Af Alice Damgaard Sprotte, AAU Kommunikation og Public Affairs

Nogle mennesker kombinerer bogstaver med bestemte farver, andre udvikler særlige evner inden for matematik eller har fotografisk hukommelse. Hjernen bearbejder alt det, vi oplever og sanser – men måden at sanse verden på er forskellig fra menneske til menneske. Det interesserer professor i filosofi Berit Oskar Brogaard sig for – samspillet mellem hjernen, bevidstheden og sanserne er central i hendes forskning. Nu bliver hun udnævnt til æresdoktor på Aalborg Universitet.

Hun er specialiseret i kognitiv neurovidenskab, bevidsthedsfilosofi og sprogfilosofi, og hendes forskning indbefatter blandt andet synæstesi og savant-syndrom. Synæstesi indebærer, at man blander forskellige sanseindtryk sammen – og fx ser lyde, smager berøringer – eller mest almindeligt: oplever bogstaver i farver. Savant-syndrom er kort fortalt, når en person har helt usædvanlige evner, fx inden for musik.

Hvordan vi sanser verden

På AAU bidrager Berit Oskar Brogaard som adjungerende professor til forskningen i, hvordan hjernen kategoriserer de stimuli, som mennesket oplever og sanser. Her samarbejder hun med Centre for Cognitive Neuroscience om at udvikle en ny teoretisk model, der nu skal afprøves i praksis.

Leder af centret, Lektor Thomas Alrik Sørensen, glæder sig over, at Berit Oskar Brogaard bidrager til forskningen på Aalborg Universitet.

”Vi har brug for ny forskning på området. Det ikke så velbeskrevet, hvordan mennesker kategoriserer det, vi sanser, og om vi for eksempel matcher det, vi oplever, med de kategorier vi har i hukommelsen. Sammen har vi foreslået en model, Template Tuning Theory, hvor information fra sanserne bliver matchet med information i langtidshukommelsen, hvilket betyder at vi i vid udstrækning sanser verden gennem vores oplevelser. ”

Forskerne kan fx måle menneskers respons på stimuli ved at sætte elektroder uden på kraniet, der måler den elektriske aktivitet, når hører en lyd eller får visuelle input. Her viser forskningen, at der er et særligt signalnår stimuli ændrer sig, fx når en gentagende tonen skifter til en ny tone. Det viser noget om, at det er væsentligt for hjernen at fokusere på ændringer i miljøet. Forskerne vil afprøve den nye model ved at undersøge, hvordan signalet bliver påvirket af forskellige grader af erfaring.

”Der er ikke som sådan en manual med til hjernen, når vi bliver født. Den skal selv forsøge at hitte hoved og hale i det input, som den modtager, hvilket nok også betyder, at vi – og dermed vores hjerner – oplever verden meget individuelt, ” forklarer Thomas Alrik Sørensen.

Det er derfor, at vi oplever duften af appelsin på forskellige måder – nogle tænker sydens sol, mens andre tænker på jul. Det handler om de minder og erfaringer, vi har lagret i hjernen og bevidstheden.

Stærkt internationalt forskningsnetværk

Også dekan Rasmus Antoft glæder sig over, at så stærk en kapacitet bliver æresdoktor: 

”Jeg er meget glad for, at en så stærk kapacitet bliver æresdoktor hos os. Berit Oskar Brogaard har indtil nu haft en meget imponerende akademisk karriere, og med en unik profil på tværs af naturvidenskab og humaniora, hvor hun beskæftiger sig med bl.a. hjerneforskning, lingvistik og filosofi, kan hun i høj grad bidrage til forskningen på Aalborg Universitet.”

Professor Berit Oskar Brogaard har udgivet lang række bøger og forskningsartikler med forskere fra hele verden, og har flere internationale akademiske poster, heriblandt fra Australien og Norge, og hendes publikationsliste inkluderer en lang række samarbejder med forskellige forskere på tværs af faglighed og geografi.

I 2012 blev hun professor ved University of Missouri, og siden 2014 har hun været professor ved University of Miami, fra 2019 også Cooper fellow og nu direktør for sit eget Brogaard Lab.