Projektrapporten

Udover kravene til omfanget af projektrapporten er der også en række krav til rapportens indhold. 
For det første er det vigtigt, at du som studerende gennem projekterne træner og opnår evnen til at formidle et fagligt stof klart og samtidig overholde de normer, der er for videnskabelig fremstilling. Det betyder, at du i projektet skal efterleve nogle krav – både i forhold til indhold (afsnit i rapporten) og i forhold til formelle retningslinjer vedrørende form (kildehenvisninger, citater osv.).

I forhold til projektets indhold skal du huske, at der ikke findes en absolut og universel plan over en projektrapport. Alligevel kan det godt lade sig gøre at opridse nogle elementer, der som hovedregel bør være tilstede i en projektrapport på Kommunikation og Digitale Medier. Hvad der udover disse ’basiselementer’ eventuelt kan optræde afhænger af jeres konkrete problemformulering.
 
Du skal ikke anskue følgende opridsning af ’basiselementerne’ i projektrapporten som en lineær fremstilling, idet de enkelte elementers placering i rapporten kan optræde i anden rækkefølge – alt afhængig af jeres emne, tilgangsvinkel til projektet og så videre. Desuden behøver alle elementerne heller ikke at indgå i rapporten i hvert sit afsnit.

Projektrapporter kan bygges op på mange forskellige måder. Det afgørende er, at opbygningen er logisk, så rapporten har en klar rød tråd. Eksempler på mulige afsnit:

• Forside: Projekttitel, navne på gruppens medlemmer, vejlederens navn, semester (herunder studieretning), universitet samt afleveringsmåned og -­år.
• Titelblad: Her skal projekttitel, navne på gruppens medlemmer, vejlederens navn, semester (herunder studieretning), universitet samt afleveringsmåned og -­år samt rapportens omfang fremgå.
• Indholdsfortegnelse: Oversigt over afsnit i projektet og eventuelle bilag, appendiks og så videre.
• Indledning: Her skal I introducere til jeres projekt; hvad handler det om, hvorfor synes I, det er spændende, hvorfor er det relevant og så videre. Desuden indeholder afsnittet en emneafgrænsning, og problemformuleringen præsenteres og begrundes kort og præcist.
• Metode: Afsnittet indeholder projektets metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser. Dette afsnit er vigtigt at medtage, fordi det er her, I viser, at projektets konklusioner har et acceptabelt videnskabeligt niveau. I den forbindelse er det ofte naturligt at præsentere rapportens overordnede struktur (se også siden om videnskabsteori).
• Teori: Her redegør I for relevante pointer og begreber i de teorier, som projektet bygger på.
• Analyse: I dette afsnit anvender I teorierne i forhold til jeres emne/problem, der dermed analyseres.
• Diskussion: Med udgangspunkt i problemformuleringen og analysen argumenter I for og imod projektets væsentlige pointer.
• Konklusion: Her trækker I projektets centrale pointer frem i kort form. Det er vigtigt, at I tydeliggør en klar sammenhæng mellem problemformuleringen og konklusionen. Som hovedregel må konklusionen ikke indeholde oplysninger, som ikke tidligere har været præsenteret i projektet.
• Perspektivering: Her kan I sætte jeres projekt og problem i forbindelse til andre problemer i det omkringliggende samfund. Perspektiveringen kan være en mulighed for at vise, at jeres projekt er relevant, og at I ser mange muligheder for videre arbejde hermed. I perspektiveringen behøver I ikke besvare alle de spørgsmål, I opstiller – her kan I tænke ud af boksen, efter I har konkluderet på jeres problemformulering
• Procesanalyse (procesbeskrivelse): En reflekteret analyse/beskrivelse af gruppens samarbejde og arbejdsproces.
• Litteraturliste: Denne indeholder samtlige kilder (bøger, artikler, informationsmateriale, websider, videoer og så videre), der er anvendt i projektet.
• Bilag: Bilag til din rapport eller opgave er de elementer som du enten ikke kunne få plads til, eller som du vil vedlægge fordi det giver værdi til din rapport. Det kan eksempelvis være en video, websitet eller et andet produkt du har lavet der ikke umiddelbart kan/skal printes.

Derudover kan rapporten som nævnt indeholde flere andre elementer, eksempelvis ’Præsentation af empiri’, ’Overvejelser over produktfremstilling’ eller en model over projektet.

Der er fastsat nogle grænser for, hvor meget et semesterprojekt må fylde. Disse grænser har et formål, f.eks. er det ikke en fordel for nogen – hverken jer eller jeres vejleder – hvis I i gruppen bruger 500 sider på at skrive noget, der kunne have været skrevet på 100 sider. Det er en kunst at lære at begrænse sig, og derfor er der sat et loft på, hvor mange sider man må skrive pr. studerende. Det er som følger:

For specifik antal min og max sider, se modulbeskrivelsen i studieordningerne.

For de individuelle opgaver, som du vil støde på undervejs i din studietid, vil sidetallet variere. Du kan finde kravene til de enkelte opgaver i studieordningen.

I forbindelse med semesterprojekter gælder desuden følgende retningslinjer:

Én normalside svarer til 2400 tegn inklusiv mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles (fod)noter, men ikke illustrationer. Tekststykker, fx citater, må ikke indsættes som illustrationer, men skal indsættes som tekst.

Selvom en gruppe holder sig inden for det tilladte antal normalsider, kan der godt være flere faktiske sider i projektet, som dermed ser ud til at overskride den tilladte grænse. Gruppen skal derfor altid angive projektets samlede antal tegn med mellemrum og det tilsvarende antal normalsider på forsiden og titelbladet af projektet. Du kan finde vejledning til forside og titelblad på Moodle.

Hvis en gruppe ønsker at fravige bestemmelserne i studieordningen om omfang af en opgave eller et projekt, skal de søge om dispensation ved studienævnet. Bemærk dog, at studienævnet ikke er tilbøjelig til at give dispensation for sideantal i semesterprojekterne – særligt ikke ved topersonersgrupper, der ønsker flere sider.

Et citat er ordret brug af en anden persons skriftlige eller mundtlige formulering. Det kan være nyttigt at indføre et citat i projektet, når dette udtrykker en vigtig pointe, eventuelt på en særligt præcis, rammende eller bemærkelsesværdig måde. Omvendt skal citater anvendes med omhu, idet for mange citater kan give teksten et uselvstændigt ”klippe­‐klistre”-­præg.

Det er vigtigt, at I er omhyggelige med markeringerne, så det er tydeligt, hvornår citatet starter og slutter. Korte citater (under 40 ord) integreres i den løbende tekst, omgivet af anførselstegn. Længere citater angives som en separat tekstblok uden citationstegn, men med indrykning. I begge tilfælde afsluttes citatet med en kildehenvisning.

Et citat er som sagt en nøjagtig gengivelse – også selvom der er kommafejl eller stavefejl i originalteksten (skulle der være fejl i den passage, du citerer fra, kan du vælge at bruge [sic], som betegner, at du er opmærksom på fejlen). Du kan dog ændre citatets begyndelsesbogstav til stort eller småt, og dets afsluttende punktum eller komma, så det passer til den kontekst, du anbringer det i. Alle andre ændringer, du måtte foretage, skal tydeligt markeres. Udeladelser markeres med tre punktummer med mellemrum før, efter og imellem. Udeladelser i starten eller slutningen af et citat kræver normalt ikke tre punktummer. Eventuelle tilføjede ord eller udeladelse/tilføjelse af fremhævelser angives i kantede parenteser.

Eksempel (bemærk: teksten skal være indrykket, selv om den ikke er det i eksemplet herunder):

Citater skal være få og velvalgte. . . . Det afgørende ved et citat er som sagt at det bliver brugt til noget. Din tekst hvori citatet bruges, skal jo have sit eget formål eller budskab, ikke bare fremlægge hvad andre har sagt. . . . Skal man fx sammenligne to tekster, så skal man ikke bare citere en række passager fra hver, men sige noget om forholdet mellem dem. (Rienecker & Jørgensen, 2001, s. 192)

Hver gang I citerer eller skriver en passage med inspiration fra noget, I har læst et andet sted, skal I lave en kildehenvisning – uanset om det er fra en bog, en avis, et magasin, en hjemmeside og så videre. HVER gang I skriver om noget ud fra noget andet, skal der være en kildehenvisning. Det gælder også, hvis det, I henviser til, er noget, I selv har skrevet, f.eks. i et tidligere projekt.

Formålet med kildehenvisningerne er:

• At kreditere de personer, som står bag de anvendte værker.
• At dokumentere at I har videnskabeligt belæg for jeres arbejde.
• At gøre det muligt for læseren at skaffe værkerne og undersøge, om han/hun ville være kommet frem til de samme konklusioner, som jer, ud fra det samme grundlag.

Kildehenvisningerne er derfor en stor del af et videnskabeligt projektarbejde. Kildehenvisningerne skal være korte og ensartede, og de skal placeres alle de steder, det er nødvendigt. Der er forskellige måder, hvorpå man kan lave en kildehenvisning. På Kommunikation og Digitale Medier er det besluttet, at der anføres kilder jævnfør APA referencesystem. Sidetal er ikke påkrævet, men anbefales for overskuelighedens skyld.
 

VED BØGER
APA referencesystem, eksempel:

(Rienecker & Jørgensen, 2001, s. 192)
Her står forfatternes efternavne (bemærk: der benyttes & i stedet for og), det år bogen udkom, og den side I har læst på.
 
Ved værker af to forfattere nævnes begge ved alle henvisninger. Hvis der er tre, fire eller fem forfattere skrives alle forfatterne første gang der henvises til værket. Ved efterfølgende henvisninger til samme værk nævnes kun den første forfatters efternavn efterfulgt af et. al. (forkortelse for det latinske et alii, som betyder ”med flere”) i de løbende henvisninger i teksten, men i litteraturlisten skal alle forfattere nævnes.

eksempel:

(Rogers et al., 2011, s. 437)

UDEN FORFATTER
Ved værker uden forfatterangivelse anvendes titlen på forfatternavnets plads,

Eksempel:

(Studieordningen, §15, nr. 6).

WWW DOKUMENTER
Ved links til hjemmesider skal man henvise til enten forfatteren eller organisationen, der står bag hjemmesiden.

SAMME KILDE
Hvis der flere gange i træk henvises til samme kilde (det vil sige uden henvisning til andre kilder i mellemtiden), gør I således:

Ved værker af to forfattere nævnes begge ved alle henvisninger.

Hvis der er tre, fire eller fem forfattere skrives alle forfatterne første gang der henvises til værket. Ved efterfølgende henvisninger til samme værk nævnes kun den første forfatters efternavn efterfulgt af et. al., år i de løbende henvisninger i teksten, men i litteraturlisten skal alle forfattere nævnes.

Henvises til et værk med seks eller flere forfattere skrives kun den første forfatters efternavn efterfulgt af et al., år.

eksempel:

(Rogers et al., 2011, s. 437)

Bemærk: der bruges ikke Ibid ifølge APA.

GENERELT
Uanset om der er tale om en bog, en artikel eller et link, er det altid forfatterne af den pågældende tekst, der henvises til – og således ikke redaktøren af det værk, som teksten eventuelt er en del af. 

Det er virkelig vigtigt, at jeres kildehenvisninger er fuldstændig korrekte. For at gøre det lettere for jer selv, er det en god idé at skrive dem ned med det samme, sådan at I ikke lige pludselig kan finde det sted, I skal henvise til. I kan også vælge at bruge RefWorks eller Mendeley, som er værktøjer til at samle og administrere referencer og lave kildehenvisninger. Alternativt har Microsoft Word også mulighed for at oprette en 'bibliografi'.

Du kan finde flere informationer om korrekt brug af kildehenvisninger og citater på websitet Stopplagiat.nu.

Der vil altid være fejl i et projekt – både slåfejl, tegnsætnings-­ og stavefejl samt indholdsmæssige problemer i forhold til sammenhæng – uanset hvor meget man retter og læser igennem. Sandsynligheden for fejl øges typisk, når der er flere tekstforfattere, hvilket der jo ofte er ved projekter.

Semesterprojekter kan være ret omfangsrige – op til 100 sider – og da I ofte vil være flere sammen om at skrive dem, er det vigtigt, at projektet som helhed fremstår ensartet. Det kommer til at have betydning for vejleder og censors overordnede indtryk af jeres projekt, og derfor også på karaktergivningen.

I alle studieordninger står der:

”I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave-­og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation”. (typisk Stk. 8, side 11)

Husk derfor at afsætte god tid til korrekturlæsning i slutningen af projektprocessen. Derudover er det en god idé, at I i gruppen allerede fra begyndelsen aftaler, hvordan I skriver, f.eks. om I bruger forkortelser, skriver korte eller lange sætninger og så videre. Dette kan lette processen med at få projektet til at fremstå ensartet. Desuden kan det være en god idé at afsætte tid til korrekturlæsning undervejs i projektprocessen. Nogle grupper kan bedst lide at læse korrektur sammen. I så fald kan I finde en storskærm et sted, og sætte jer sammen og læse det hele igennem. Andre kan bedre lide at uddelegere korrekturopgaven til én eller to personer. Men sørg for at alle i gruppen kender til formalia, og at alle kan skrive korrekt og sætte komma. Det svier til én selv senere, hvis man ikke har styr på retskrivningen.

Litteraturlisten er en alfabetisk opstillet liste over alle værker, der er henvist til i rapporten/opgaven. Den er med andre ord en liste over alle de værker, I har lavet kildehenvisninger til i løbet af projektet.

I litteraturlisten skal der dog være flere oplysninger om værket, end der skal i en kildehenvisning. Princippet er, at der i litteraturlisten skal anføres alle de informationer, som skal til for at identificere kilden entydigt fx på biblioteket eller i en database. Hvilke oplysninger, dét er, varierer efter kildetype, men her angives de mest væsentlige retningslinjer. På kommunikation og digitale medier er det besluttet, at litteraturlisten skal udarbejdes efter APA Style.

Herunder er et udvalg af referencetyper hvor APA 6th edition er anvendt.

Bemærk: Hvis referencen i litteraturlisten strækker sig over flere linjer skal 2. og efterfølgende linjer indrykkes, og der skal bruges dobbelt linjeafstand. Dette kan være svært at vise på en webside, så eksemplerne herunder vises ikke korrekt, hvad det angår.

BØGER:
Forfatterefternavn, fornavns initialer. (udgivelsesår). Titel: undertitel (i kursiv). (Udgave). Udgivelsessted: Forlag.

Èn forfatter, eksempel:

Kvale, S. (1997). Interview: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København K: Hans Reitzels Forlag.

To forfattere, eksempel:

Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interview: Introduktion til et håndværk (2. udg.). København: Hans Reitzels Forlag.

Tre forfattere, eksempel:

Hagen, K. B., Herbert, R., Jamtvedt, G., & Mead, J. (2008). Evidensbaseret praksis. København: Munksgaard Danmark.

Når der er flere forfattere, adskilles de af komma, der bruges & mellem to forfattere. Der medtages op til 7 forfattere  og før den sidste forfatter sættes , & . Er der 8 eller flere forfattere nævnes de første 6 efterfulgt af, … efterfulgt af den sidste forfatter.  Udgave skal ikke nævnes, når der er tale om 1. udgave. Udgivelsesstedet er den by, hvor bogen er udgivet.

KAPITLER I REDIGEREDE VÆRKER:
Efternavn på kapitelforfatter, fornavns initialer. (udgivelsesår). Kapitlets titel. I/In redaktørens fornavns initialer, efternavn, (Ed./Red.), bogens titel (i kursiv) (kapitlets begyndelses- og afslutningssidetal). Udgivelsessted: Forlag.

Eksempel:

Halkier, B. (2010). Fokusgrupper. I S. Brinkmann & L. Tanggaard  (Red.), Kvalitative Metoder: en grundbog (s. 121-125). København: Hans Reitzels.

VED FORSKNINGSARTIKLER (TIDSSKRIFTSARTIKLER) I PRINT
Forfatterefternavn, fornavn initialer. (udgivelsesår). artiklens titel. Tidsskriftets navn (i kursiv), årgang (i kursiv)(nummer), sidetal.

Eksempel:

Jakobsen, R. (1967). Lingvistik og poetik. Vindrosen, 14(7), 41-62.

FORSKNINGSARTIKLER (TIDSSKRIFTSARTIKLER) I ELEKTRONISK FORM – FRA BIBLIOTEKETS ONLINE BETALINGS-DATABASER
Forfatterefternavn, fornavn initialer. (udgivelsesår). artiklens titel. Tidsskriftets navn (i kursiv), årgang (i kursiv)(nummer), sidetal.  Link med angivelse af URL hvor artiklen findes.

Eksempel:

Wodak, R., & Reisigl, M. (1999). Discourse and racism: European perspectives. Annual Review of Anthropology, 28(1), 175-199. Retrieved from http://web.b.ebscohost.com/ehost/detail/detail?vid=7&sid=9645d9de-4bf8-49e7-9982-4a09415dc2da%40sessionmgr110&hid=106&bdata=JnNpdGU9ZWhvc3QtbGl2ZQ%3d%3d#db=aph&AN=2620023

VÆRKER UDEN FORFATTERANGIVELSE
Her angives titlen på forfatternavnets plads og ellers så vidt muligt samme oplysninger som nævnt ovenfor.

DOI
DOI (digital object identifyer) er en slags ISBN-nummer for elektronisk materiale, fx 10.1177/1077800414562896. Det er en permanent identifikation, som tildeles det elektroniske dokument, så det altid kan findes, selvom internetadressen forandres. DOI-nummeret kan indsættes direkte i søgefeltet i browseren. Hvis elektronisk materiale har en DOI, medtages den. 

Eksempel:

Revsbæk, L., & Tanggaard, L. (2015). Analyzing in the present. Qualitative Inquiry, 21(4), 376-387.
   doi:10.1177/1077800414562896

WWW DOKUMENT
Her skrives kilden, titlen (i kursiv), dato og URL.

Eksempel:

The Danish Institute for Human Rights. The UN Human Rights System. Retrieved March 2, 2015, from http://www.humanrights.dk/about-us/the-un-human-rights-system

GENERELT
Litteraturlisten ordnes alfabetisk efter forfatterefternavn. I tilfælde af flere forfattere er det den forfatter, der er nævnt først på bogens omslag, ved artiklens titel og så videre. I bør altid bibeholde den rækkefølge, som forfatterne er nævnt i på kildeteksten. Hvis der er flere kilder af samme forfatter, anbringes disse kronologisk. Er der flere kilder, som både har samme forfatter og samme udgivelsesår, tilføjes et a, b, c og så videre umiddelbart efter årstallet både i den løbende teksts henvisninger og i litteraturlisten.

Det er rigtig vigtigt, at litteraturlisten er fuldstændig korrekt, så I undgår risiko for plagiering. Derfor er det en god idé at skrive litteraturlisten løbende i projektperioden. På den måde er I sikre på, at I ikke lige pludselig har afleveret en bog, som I mangler noget information om.

HUSK:
Bogens titel og undertitel SKAL stå i kursiv
Ved kapitler i redigerede værker er det ikke kapitlets titel, men bogens titel der SKAL stå i kursiv
Ved artikler i tidsskrifter står navnet på tidsskriftet samt årgangen i kursiv
Ved elektroniske artikler i tidsskrifter fundet i online databaser medtages URL, hvor artiklen findes.

Metodeafsnittet en fast del af det problemorienterede projekt og indeholder projektets metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser. For de fleste nye studerende på universitetet er videnskabsteori et nyt fag. Derfor oplever mange også, at videnskabsteori er noget af det, der særligt adskiller det problemorienterede projektarbejde på universitetet fra projekter, de har lavet tidligere på deres ungdomsuddannelse.

Som studerende får du på de første semestre undervisning i faget videnskabsteori. Her introduceres du for videnskabsteoriens grundlæggende problemstillinger (erkendelsesteori, metodologi) samt en række videnskabsteoretiske retninger, som har betydning for diskussionen om videnskabelighed inden for forskellige faglige traditioner med relevans for kommunikation og digitale medier. I det følgende får du en kort og overordnet introduktion til videnskabsteori samt en grundlæggende forståelse for fagets relevans for dig som studerende.

HVAD ER VIDENSKABSTEORI?
Videnskabsteori er en filosofisk disciplin, der handler om at studere videnskabernes metoder, normer og baggrund. Med andre ord er videnskabsteori en række teorier om, hvad videnskab er og bør være. Det betyder, at de forskellige videnskabsteoretiske retninger bygger på forskellige ontologiske forståelser (det vil sige studiet af det, som eksisterer, og hvordan det eksisterer) og epistemologiske udgangspunkter (det vil sige erkendelsesteorier eller studiet af de forskellige antagelser om verden, som kommer til at influere på den måde, vi producerer viden på). På bacheloruddannelsen arbejder du især med fagets videnskabsteori.

Det vil sige, at den filosofiske disciplin bruges til at diskutere de særlige fagområder, som er kommunikation og digitale mediers; det handler om videnskabsteori i brug – og ikke om videnskabsteori som en disciplin for sin egen skyld. Dermed handler videnskabsteori altså om, at der skal være er en sammenhæng mellem jeres valgte problem(formulering), de metoder og teorier I anvender til at adressere dette problem, samt de konklusioner I kan drage.

HVORFOR VIDENSKABSTEORI?
Inddragelsen af videnskabsteori er et af de elementer i projektet, der er med til at give projektet et acceptabelt videnskabeligt niveau. Videnskab er ikke bare videnskab. Derfor skal du i dit projektarbejde reflektere over, hvad det vil sige, at du har skabt ny viden – og på hvilke præmisser, det er sket.