Publikationer om musikterapi og ADHD/ADD

Intro

ADHD er en forkortelse af Attention Deficit Hyperactivity Disorder, der skyldes en række individuelle, genetiske, neurologiske og kognitive mekanismer. Symptomerne på ADHD fordeler sig på tre områder, der adskilles ved de vanskelligheder, der er dominerende:

• ADD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse
• HD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet
• ADHD med kombination af opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet

En del mennesker med ADHD vil have komorbiditet i form af andre psykiske og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder såsom søvnforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, andre udviklingsforstyrrelser, angst og depression. I forhold til børn er der påvist en øget samtidig forekomst af kognitive forstyrrelser, herunder specifikke motoriske eller sproglige forstyrrelser og indlæringsvanskeligheder. I forhold til unge med ADHD kan omverdens krav og forventninger opleves som uoverkommelige, hvorfor de voksne skal være opmærksomme på de situationer, som kan være særligt udfordrende, og som unge med ADHD kan være særligt sårbare overfor (Socialstyrelsen 2015).
 

Musikterapi

I musikterapi - specielt i guppemusikterapi - er det muligt at udtrykke, forstå og regulere adfærdsproblematikker i relation til andre og derved reducere uhensigtsmæssig adfærd som bl.a. impulskontrol, rastløshed og aggressiv adfærd. Således tyder det på, at musikterapi kan styrke de executive funktioner.

Musikterapi - individuelt eller i gruppe - kan endvidere fremme emotionel fordybelse og udvikling af sociale kompetencer, ligesom musikterapi ofte fremmer følelse af mestring og livskvalitet.

Kilder:

• Brink-Jensen, L. (2010). Farvel & goddag: en teoretisk og empirisk baseret undersøgelse af nonspecifikke faktorer i en musikterapeutisk proces. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Dolğun, Ö. (2018). Music Therapy in ADHD and Autism. Journal Of Humanities And Social Science, 23 (7), 90-96.
• Gooding, L. F. (2011). Effects of Music Therapy Social Skills Training Program on Improving Social Competence in Children And Adolescents with Social Skills Deficit. Journal of Music Therapy, 48(4), 440–462
• Irgens-Møller, I. & Bjerg, M. (2004). Positiv relationserfaring for børn i musikterapi. Relationsorienteret musikterapi med børn med udviklingsforstyrrelser i sammenhæng med tilknytningsforstyrrelser. Dansk Musikterapi 1(2) , 4-14
• McFerran, K. (2009). Quencing a desire for power. The role of music therapy for adolescents with ADHD. Australian Journal of Special Education 33(1), pp 72-83. Cambridge University Press.
• Messell, C. & Frederiksen, B. (2009). Musikterapi med kontakt- og kommunikationssvage børn. Musikterapi kan være med til at støtte en målrettet udviklingsproces hos børn med diagnoser som Aspergers syndrom, autisme, opmærksomhedsforstyrrelser og ADHD. Socialpædagogen, 3, februar 2009.
• Rickson, D. J. (2006). Instructional and improvisational music therapy approaches with adolescents who have ADHD:  A comparison of the effects on motor impulsivity. Journal of Music Therapy, 43(1), 39-62.
• Thoby, K. M. (2013). Signifikante øjeblikke i musikterapi med børn med ADHD og ADD. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Zhang, F., Liu, K., An, P., You, C., Teng, L., & Liu, Q. (2012). Music therapy for attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) in children and adolescents (protocol). Cochrane Database of Systematic Reviews 2012, Issue 8.

I forhold til udvikling af sociale evner og selvopfattelse antyder en meta-analyse, at en humanistisk-psykodynamisk tilgang til musikterapi har større effekt end en adfærdsmæssig. Men der kræves mere forskning, for at kunne stadfæste dette resultat.

• Gold, C. et al. (2004). Effects of music therapy for children and adolescents with psychopathology: A meta-analysis. Journal of Child Psychology and Psychiatry 45:6, pp 1054–1063. Blackwell Publishing.

Musikterapi og depression hos børn og unge med ADHD 

I 2023 blev der offentligjort en vigtig undersøgelse, der relaterede musikterapi til behandling af depression hos mennesker med ADHD (den første med dette fokus på musikterapi).

Denne undersøgelse havde til formål at udforske virkningen af musikterapi som en alternativ intervention for depression hos børn og unge med ADHD med fokus på aktivering af serotonin (5-HT) og forbedret stresshåndtering. Deltagerne blev inddelt i to grupper: en kontrolgruppe og en musikterapigruppe.  

Resultaterne indikerer positive neurofysiologiske og psykologiske effekter forbundet med musikterapi, hvilket tyder på dens potentiale som en ikke-farmakologisk tilgang til forebyggelse og behandling af depression hos børn og unge med ADHD Denne undersøgelse taler for at indarbejde musikterapi i klinisk praksis som en levedygtig alternativ intervention til kontrol af depression.

• Park et al. (2023). Effects of music therapy as an alternative treatment on depression in children and adolescents with ADHD by activating serotonin and improving stress coping ability. BMC Complement Med Ther. 2023(23), 73.

Musikterapi i skolesammenhæng

Uddrag fra dansk casevignet om skolebørn med ADHD i Hart (2015):

"Det vigtigste er, at børnene gennem det musikalske samspil får nogle succesoplevelser og erfaringer med at kunne noget, gøre sig gældende og være noget værd – i modsætning til den der: ”Årh, det er for svært, jeg kan ikke og nu bliver det igen bare dumt eller misforstået eller til konflikter og så’en”. De kan gå tilbage til klassen med en anden ro og åbenhed, og det smitter af på deres relationer til de andre. Nogle af børnene får lyst til at gå videre med musikken og begynder at synge i skolens kor eller at spille i musikskolen. De har fundet ud af, at de kan indgå i et socialt fællesskab omkring musikken, og at musikken er en interesse, de kan bygge videre på."

• Kilde: Holck, U. & Jacobsen, S. L. (2015). Inklusion, børnegrupper, musikterapi – musik og kommunikativ musikalitet. I S. Hart (red): Inklusion, leg og empati. Neuroaffektiv udvikling i børnegrupper. Hans Reitzels Forlag.

Anden skolerelateret litteratur:

• Acebes-de Pablo, A.A. & Carabias-Galindo, D. (2016). Music Therapy as an Integrative Tool for Pupils with Attention-Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) in the Music Classrooms at Elementary Schools. English abstract. Revista Electrónica de LEEME, 2016, 38
• Jackson, N. A. (2003). A survey of music therapy methods and their role in the threatment of early elementary school children with ADHD. Journal of Music Therapy, 40(4), 302-323.
   

Musikterapi og opmærksomhedsprofiler hos skolebørn

Musikterapi har vist sin styrke i forhold til at fange og fastholde opmærksomheden hos en række klienter med neurologiske grunde til opmærksomhedsproblematikker (fx Autisme, Rett syndrom, ADHD/ADD, fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, erhvervet hjerneskade og demenssygdomme).

I tråd med denne viden har Juanita Eslava i et ph.d.-studie fra 2017 udviklet et musikterapeutisk redskab, Attention Profile in Music Therapy Assessment Tool (APMT), til at kortlægge opmærksomhedsprofiler hos skolebørn. APMT blev afprøvet på børn uden forudgående diagnoser, men som var henvist til en neuro-psykologisk test pgra opmærksomhedsproblematikker i skolen. Redskabet undersøger opmærksomhedskategorier som agtpågivende -, delt -, selektiv - og vedvarende opmærksomhed, og har desuden nogle supplerende skalaer, der omfatter motivation, relation, generelt præstationsniveau og impulsivitet.

To pilotundersøgelser viste, at APMT-redskabet er pålideligt, men at det skal justeres, hvis der skal opnås overensstemmende resultaterne sammenholdt med den udvalgte standardiserede neuro-psykologisk test. De supplerende skalaer, navnlig motivation og relation (som den standardiserede neuro-psykologisk test ikke målte) viste endvidere, at børnenes motivation for at deltage i testen var vigtig for testens resultat, ligesom det relationelle aspekt havde stor betydning for det videre terapeutiske forløb. Ikke overraskende, men resultaterne giver et praj om, hvorfor musikterapi kan noget særligt ift opmærksomhed. Ud over  musikkens påvirkning af hjernestrukturer, er musikterapien ganske enkelt sjovere og dermed mere motiverende at deltage i!
Ph.d.-afhandlinger om musikterapi og ADHD/ADD

• Eslava-Mejía, J. (2017). The Attention Profile in Music Therapy assessment for children. Development and pilot study of validity and reliability. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Rickson, D. (2010). The development of a music therapy school consultation protocol for students with high or very high special education needs. PhD from New Zealand School of Music, Wellington, New Zealand.