DELTAGELSE
Er din skole eller organisation interesseret i at deltage i projektet?
Deltag som skole
Vi rekrutterer skoler! Ønsker du at deltage? Kontakt os
Deltagelse i dette forskningsprojekt indebærer udvikling af færdigheder til at løse problemer, finde grønne løsninger og opmuntre den næste generation til at handle på fremtidens bæredygtige udfordringer. Hvis dette lyder som noget for din skole, så er du, hvad vi har brug for ombord på GreenEdTech!
- Autentisk problemløsning
- Tæt samarbejde med lokale virksomheder og aktører
- Tværfaglighed
- Færdigheder til bæredygtig handling
- Mod til at deltage i de demokratiske processer
- Adgang til innovative didaktiske designs og undervisningsmaterialer
Workshops og interventioner
Vi rekrutterer skoler, lærere og elever i 7. til 10. klasse.
Du vil deltage i workshops og interventioner i 2024/2025 med mulighed for online eller offline deltagelse i projektet.
Accelerér din virksomheds bæredygtighedsrejse:
Bliv en del af GreenEdTech
Skab fremtidens grønne løsninger sammen med den danske folkeskole
GreenEdTech inviterer din virksomhed til at samarbejde med danske folkeskoler om virkelige bæredygtighedsudfordringer. Dette unikke partnerskab giver jer mulighed for at forme fremtidens entreprenører og bidrage til innovative, bæredygtige løsninger.
Hvad er GreenEdTech?
GreenEdTech er et nationalt forsknings- og udviklingsprojekt. Vi er støttet af Innovationsfonden og er et samarbejde mellem bl.a. Aalborg Universitet, VIA University College, Center for Undervisningsmidler på Københavns Professionshøjskole og Exfluency. Sammen med udvalgte skoler og virksomhedspartnere landet over, udvikler vi fremtidens digitale undervisningsmaterialer i bæredygtighed.
Hvad får I ud af samarbejdet?
Nye perspektiver og konkrete løsninger: Ved at samarbejde med elever får I adgang til friske, uventede idéer. Elevernes bidrag kan skabe værdifulde løsninger, I kan implementere i jeres virksomhed.
Styrket bæredygtighedsprofil: Vær med til at fremme grøn innovation, mens I demonstrerer jeres engagement i samfundsansvar og bæredygtighed. Dette partnerskab kan understøtte jeres CSR- og ESG-strategi.
Nye talenter: Samarbejdet giver jer mulighed for at inspirere og tiltrække fremtidens grønne talenter, som kan være interesserede i at arbejde inden for netop jeres branche.
Hvad siger vores partnere?
Vores nuværende partnere har været positivt overraskede over de innovative forslag, eleverne har udviklet:
"Vi har fået idéer fra eleverne, som vi aldrig selv ville have tænkt på. Nogle af dem kan vi faktisk bruge direkte i vores arbejde."
Topsoe
"Vi troede egentlig, at de var lidt for unge og at det hele ville blive ret svært. Men flere af de kommunikationsprodukter som eleverne har lavet i vores case, det er ting, som vi faktisk kan lægge direkte op på vores hjemmeside. Eleverne gør det på en helt anden måde end os!”
NewRetex A/S
Hvordan kommer I i gang?
Vil I være med til at forme fremtidens bæredygtige løsninger eller bare høre mere om jeres muligheder?
Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan arbejde sammen.
Raffaele Brahe-Orlandi (VIA University College): rabo@via.dk
Lise Lykke Rasmussen (Aalborg Universitet): lllmmr@ikp.aau.dk