Spring til indhold

Personafstemt musikalsk interaktion

I PAMI-forskningsprojektet samarbejder medarbejdere, der er i praksis, musikterapeuter og forskere om at skabe kvalitet i omsorgskulturen for personer med demes gennem implementering af personafstemte musikalske interaktioner (PAMI).

tegning af kvinde i lænestol, som tørrer øjnene
Gå til forskningsgruppen PAMI

Personafstemt musikalsk interaktion

I PAMI-forskningsprojektet samarbejder medarbejdere, der er i praksis, musikterapeuter og forskere om at skabe kvalitet i omsorgskulturen for personer med demes gennem implementering af personafstemte musikalske interaktioner (PAMI).

Gå til forskningsgruppen PAMI
tegning af kvinde i lænestol, som tørrer øjnene
Musik kan skabe tryghed og forudsigelighed. Musik kan regulere til balanceret arousal hvor kontakt er mulig. Det gør at musik kan dække psykologiske behov gennem følelsesmæssig afstemning.

Alle kan bruge musik i pleje og omsorg, og for at musikken anvendes i tråd med personcentreret omsorg, har vi formuleret et perspektiv på hvordan medarbejdere i demensomsorgen kan integrere musik gennem personafstemt musikalsk interaktion, PAMI.

Vi formidler hvordan medarbejder kan opøve kompetencer til at bruge deres musikalitet i hverdagen og til at indgå i musikalske interaktioner. Det sker ved at de får viden om hvorfor og hvornår det er relevant at bruge musik, hvordan musik kan sætte en ramme for samvær, bidrage til at afstemme og regulere, og på den måde skabe et grundlag for at arbejde personcentreret og relationelt.

Som led i vores forskning har vi udviklet undervisningsmateriale til et kursus for medarbejdere om musikalsk interaktion i demensomsorgen. Kurset er bygget op over 4 grundmoduler med teori, øvelser og faglig sparring, i alt 16 timer. Medarbejderes egne erfaringer inddrages og kobles til et fagsprog for hvordan de gør. Det sikrer at viden om god hverdagspraksis kan videregives til kolleger i et tværfagligt samarbejde. I undervisningen gås i dybden med faglige begreber og måder at kommunikere og interagere på, så det på sigt bidrager til en positiv omsorgskultur og til at forebygge vanskelige pleje- og omsorgssituationer.

På denne side finder du information om PAMI samt undervisningsmateriale til kurset om PAMI i demensomsorgen. 

Copyright

Der er copyright på undervisningsmaterialet om PAMI, men materiale som kan downloades fra pami.aau.dk kan frit anvendes i daglig praksis. Anvendes testmateriale herfra i offentlige publikationer (afgangsprojekter, specialer, artikler, websites m.m.) skal det være med kildeangivelse. Anvendes illustrationer, modeller og undervisningsmateriale (fx fra PowerPoints) i offentlige publikationer skal der indhentes tilladelse hos rettighedshaverne. Mere info om copyright på Aalborg Universitet.