Musik byder på uendeligt mange muligheder for nærvær med os selv og med andre og musikalske fællesskaber er både livsbekræftende og sundhedsfremmende (se siden der omhandler forskellige områder indenfor ’musik og sundhed’). Når mennesker opsøger musikterapi, kan det bl.a. være med ønske om en terapiform, hvor det æstetiske og kreative er integreret og hvor sanser og følelser får plads i det terapeutiske arbejde. Musikterapi kræver ingen specielle forudsætninger eller musikalske færdigheder hos klienten. Der lægges vægt på relationen mellem klient og terapeut og der vil altid være fokus på klientens situation og behov i en her-og-nu interaktion med musikterapeuten.
I musikterapien anvendes både aktive metoder, fx improvisation, sangskrivning, krop & stemme, og receptive metoder, hvor der lyttes til musik.
Aktive musikterapimetoder integrerer ofte et legende aspekt, og giver dermed mulighed for (gen)etablering af kontakt til dybe strukturer i det menneskelige og for at udvikle evnen til at være nærværende, undersøgende og udtrykkende i aktuelle relationer. En udbredt aktiv metode i musikterapi, med fokus på selvudvikling, er terapeutisk stemmebrug. Stemmen er det mest personlige og private instrument, og vi er alle født med en stemme – dvs. stemmen er tæt forbundet med selvet og selvets udvikling. Med vores stemmelyd udtrykker vi vores tilstande, følelser og behov og i musikterapi kan arbejdet med den menneskelige stemme frigøre fastlåst energi, åbne til følelser, styrke indre stabilitet og balance samt skabe fornyet selvindsigt. Improvisation er en anden aktiv metode. Her spiller terapeut og klient frit på instrumenter og der skabes et fælles ’lydbillede’ her-og-nu. Der dannes med andre ord et spillerum, et ’handle-rum’, hvor klientens psykiske konflikter og mønstre, såvel som ressourcer og potentialer, udfoldes i interaktionen med musikterapeuten.
Receptive musikterapimetoder hvor der lyttes enten til indspillet musik udvalgt af terapeuten, til live-musik hvor terapeuten spiller for klienten ud fra dennes behov eller ønsker, eller til klientens medbragte musik, kan eksempelvis have til formål at dæmpe angst og utryghed, at (re)vitalisere følelseslivet og genopbygge energi eller at inspirere klienten til at søge nye veje i et problemkompleks.
GIM – Guided Imagery and Music er en dybtgående receptiv metode inden for musikterapi. Her guides klienten ind i en afslappet tilstand hvorefter klient og terapeut sammen lytter til udvalgt primært klassisk musik, med fokus på de oplevelser og indre billeder som klienten får under musiklytningen. Terapeuten er en opmærksom og støttende ”følgesvend” på klientens ”rejse” til musikken og er i dialog med klienten både før, under og efter musiklytningen.
Litteraturen om GIM er meget omfattende, og personlig udvikling gennem GIM er veldokumenteret.
Kilder:
- Bonde, L.O. (red.)(2014). Musikterapi: Teori, uddannelse, praksis, forskning: En håndbog om musikterapi i Danmark. Forlaget Klim.
- Grocke, D. (Red.) (2019). Guided Imagery and Music: The Bonny Method and Beyond (2. Udgave). Barcelona Publishers.
- Lindvang, C. & Bonde, L.O. (2012). Følelser i bevægelse. Psyke og Logos, 33(1), 87-116.
- Lindvang, C. & Beck, B.D. (2017). Musik, krop og følelser. Frydenlund.
- Maack, C. & Nolan, P. (1999). The Effects of Guided Imagery and Music Therapy on Reported Change in Normal Adults. Journal of Music Therapy, 36 (1): 39-55.
- Moss, H. (2019). Music therapy, spirituality and transcendence. Nordic Journal of Music Therapy, Vol 28(3), 212-223
- Pedersen, I.N. (2011). A Path to Self-awareness: Voicework as an Important Part of My Clinical Approach. I: Baker, F. & Uhlig, S. (ed). Voice work in Music Therapy: Research and Practice, s. 287-301. Jessica Kingsley Publishers.
- Storm, S. (2007). Den menneskelige stemme – psykologi og psykodynamisk stemmeterapi. Psyke & Logos, 28(1), 447-477.
