Tekst og foto: Benedikte Holst

Det var spørgsmål, der blev diskuteret på første workshop i bobleprojektet ’Unges bæredygtige forbrug i en digital hverdag’. Til at belyse temaet var lektor i børns mediebrug, Stine Liv Johansen, og lektor i sociale medier og digital ungdomskultur, Malene Charlotte Larsen, inviteret.  

Digitale identiteter til social forhandling

Ifølge Stine Liv Johansen er de yngre generationer født ind i en digital tidsalder, hvor kommunikationsformer helt fundamentalt ændres. Digitale platforme som eksempelvis Snapchat og TikTok afføder ofte forudindtagede holdninger om, hvad medier gør ved børn og unges selvopfattelse og hverdagsliv. Men før vi kan tilskrive sociale medier ansvaret for en række uheldige konsekvenser er det, ifølge Stine Liv Johansen, nødvendigt at undersøge hvilken interaktionsform de digitale platforme repræsenterer i praksis? Hvem bruger dem, til hvad – og hvordan? 

Eksempelvis er præmissen for anvendelsen af sociale medier som Facebook og Instagram, at den enkelte bruger skaber en digital repræsentation af sig selv. Det er både accepteret- og måske ligefrem forventet, at man ytrer noget om – og til – hinandens udseende, handlinger og synspunkter, sådan som de er repræsenteret i det digitale miljø.

Dermed bliver brugerens digitale identitet, ifølge Stine Liv Johansens forskning, op til social forhandling, fordi enhver digital handling bedømmes ved hjælp af likes, kommentarer etc.

Er unges syn på bæredygtighed styret af algoritmer?

Lektor i sociale medier og digital ungdomskultur, Malene Charlotte Larsen, påpegede algoritmers indflydelse på digitale fællesskaber.

Sociale medier er i høj grad styret af algoritmer, som er ugennemskuelige for brugeren. Derved er præmisserne for den kultur, man møder online, uden for brugerens kontrol. I praksis bliver man eksponereret for adfærd, holdninger og idealer, som skyldes nogle bagvedliggende mønstre fremfor brugerens individuelle præferencer.

Malene Charlotte Larsen har bl.a. studeret et influencerkritisk forum på den digitale platform Reddit. Her forholder brugerne sig kritisk til indholdet på diverse influenceres profiler. Mangle influencere gør sig nemlig skyldige i såkaldt ”green washing”, idet de på den ene side fremstiller sig selv som bæredygtige forbrugere, alt imens de på den anden side tjener penge på at reklamere for et unødvendigt stort materielt forbrug.

Ifølge begge lektorer rammesætter sociale medier fællesskaber både on- og offline. Men hvor går grænsen mellem holdning og algoritme i det digitale univers? Hvordan påvirker algoritmer menneskers valg, relationer og kommunikationsformer Og hvad betyder det for vores til- og fravalg af en bæredygtig livsstil?

Fremadrettet vil vi i bobleprojektet undersøge netop disse spørgsmål.