Af Louise Lyck Dreehsen, AAU Kommunikation og Public Affairs.
Foto: Nordisk Film.

Når ordene bliver sværere at finde, og minderne begynder at falme, kan korsang vække noget dybt i mennesker med demens - og have en markant positiv effekt på livskvaliteten.

Det viser et nyt pilotstudie fra Aalborg Universitet, som er blevet udført i forbindelse med optagelserne til DR-dokumentarserien ”Demenskoret”.

I dokumentarserien følger DR 17 danskere med demens, og hvordan de trods deres sygdom bliver klar til at holde en stor koncert i DR Koncerthuset. 

De 17 personer med demens deltog i løbet af otte uger i ugentlige korprøver, og en forskningsgruppe fra Aalborg Universitet indsamlede data om deltagerne før og efter hver korprøve. 

Undersøgelsen viser en signifikant forbedring af deltagernes kropslige kognition, som refererer til deres evne til at kunne mærke deres følelser, finde ordene, udvise empati og synes, at livet giver mening. 

For deltagere med moderat og svær demens viste resultaterne, at jo mere fremskreden demensen var, desto lavere var deres score før korsangen, men til gengæld oplevede de den største forbedring i deres kropslige kognition efter korsangen. 

"Der er tydeligvis en positiv effekt ved at synge for korsangerne med demens. Kor kan tilrettelægges og tilpasses på mange forskellige måder. Det giver masser af muligheder, og der er brug for sådanne meningsfulde måder at være sammen på for mennesker med demens," siger pilotstudiets forskningsleder, Hanne Mette Ochsner Ridder, der er professor i musikterapi på Aalborg Universitet. 

Måleredskab udviklet med demensramte 

Forskerne brugte måleredskabet EmDAS (Embodied Cognition in Dementia Assessment Scales). EmDAS er udviklet i tæt samarbejde med personer med demens og måler deres oplevelse af kropslig kognition. 

"Det spændende ved måleredskabet er, at det er personer med demens, der har været med til at udvikle det. Så det er baseret på, hvad de vurderer som relevante ændringer efter deltagelse i musikterapi – og her specifikt i et demenskor," siger Hanne Mette Ochsner Ridder. 

Korsang har længe været kendt for at skabe fællesskab og glæde, men den nye undersøgelse viser, at sang også har en dybere effekt på mennesker med demens. Ifølge forskerne peger resultaterne på, at korsang kan være en vigtig aktivitet i demensplejen, især når det gælder om at forbedre livskvaliteten for personer med demens. 

Aktiverer minder og følelser 

Det er ikke kun den øjeblikkelige glæde ved at synge, der har betydning. Korsangen ser ud til at aktivere kroppens minder og følelser, selv hos personer med svær demens. Aktiveringen af "kropshukommelsen" kan være med til at opretholde en grundlæggende følelse af identitet, selv når de kognitive evner svækkes. 

Fremtidige studier med større deltagergrupper er nødvendige for at bekræfte fundene i pilotstudiet, men de første resultater indikerer, at korsang kan blive en vigtig del af behandlingstilbuddene til mennesker med demens.