Nyhed
Gry Kjærsdam Telleus bliver nordens første præsident i Academy for Eating Disorders
Lagt online: 24.03.2024

Nyhed
Gry Kjærsdam Telleus bliver nordens første præsident i Academy for Eating Disorders
Lagt online: 24.03.2024

Gry Kjærsdam Telleus bliver nordens første præsident i Academy for Eating Disorders
Nyhed
Lagt online: 24.03.2024
Nyhed
Lagt online: 24.03.2024
Af Katrine Mørk, Region Nordjylland
Academy for Eating Disorders (AED) er verdens førende faglige sammenslutning af specialister inden for spiseforstyrrelser. Akademiets mål er at understøtte forskning på området og formidle viden og uddannelse om behandling og forebyggelse af spiseforstyrrelser.
Gry Kjærsdam Telleus er psykolog og blev i 2017 valgt af Dansk Selskab for Spiseforstyrrelse som Danmarks repræsentant i AED. I 2021 trådte Gry ind i bestyrelsen for AED, og efter blot tre år på posten er hun nu indstillet til præsidentposten, som hun netop er trådt ind på ved et storslået event i New York.
Præsidentposten er tre år, hvor første år er president-elect som ”føl” hos den nuværende præsident. Andet år er hun alene på præsidentposten, og tredje år skal hun oplære den efterfølgende president-elect.
- Det er en ikke-lønnet post, men det giver rigtig meget fagligt og er et fantastisk netværk, som jeg kan bruge i hele mit arbejdsliv. Jeg føler, at jeg i AED er med til at gøre en forskel for personer med spiseforstyrrelser globalt. Også i mindre privilegerede lande, hvor de ikke har samme adgang til undervisning og behandling, siger Gry Kjærsdam Telleus.