en mulighed for, at være medvirkende til at skabe evidensbaserede redskaber, som kan komme andre Plejecentre til gode, samtidig med at vi forventede at blive klogere på egen implementering af musikken som pædagogisk og plejefagligt redskab.

Deltagelse i forskningsprojektet har givet os ny viden ift. implementering, har betydet at vi bl.a. har tværfaglige refleksionsmøder. Det har bekræftet at musik er et unikt redskab, men at det også kræver faglighed og vedholdenhed for at fastholde fokus på musikkens betydning og muligheder.

Strandgården er et plejecenter (Leve-Bo) med 40 beboere, hvoraf halvdelen er demente – resten somatiske. Beboerne er fordelt på fire huse. Vi gør meget ud af, at beboerne kan fortsætte at leve det liv, de tidligere levede i eget hjem. Vi har et stort islæt af frivillige, som tager initiativ til og deltager i husenes aktiviteter. Nogle af disse aktiviteter indeholder sang, dans og musik. Når vi har haft sådanne aktiviteter, mærker vi en øget glæde, nærvær og ro blandt beboerne. Det giver livskvalitet af høj værdi. I den personlige pleje giver musikken beboeren en følelse af samhørighed og tillid til personalet.

Sangen og musikken er også godt til at give et godt arbejdsmiljø blandt personalet, fordi sang giver glæde for alle.

Vi håber med deltagelse i projektet, at musikken bliver en integreret og naturlig del af den daglige pleje og at vi kan få nogle drøftelser omkring udviklingen af det musiske element i plejen og aktiviteterne for de demente.  

Vi forestiller os, at vi kan medvirke til at udarbejde et idékatalog og en brugermanual, som viser sammenhænge mellem forskellige musiske aktiviteter (sang, dans, spil mv.) og de situationer, hvor det giver særlig effekt. Det kan f.eks. være nogle oversigter over typer af aktiviteter, deres erfaringsbaserede effekt, og hvilke situationer, de giver mening ved.

Plejecenter Lindegården, der indgår i forskningsprojektet er en del af Demensenheden, Vejle Kommune.

I Vejle Kommune er vi opmærksomme på brugen af musik og sang i arbejdet med mennesker med demens, da dette kan have en stor indvirkning på demensramte. Dette bl.a. da den sidste hukommelse et menneske mister er den musikalske hukommelse og derfor er musik og sang en del af hverdagen for demensramte borgere på vores plejecentre. Alle mennesker har et forhold til musik og netop musik og sang kan noget sprog ikke kan og dette gør vi brug af i borgernes dagligdag.

Musik bruges i vores regi på forskellige måder. En måde musikken bruges på er gennem vores musikterapeutiske behandlingstilbud, der henvender sig til demensramte borgere, som bor på plejecenter, efter henvisning fra demenskonsulent og/eller centerleder på det enkelte plejecenter. Musikterapien (individuel- eller gruppeterapi) kan bruges til at finde ro, forbedre plejesituationer og - eller imødekomme psykosociale behov og forløbene foregår i samarbejde mellem musikterapeuter og det øvrige personale. Der er ansat to musikterapeuter til at dække det musikterapeutiske tilbud i hele kommunen. Det musikterapeutiske tilbud, der også omfatter undervisning af det øvrige personale i musikterapi, stimuli og lydmiljø gør, at en del af det øvrige personale bruger sang og musik som en naturlig del af hverdagen med borgere med demens.

En anden måde musikken bruges på, er som et plejefagligt redskab af det øvrige personale. Dette kan være i form af at afspille musik, der kan hjælpe borgeren til at vågne inden plejesituationer, synge eller nynne under/efter plejesituationer, bevæge sig/danse til musik mm. Musikken anvendes også mere receptivt via afspilning af playlister, der er tilpassede borgerne og kan hjælpe til at højne eller sænke arousalniveauet hos den enkelte, samt afspilning af cd´er og musikdvd´er. Derudover bruges musikken også som ramme til sociale og festlige arrangementer.

Vi finder det meget interessant og ikke mindst relevant at være medforskere i dette projekt. Vi vil gerne være med til at sætte mere fokus på brugen af musik og sang i vores eget, samt andres regi og være med til at udbrede viden om at musik og sang kan være et redskab man aktivt tager i brug i det daglige samvær med borgere med demens. Vi tror på at en manual kan hjælpe til med netop dette. Det er i vores optik meget vigtigt at manualen er yderst brugervenlig og at personalet kan se en mening med at tage den i brug. Til dette formål er det meget vigtigt at involvere forskellige fag – og personalegrupper og det er en stor del af netop dette projekt.

Lindegårdens hjemmeside

Vejle Kommunes hjemmeside om tilbud til demen­te og på­røren­de

• Centerleder Dorthe Lynge
• Musikterapeut Poul Ilsøe
• Koordinator Hanne Molin
• Musikterapeut Birgitte Bjørn
• Forsker Aase Marie Ottesen

• Centerchef Jan Nybo Jensen
• Afdelingsleder Rikke Jensen, Midtpunktet
• Musikterapeut Amanda Glindvad Jensen
• Forsker Aase Marie Ottesen

• Centerleder Inge Thaarup Jensen
• Medarbejder Hus 22 Lissy Østergaard Vejen
• Medarbejder Hus 26 Hanne Thaarup Thomsen
• Forsker Aase Marie Ottesen

• Demensfaglig leder Birte Schelde
• Musikterapeut Sara Schou Nielsen
• Forsker Aase Marie Ottesen

I forbindelse med gennemførelsen af forskningen er der nedsat en referencegruppe, der sammen med forsker sikrer en høj forskningsmæssig standard, som fører til, at de påtænkte projektresultater gennemføres.

Referencegruppen har følgende repræsentanter:

• Gunver Folmand, formand for Lokalforeningen Nordjylland, Alzheimerforeningen.
• Hanne Mette Ridder, professor og leder af forskerprogrammet for Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Inger Lassen, professor, Institut for Kultur og Globale studier, Aalborg Universitet.
• Jeanne Strunck, ph.d., lektor, Institut for Kultur og Globale studier, Aalborg Universitet.
• Julie Borup Jensen, ph.d., lektor, Institut for Læring og Filosofi. Aalborg Universitet.
• Rolf Bang Olsen, speciallæge i psykiatri og tidligere overlæge i ældrepsykiatrien indtil 5.oktober 2018.

Forskningsnetværk

Aktionsforskningsnetværk: Action Research in Health Care (ARHC)

Dansk forskningsnetværk for psykosociale metoder ved demens (DaneDem).

Forum for eksistentiel fænomenologi

Nationalt Forskningsnetværk for Reminiscens

Netværk ved Center for tværfaglig forskning i Demokratisk, Levende og Værdig Aldring (DELVA)

Skandinavisk forskningsnetværk: Diskursive praksisser

Tværfagligt forskningsnetværk: Aktionsforskning og læring på tværs

Praksis-netværk inden for demensområdet

Demensnetværket Region Nordjylland

Nationalt Netværk for musikterapeuter med interesse eller beskæftigelse i ældre- og demensomsorgen.

Aase Marie Ottesen har under projektperioden indgået i forskergruppe, der har haft fælles omdrejningspunkt om nærværende forskningsprojekt samt forskningsprojekt ”Person Attuned Music Interaction” (PAMI), sammen med professor og forskningsleder for PAMI Hanne Mette Ridder, post doc Orii McDermott, ph.d.-studerende Jens Anderson-Ingstrup og ph.d.-studerende Julie Kolbe Krøier (fra december 2017). Forskergruppen har jævnligt holdt møder og seminarer.

Se mere på www.pami.aau.dk