Betegnelse for erkendelse gennem sansning. I æstetikken bliver forhold ved verden fysisk nærværende, så den erkendende kan opleve dem på egen krop og leve sig ind i dem. De bliver konkrete og livagtige. Æstetik adskiller sig således på den ene side fra den begrebslige erkendelse, hvor forhold ved verden begribes abstrakt og i deres generelle karakter. På den anden side adskiller æstetik sig fra den sædvanebaserede tilgang til verden, der i høj grad er automatisk og automatiseret og derfor sjældent kalder på nye erkendelser.

Når mennesket forholder sig æstetisk til sine omgivelser, kommer tingenes udtryk i fokus. Sat på kommunikative termer, så er den æstetiske problemstilling ikke, hvad budskabet udsiger om verden i almindelighed. Æstetik vedrører i stedet, hvordan budskabet konkret udsiges. Det er netop dette fokus på tingenes ”hvordanhed”, der skaber fysisk oplevelse og emotionel indlevelse i budskabet. Dette fokus kan skyldes både udtrykkets materielle beskaffenhed og den indholdsmæssige uafklarethed, tvetydighed og dobbeltbundethed, som udtrykket bringer for dagen.

Betegnelse for menneskets måde at tilegne sig, opbevare, anvende og kommunikere information på. Kognition angiver den måde, hvorpå sanserne giver mennesket adgang til verden, og hvordan information om verden organiseres og bearbejdes. Kognitive processer – hvad enten der er tale om emotioner eller tænkning – er er sproguafhængige og universelle.

Medieæstetik vedrører for det første de virkemidler, der knytter sig til forskellige medietypers specifikke fremstillingsformer, og som skaber sansemæssig kontakt med modtagere, det være sig auditivt, visuelt, taktilt, olfaktorisk eller gustatorisk. For det andet vedrører medieæstetik de måder, hvorpå medier påvirker fremstillingsformer i andre medier og æstetisk sensibilitet i almindelighed.

Betegnelse for overdragelse af information fra en part til en anden, hvorved de to parter bliver delagtiggjort i hinandens betydningsunivers. Æstetik er i den henseende en forhaling af den kommunikative tilegnelse af budskabets indhold.

Betegnelse for emotionelt nærvær, socialt samvær, præceptiv fokus, kognitiv erkendelse og erindring gennem sansemæssigt engagement.

Værdien og funktionen af æstetiske processer og objekter for det sociale liv og dets aktører.

Betegnelse for æstetikkens rolle i det sociale liv, herunder de måder hvorpå samfundsaktører adresseres gennem og bidrager til æstetiske processer.

Oplevelser opstår, når mennesket bliver opmærksom på sin sansemæssige tilstedeværelse og involvering i en konkret situation. Oplevelsen er kendetegnet ved, at følgende spørgsmål trænger sig på: ”Hvad sker der i grunden her?”. Oplevelser kan således opfattes som refleksioner over fysisk og emotionel delagtighed i situationer, der udfordrer erfaringen (dvs. sædvanen eller kendte begreber). Mens æstetik arbejder med indholdets udtryk, så opstår oplevelse altså i kroppens indtryk af dette udtryk og i sindets bearbejdning af dette indtryk. Det er denne dynamik mellem udtryk og indtryk, arbejde og bearbejdning, som har MÆRKKs særlige interesse, med henblik på at tilbyde forståelser for budskabers involverende og dannende karakter.

Betegnelse for det mønster af intersubjektivt funderede betydninger, som mennesket bruger til at definere ”verden”, ”hinanden” og ”sig selv” med. Dette mønster er dynamisk, idet det genskabes i menneskets handlinger. Enhver meddelelse integreres i dette mønster, hvorved mønstret selv aktualiseres og eventuelt omformes. Kultur er m.a.o. den gruppespecifikke side af betydningsdannelsen. I modsætning til kognition er kultur således netop relativ, ikke-universel.

Anvendelse af æstetiske virkemiddel og processer i sammenhænge, som ligger uden for det traditionelle æstetiske felt (”kunst”).

Markeder er fysiske eller mentale steder eller fora, hvor værdier udveksles under konkurrence, således at aktørerne må positionere deres tilbud i forhold til andre deltagere. På markedet sker der en tilvækst og/eller et tab af ressourcer i form af fx materielle (konkrete artefakter), symbolske (abstrakte tegn, som værdimæssigt repræsenterer konkrete artefakter), sociale (anseelse, prestige, respekt, status) og oplevelsesmæssige (fx nydelse, velbehag eller følelsesmæssig balance) værdier.

Medier er mellemled mellem afsendere, modtagere og virkelighed, og en substans, som budskaber formes af og bæres i. Medier kan endvidere forstås som en form for omgivelse.