Om projektet
Sang og musik som kommunikativ interventionsform i rehabiliteringsindsatsen overfor personer med en demenssygdom
Igennem dette projekt er der sat fokus på rehabilitering, hvor sang og musik er praktiseret og anvendt som kommunikativ interventionsform i relation til personer med demens.
Den kommunikative interventionsform er blevet undersøgt ud fra personer med demens og deres pårørendes perspektiv, ud fra et fagligt og tværdisciplinært perspektiv samt et organisatorisk perspektiv, der handler om forudsætninger for indførelse af interventionsformen i praksis.
Forskningsmetodisk er projektet gennemført som aktionsforskning, baseret på involvering af personer med demens, deres pårørende samt på involvering af fagprofessionelle og deres ledere som medforskere gennem et aktivt, tværfagligt- og tværsektorielt samarbejde med forsker. Som resultat af forskningen er der udviklet en internetbaseret manual for, hvordan institutioner/tværfaglige personalegrupper kan implementere og forankre sang og musik som kommunikativ interventionsform i rehabiliteringsindsatsen over for personer med en demenssygdom.
Forskningsmæssigt har manualen kunnet medvirke til vidensopbygning og vidensproduktion i relation til anvendelse af psykosociale metoder i rehabiliteringsindsatsen over for personer med demens, til metodeudvikling samt til at afdække organisatoriske forudsætninger for at implementere metoder.
I forskningen har personer med demens og deres pårørende været involveret samt fagprofessionelle, der har indgået i kommunikative interventionsformer, hvor sang og musik er anvendt i praksis.
Forskningen har været inddelt i tre dele:
Del 1:
Personer med demens og deres pårørende er ”kommet til orde” og har været involveret i forskningsprocessen med det formål at undersøge deres oplevelser og hvilken betydning, det har for personer med demens og deres pårørende at sang og musik indgår i rehabiliteringen/hverdagslivet og samværet/relationen med omsorgsgivere. Endvidere med det formål, at personer med demens og deres pårørende bidrager i samarbejdsprocessen med at give ideer og forslag til, hvordan der kan nyudvikles i brugen af sang og musik som interventionsform.
Del 2:
I forskningsprocessen har de fagprofessionelle indgået med det formål at undersøge deres oplevelser af, hvordan det influerer på relationen og samarbejdet med personer med demens i dagligdagen, at sang og musik anvendes som kommunikativ interventionsform. Endvidere med det formål at undersøge hvilke faktorer, de fagprofessionelle oplever skal være til stede for at den kommunikative interventionsform med brug af sang og musik kan blive implementeret og forankret i praksis. I gennemførelsen er forskellige fagprofessioner som musikterapeuter, sygeplejersker, pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, social-og sundhedshjælpere samt ledere på tværs af kommuner inddraget samt tværsektorielt igennem involvering af relevante regionale geriatriske, gerontopsykiatriske og neurologiske samarbejdspartnere indenfor demensområdet.
Del 3:
Med baggrund i resultaterne fra del 1 og 2, er der foretaget en kritisk analyse og bearbejdning af de indkomne forskningsresultater, med henblik på at kunne udvikle en forskningsbaseret, realistisk og brugervenlig manual for, hvordan institutioner/tværfaglige personalegrupper kan implementere og forankre sang og musik som kommunikativ interventionsform i rehabiliteringsindsatsen over for personer med en demenssygdom.
I denne analyse- og bearbejdningsproces har der indgået repræsentanter fra forskningsmiljøer – eksempelvis professor Hanne Mette Ridder og speciallæge i psykiatri og tidligere overlæge i ældrepsykiatrien Rolf Bang Olsen. Derudover har de fagprofessionelle fra del 2 indgået processuelt i forskningsprocessen. Under udviklingen af manualen er der integreret læringsmetoder og perspektiver på uddannelse af fagprofessionelle, der sikrer udmøntning og gennemførlighed i praksis.
Ud fra de beskrevne formål er der arbejdet ud fra følgende forskningsspørgsmål:
- Hvilke oplevelser og erfaringer har personer med demens og deres pårørende med at sang og musik anvendes som kommunikativ interventionsform i hverdagslivet og i deres samvær og relation med omsorgsgivere og hvilken indvirkning har det på deres livskvalitet og trivsel?
- Hvilken betydning har det, ud fra et fagprofessionelt og et tværfagligt perspektiv, at sang og musik anvendes som kommunikativ interventionsform i rehabiliteringsindsatsen og i hverdagslivet for en person med en demenssygdom og hvordan påvirker det kvaliteten af indsatsen?
- Hvilke ideer og forslag har personer med demens, pårørende og fagprofessionelle til forbedringer samt til implementerings- og forankringsprocessen, når sang og musik anvendes som kommunikativ interventionsform?
- Hvordan kan der udvikles en manual, der gør det muligt at implementere og forankre sang og musik som kommunikativ interventionsform i rehabiliteringsindsatsen over for personer med en demenssygdom?
Projektet er gennemført i perioden fra 01.05.16 til og med 30.11.19
Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland har haft forskningsprojektet til vurdering. Komiteen har den 04.05.16 meddelt, at forskningsprojektet ikke skal anmeldes til og godkendes af komitéen, jf. komitélovens § 14, stk. 2, jf. stk. 1 og § 2, nr. 1.
Forskningsprojektet er anmeldt til Aalborg Universitets Kontraktenhed, med ansvar for sagsbehandling af persondataanmeldelser (efter godkendelse/udtalelse fra Datatilsynet). Kontraktenheden har den 04.05.16 meddelt at behandling af persondata i forbindelse med forskningsprojektet kan påbegyndes efter de gældende retningslinjer.
Faglige referencer
- Ottesen, Aa. M. (2022). Fokus på det relationelle møde med personer med demens i demensrehabiliteringsindsatsen. Qualitative Studies. Temanummer om kvalitativ psykologi. Vol. 7, No. 1, pp. 153-174
- Ottesen, Aa. M. (2021). Målrettet brug af sang, musik og musiske elementer som psykosocial metode i demensrehabiliteringsindsatsen. Psyke & Logos, 42 (2),188- 207.
- Ottesen, Aa. M. (2020). Personer med demens ”kommer til orde” i aktionsforskning om sang og musik i hverdagsrehabilitering. I: Winther, S. & Høgsgaard, D. (red). Aktionsforskning i Sundhedsvæsenet. Ideer til kommunikative og innovative forandringer i en sundhedsfaglig praksis. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.
- Ottesen, Aa. M. (2020). Eksperimenterende processer, der fremmer medarbejdernes refleksion og læring i demensrehabilitering. I: Winther, S. & Høgsgaard, D. (red). Aktionsforskning i Sundhedsvæsenet. Ideer til kommunikative og innovative forandringer i en sundhedsfaglig praksis. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.
- Ottesen, Aa. M. (2020). Online manual om brug af sang og musik i demensrehabilitering. Danske Demenskoordinatorers Medlemsblad, 2020, (24. årgang, forår 2020).
- Ottesen, Aa. M. (2019). Involverende forskning: Sang og musik i demensrehabilitering. Tidsskriftet Gerontologi,35(1), s.16-21.
- Ottesen, A. M. & Krøier, J. K. (2018). Omsorgsgiveres tavse viden om brug af sang og musik i demensomsorgen - hvordan indirekte musikterapeutisk praksis kan fremme faglig refleksion. Dansk Musikterapi.
- Ottesen, Aa. M. & Jacobsen, A. F. (2016). Musikterapi som læringsrum for professionelle omsorgsgivere. I: Stige, B. & Ridder, H. M.O. (red), Musikkterapi og eldrehelse (s. 199-210). Kapitel 18. Oslo: Universitetsforlaget.
- Ottesen, Aa. M. (2016). At mødes gennem musikken. Nærvær og kommunikation med personer med demens. I: Thomassen, L. S (red). At skabe gode dage. Hverdagsliv i et gerontologisk perspektiv. (s. 93-101). Kapitel 10. Gråsten: Dansk Gerontologisk Selskab.
Alzheimerforeningen, Ældre Sagen, Dansk Sygeplejeråd, Folk og Arbejde (FOA) og Pen Sam Pension (2015). Aldrig alene med demens. Visioner, mål og politik. København: Demensalliancen.
Bateson, G. (1972). Steps to an Ecology of Mind. New York: Ballantine.
Bateson, G. (1984). Ånd og natur. København: Rosinante.
Boel, K., Haaber, K. and Byskov, L. (2009). Dansk version af ESAS - symptomregistrering. Omsorg. Nordisk Tidskrift i Palliativ Medicin, 1, Thisted: Omsorg 1, s.41–46.
Brooker, Dawn, C. Surr (2007). Dementia Care Mapping: Principper og praksis. Birkerød: Danmarks Institut for Ældrepædagogik (Daniæ).
Brown, R., Howard, R, Candy, B., Sampson, E.L. (2012). Opioids for agitation in dementia. Cochrane Database of Systematic Reviews, Issue 3. Art. No.: CD009705. DOI: 10.1002/14651858.CD009705.
Brown, S., Götell, E. & Ekmann, S. (2001). Singing as a therapeutic intervention in dementia care. Journal of Dementia Care, 9(4), 33-37.
Bovenkamp, H., Trappenburg, M. and Grit, K. J. (2009). Patient participation in collective healthcare decision making: the Dutch model. Health expectations : an international journal of public participation in health care and health policy, 13 (1), s.73–85.
Carroll, A. M., Vetor, K., Holmes, S., & Supiano, K. P. (2005). Ask the consumer: An innovative approach to dementia-related adult day service evaluation. American journal of Alzheimer's disease and other dementias, 20(5), 290-294.
Chatterton, W., Baker, F. & Morgan, K. (2010). The Singer or the Singing: Who Sings Individually to Persons With Dementia and What Are the Effects? American Journal of Alzheimer’s Disease & Other Dementias, 25(8), 641-649.
Clark, M. E., Lipe, A. W. & Bilbrey, M. (1998). Use of music to decrease aggressive behaviors in people with dementia. Journal of Gerontological Nursing, 24(7), 10-17.
Cohen-Mansfield, J. (1991). Instruction Manual for the Cohen-Mansfield Agitation Inventory (CMAI). Rockville, MD: The Research Institute of the Hebrew Home of Greater Washington.
Cohen-Mansfield, J., & Libin, A. (2004). Assessment of agitation in elderly patients with dementia: correlations between informant rating and direct observation. International Journal of Geriatric Psychiatry, 19(9), 881-891.
Danske Patienter. (2009). Patientrepræsentation - Inddragelse af patientperspektivet i organisering og udvikling af sundhedsvæsenet. København, s.1-29.
Eggenberger, E., Heimerl, K., & Bennett, M. I. (2012). Communication skills training in dementia care: a systematic review of effectiveness, training content, and didactic methods in different care settings. International Psychogeriatrics, 1(1), 1-14.
Elstad, T. A., & Eide, A. H. (2009). User participation in community mental health services: exploring the experiences of users and professionals. Scandinavian journal of caring sciences, 23(4), 674-681.
Gillard, S., Borschmann, R., Turner, K., Goodrich‐Purnell, N., Lovell, K., & Chambers, M. (2010). ‘What difference does it make?’Finding evidence of the impact of mental health service user researchers on research into the experiences of detained psychiatric patients. Health Expectations, 13(2), 185-194.
Götell, E., Brown, S., & Ekman, S. L. (2002). Caregiver singing and background music in dementia care. Western Journal of Nursing Research, 24(2), 195-216. Sage Publications.
Götell, E., Brown, S., & Ekman, S. L. (2003). Influence of caregiver singing and background music on posture, movement, and sensory awareness in dementia care. International Psychogeriatrics, 15(04), 411-430. International Psychogeriatrics Association.
Götell, E., Brown, S., & Ekman, S. L. (2009). The influence of caregiver singing and background music on vocally expressed emotions and moods in dementia care. International journal of nursing studies, 46(4), 422-430.
Hammersley, M. & Atkinson, P. (2007). Ethnography: Principles in practice. New York: Routledge.
Hammar, L. M., Emami, A., Engström, G., & Götell, E. (2011). Finding the key to communion-Caregivers’ experience of ‘music therapeutic caregiving’ in dementia care: A qualitative analysis. Dementia, 10(1), 98-111.
Holck, U. (2002). 'Kommunikalsk'samspil i musikterapi: kvalitative videoanalyser af musikalske og gestiske interaktioner med børn med betydelige funktionsnedsættelser, herunder børn med autisme. Doctoral dissertation. Aalborg: Institut for Kommunikation. Det Humanistiske Fakultet Aalborg Universitet.
Jakobsen, C. B., Pedersen, V. H. and Albeck, K. (2008). Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed – en empirisk undersøgelse af fælles beslutningstagning og dagligdagens møder mellem patient og behandler. 8 (3), s.1-126.
Jangland, E., Carlsson, M., Lundgren, E. and Gunningberg, L. (2012). The impact of an intervention to improve patient participation in a surgical care unit: a quasi-experimental study. International journal of nursing studies, 49 (5), Elsevier Ltd, s.528–538.
Kitwood, T. (1997). Dementia reconsidered. The person comes first. Buckingham: Open University Press.
Kvale, S. og Brinkmann, S. (2009). InterView: introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels Forlag.
Kverno, K. S., Black, B. S., Nolan, M. T., & Rabins, P. V. (2009). Research on treating neuropsychiatric symptoms of advanced dementia with non-pharmacological strategies, 1998-2008: A systematic literature review. International Psychogeriatrichs, 21, 825-843.
Malloch, S. (1999). Mothers and infants and communicative musicality. Musicæ Scientiæ, special issue 1999-2000, 29-54.
Malterud, K. (2003). Kvalitative metoder i medisinsk forskning. Oslo: Universitetsforlaget.
Nationalt Videnscenter for Demens (2014). Demenssygdomme. Lokaliseret den 15.05.15 på: http://www.videnscenterfordemens.dk/viden-om-demens/demenssygdomme.
Ottesen, Aa.M. (2014). Anvendelse af musikterapi og Dementia Care Mapping i en læringsmodel til udvikling af musiske og interpersonelle kompetencer hos omsorgsgivere til personer med demens. Et casestudie med en etnografisk tilgang. (Ph.d.-afhandling, Forskerprogrammet i musikterapi, Aalborg Universitet). Lokaliseret den 15.05.15 fra: http://vbn.aau.dk/en/publications/i-en-laeringsmodel(54c91089-bc2e-4d18-8f48-531c36d05582).html
Parkes, J. H., Pyer, M., Wray, P., & Taylor, J. (2014). Partners in projects: Preparing for public involvement in health and social care research. Health Policy, 117(3), 399-408.
Parkes, J. ;Ward, A. (2014) The Forget-me-nots: Developing a social group for people with young onset dementia and their carers. Invited Presentation presented to: 24th Alzheimer Europe Conference, Glasgow, UK, 20-22 October 2014.
Pedersen, L. (2011). Patientinddragelse - refleksion, læring, innovation og ledelse. København: Hans Rietzels Forlag, s.1–247.
Ridder, H.M. (2005). Musik & Demens. Musikaktiviteter og musikterapi med demensramte. Århus: Forlaget KLIM.
Ridder, H. M. O. & Bonde, L. O. (2014). Musikterapeutisk forskning: Et overblik. I L.O. Bonde (Red.) Musikterapi. Teori, uddannelse, praksis, forskning. En håndbog om musikterapi i Danmark. Aarhus: Forlaget Klim.
Robson, C. (2011). Real world research: a resource for users of social research methods in applied settings. Chichester: Wiley.
Rubin, A., & Babbie, E. (2014). Research Methods for Social Work, 8th Edition. Belmont: Brooks/Cole.
Sherratt, K., Thornton, A. & Hatton, C. (2004). Emotional and behavioural responses to music in people with dementia: an observational study. Aging & Mental Health, 8(3), 233-241.
Simpson, E. L., & House, A. O. (2002). Involving users in the delivery and evaluation of mental health services: systematic review. British Medical Journal, 325 (7375), s.1–5.
Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2010) Kortlægning af demensområdet i Danmark 2010. København: Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2010) National Handlingsplan for demensindsatsen. København: Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Stokholm, J. & Waldemar, G. (2003) Frontotemporal demens – ny viden om Picks sygdom. Ugeskrift for læger, 165(6), s. 553-556.
Sundhedsstyrelsen. (2002). National strategi for kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsens Publikationer. København: Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen. (2012). Nationale anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. København: Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen (2013). National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens. København: Sundhedsstyrelsen.
Swane, C. E. (1996). Hverdagens med demens: billeddannelser og hverdagserfaringer i kulturgerontologisk perspektiv. København: Munksgaard.
Thomas, D. Heitman, R., & Alezander, T. (1997). The effects of music on bathing cooperation for residents with dementia. Journal of Music Therapy, 34, 246-259.
Thorgård, K. (2012). Patientinddragelse mellem ekspertviden og hverdagserfaringer. Nordisk sygeplejeforskning, 2(02), 96-107.
Trevarthen, C. (1999). Musicality and the intrinsic motive pulse: evidence from human psychobiology and infant communication. Musicæ Scientiæ, special issue 1999-2000, 155-199.
University of Bradford (2007). DCM 8 Manual. Making knowledge work. Bradford: Bradford Dementia Group.
Van de Winckel, A., Feys, H. & De Weerdt, W. (2004). Cognitive and behavioural effects of music-based exercises in patients with dementia. Clinical Rehabilitation, 18, 253-260.
Vasse, E., Vernooij-Dassen, M., Spijker, A., Rikkert, M. O., & Koopmans, R. (2010). A systematic review of communication strategies for people with dementia in residential and nursing homes. International Psychogeriatrics, 22(2), 189-200.
Wall, M., & Duffy, A. (2010). The effects of music therapy for older people with dementia. British Journal of Nursing, 19(2), 108-113.
Ward, A., Parkes, J.,Prior, R. W. (2013) Developing a creative and theatre based intervention for young people with dementia and their carers. Invited Presentation presented to: 23rd Alzheimer Europe Conference, St. Julian's, Malta, 10-12 October 2013.
World Health Organization. (2012). Dementia: a public health priority. Geneva: WHO.
Zuidema, S., Koopmans, R., & Verhey, F. (2007). Prevalence and predictors of neuropsychiatric symptoms in cognitively impaired nursing home patients. Journal of Geriatric Psychiatry and Neurology, 20(1), 41–49.
Holck, U. (2002). 'Kommunikalsk'samspil i musikterapi: kvalitative videoanalyser af musikalske og gestiske interaktioner med børn med betydelige funktionsnedsættelser, herunder børn med autisme. Doctoral dissertation. Aalborg: Institut for Kommunikation. Det Humanistiske Fakultet Aalborg Universitet.
Malloch, S. (1999). Mothers and infants and communicative musicality. Musicæ Scientiæ, special issue 1999-2000, 29-54
Ottesen, Aa.M. (2014). Anvendelse af musikterapi og Dementia Care Mapping i en læringsmodel til udvikling af musiske og interpersonelle kompetencer hos omsorgsgivere til personer med demens. Et casestudie med en etnografisk tilgang. (Ph.d.-afhandling, Forskerprogrammet i musikterapi, Aalborg Universitet).
Ottesen, Aa.M. (2016). At mødes gennem musikken. Nærvær og kommunikation med personer med demens. I: Beck, A.M, Højlund, B. & Thomasen, L. S. (red). Svækkede gamle menneskers hverdagsliv. København: Dansk Gerontologisk Selskab.
Ottesen, Aa. M. & Jacobsen A.F. (2016). Musikterapi som læringsrum for professionelle omsorgsgivere. I: Stige, B. & Ridder, H.M.O. Musikkterapi og eldrehelse. Oslo: Universitetsforlaget.
Ottesen, Aa. M. & Ridder, H.M. (2012). Vitalitetsformer og spejlneuroner – anvendt i læringsmodel for professionelle omsorgsgivere. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 9 (2), p. 3 – 13.
Ridder, H.M. O., 2005a. Musik & Demens. Musikaktiviteter og musikterapi med demensramte. Århus: Forlaget KLIM.
Ridder, H.M.O, 2005b. Musikbiografi og musikreminiscens som led i musikterapeutisk behandling af personer med frontotemporal demens. Musikterapi i Psykiatrien, Årsskrift 4.
Ridder, H. M. O. (2012). Forskning i musikterapi-personer med demens. Dansk Musikterapi, 9(1), 3-12.
Ridder, H.M.O. (2014). Musikterapi med personer med demens. I: Bonde, L. O. (red). Musikterapi: Teori-Uddannelse-Praksis-Forskning: En håndbog om musikterapi i Danmark. Århus: Forlaget KLIM.
Trevarthen, C. (1999). Musicality and the intrinsic motive pulse: evidence from human psychobiology and infant communication. Musicæ Scientiæ, special issue 1999-2000, 155-199.
Wall, M., & Duffy, A. (2010). The effects of music therapy for older people with dementia. British Journal of Nursing, 19(2), 108-113.
Wigram, T., Pedersen, I.N., & Bonde, L.O. (2002). A comprehensive guide to musictherapy. London: Jessica Kingsley Publishers.
Brown, R., Howard, R, Candy, B., Sampson, E.L. (2012). Opioids for agitation in dementia. Cochrane Database of Systematic Reviews, Issue 3. Art. No.: CD009705. DOI: 10.1002/14651858.CD009705.
Cohen-Mansfield, J. (1991). Instruction Manual for the Cohen-Mansfield Agitation Inventory (CMAI). Rockville, MD: The Research Institute of the Hebrew Home of Greater Washington.
Cohen-Mansfield, J., & Libin, A. (2004). Assessment of agitation in elderly patients with dementia: correlations between informant rating and direct observation. International Journal of Geriatric Psychiatry, 19(9), 881-891.
Zuidema, S., Koopmans, R., & Verhey, F. (2007). Prevalence and predictors of neuropsychiatric symptoms in cognitively impaired nursing home patients. Journal of Geriatric Psychiatry and Neurology, 20(1), 41–49.
