Denne bog handler om me­di­e­æs­te­tiske potentialer og virkemidler inden for politisk kommunikation, forbrugskultur og i medier som apps og sociale medieplatforme. Redaktører: Iben Bredahl Jessen & Nicolai Jørgensgaard Graakjær.

Menneskets frembringelser af æstetiske udtryk er uløseligt forbundet med medier. Det ved vi fra kunstens verden og fra studier af sang, drama, billeder og skrift. Uden for kunstens område kommer æstetik til udtryk i bl.a. massemediernes og digitale mediers fremstillingsformer gennem bestræbelser på at skabe sansemæssigt nærvær på trods af afstand. Medier indeholder forskellige muligheder for at udtrykke sig æstetisk, som dels er betinget af det enkelte medies udtryks- eller produktionsvariable, dels er formet socialt og kulturelt gennem konventioner (fx genrer og stilarter) såvel som af institutionelle forhold. På den baggrund fokuserer denne bog på me­di­e­æs­te­tiske potentialer og virkemidler uden for kunstens område og mere specifikt inden for:

• Politisk kommunikation: politikeres iscenesættelse
• Forbrugskultur: fremstillinger af produkter og forbrug
• Hverdagslivets medier: brug af apps og sociale medieplatforme til af­slap­ning, underholdning og kommunikation

Bogens sigte er at præcisere og demonstrere forskellige dimensioner af, hvordan medieæstetik kan forstås og analyseres med inddragelse af aktuelle fænomener inden for de nævnte domæner.

Bogen, der udkom i slutningen af 2020, er 9. udgivelse i serien MÆRKK - Æstetik og kommunikation.

Læs mere på forlagets hjemmeside

Bogen introducerer til forskellige bud på, hvordan stemningsbegrebet forstås i æstetisk teori og opridser derved bredden i de teoretiske tilgange: fra fx fænomeno­logiske over evolutionsmæssige til mere naturvidenskabelig tilgange til stemnings­begrebet.

Interessen for stemninger er et af de centrale kendetegn ved nyere æstetiske teorier. Fælles for disse teorier er, at de hæfter sig ved det sansemæssige aspekt ved æstetik: altså ved, hvordan æstetiske udtryk omslutter og indfanger den sansende krop og derved skaber en nærhed mellem objekt og subjekt. Stemningen er noget, der fornemmes, før det erkendes begrebsligt. Den er umiddelbar tilgængelig for perceptionen. Den nye interesse for stemninger eller atmosfærer betyder derfor, at det æstetiske genstandsfelt er større end blot kunstens område. Æstetiske betragtninger er relevante for alle felter, hvor atmosfærer opleves eller iscenesættes.

Bogen introducerer til forskellige bud på, hvordan stemningsbegrebet forstås i æstetisk teori og opridser derved bredden i de teoretiske tilgange: fra fx fænomeno­logiske over evolutionsmæssige til mere naturvidenskabelig tilgange til stemnings­begrebet. Desuden indeholder den kapitler om stemningers rytmik, om den atmos­fære duft kan frembringe, om hvordan tvetydige stemninger i musik og litteratur skabes og om forholdet mellem ubehag og væmmelse.

Redaktører: Peter Allingham, Nicolaj J. Graakjær, Rasmus Grøn og Christian Jantzen. 

Læs mere på forlagets hjemmeside

Bogen Tv-analyse udgør et oversigtsværk over tv-programtyper såvel som tv-analysens teoretiske tilgange og metoder. Valget af programtyper har baggrund i dels et genrespredningskriterie, dels et historisk væsentlighedskriterie.
 

Mens tv-seningens platforme hurtigt ændrer sig, eksisterer der fortsat en række konstante elementer på tværs af flow-tv og streaming. Det kan både være overordnede genrer som fiktion og fakta, mere specifikke og etablerede programtyper som nyhedsudsendelser, dokumentar-, natur- og børne- og ungdomsprogrammer, og det kan være nyere former som fiktiobiografisme og weathertainment.

Uanset platform er der brug for teoretiske indfaldsvinkler og redskaber til at analysere disse genrer og programtyper med.

Tv-analyse giver i sit indledende kapitel en oversigt over tv-analysens metodologi. Denne oversigt udmøntes konkret i bogens øvrige sytten kapitler i analyser af centrale genrer og programtyper.

Her er blot nogle af de mange spørgsmål, du får svar på i Tv-analyse:

Hvad sker der med reality- og talkshow-genrerne?
Hvor bevæger det politiske samtidsdrama sig hen
Hvilken funktion har historisk drama haft?
Hvad definerer science fiction, fantasy, situationskomedie?
Hvorfor adapterer man velkendte krimier som Sherlock?
Hvad karakteriserer reklamen?
Og hvorfor kan man ikke se sports-tv uden lyd?
Tv-analyse giver et repræsentativt billede af tv-forskningens udvikling og de nye tendenser inden for dette videnskabelige felt.

Tv-analyse supplerer bogen Filmanalyse (Systime 2016) og er 7. bind i MÆRKK-serien.

Bogen er redigeret af Gunhild Agger, Jørgen Riber Christensen og Louise Jacobsen

Forfatter(e) Andreas Halskov, Gunhild Agger, Heidi Philipsen, Ib Bon, Iben Bredahl Jessen , Jørgen Riber Christensen, Kate Kartveit, Kim Toft Hansen, Louise Brix Jacobsen , Nicolai Jørgensgaard Graakjær , Palle Schantz Lauridsen, Steen Ledet Christiansen, Thomas Mosebo Simonsen

Kreativ markedskommunikation belyser aktuelle tendenser inden for markedskommunikation med særligt fokus på forbrugernes kreative og digitale deltagelse. Bogen er redigeret af Birgitte Stougaard Pedersen og Anne Marit Waade.

Kreativ markedskommunikation belyser aktuelle tendenser inden for markedskommunikation. Bogens forfattere fokuserer på tre væsentlige tendenser, der vedrører markedsføring i en digital kultur.

1. Hvordan reklamer i stigende grad kan betragtes som æstetiske objekter, der arbejder på at skabe en æstetisk følelse hos modtageren.
2. At markedsføring appellerer til deltagelse ved at inddrage publikum på konkrete måder, fra tekstuelle gættelege til onlinedelinger, fanaktiviteter og events.
3. At markedsføring ikke længere kun finder sted i kendte reklamemedier og -genrer, men derimod bliver komplekse kommunikationsstrategier, fx virale, finurlige og brugergenererede kampagner online eller opsigtsvækkende markeringer i byrummet.

Bogens analyseeksempler er udvalgt og struktureret i forhold til tre overordnede perspektiver, der belyser kreativ markedskommunikation:

1. Sanselig markedskommunikation med fokus på æstetik og krop: multisensorisk reklameæstetik, lydbranding og ASMR videoer
2. Online markedskommunikation med fokus på digital deltagelse og virale effekter: mode på Instagram, unboxing videoer på YouTube og celebrity filmpromotion på Facebook
3. Markedskommunikation i byens rum: flashmobs, guerilla-markedsføring samt kulturturisme som stedsbranding

Bogen henvender sig til forskere og studerende i humanistiske og samfundsvidenskabelige fagmiljøer, hvor analyse af markedsføring er på dagsordenen.

Kreativ markedskommunikation er 6. bog i MÆRKK-serien.

Bogens forfattere:

• Nicolai Jørgensgaard Graakjær
• Helle Kannik Haastrup
• Iben Have
• Helle Breth Klausen
• Ane Nygaard Meyer
• Birgitte Stougaard Pedersen
• Line Grarup Ringgaard
• Thomas Mosebo Simonsen
• Jan Løhmann Stephensen
• Line Hassall Thomsen
• Anne Marit Waade
   
   
   
   

Denne bog rummer introduktion af teori om filmanalyse gennem konkrete analyseeksempler, der spænder fra tidlig proto-filmteori til den seneste forskning som fx emotionsteori og post-film. Bogen er redigeret af Jørgen Riber Christensen og Steen Ledet Christiansen.

Filmanalyse er en introduktion af teori om filmanalyse gennem konkrete analyseeksempler. Udgivelsen omsætter filmteorier til analytisk praksis, hvor hvert kapitel kombinerer en metode med et filmværk. De enkelte kapitler redegør for en metode, hvorefter metoden eksemplificeres konkret i en analyse af et specifikt filmværk. Der indgår et historisk rids over metodens teoretiske ophav og dens vigtigste litteratur, og styrker og svagheder ved metoden indgår i kapitlets konklusion.

Filmanalyse spænder fra tidlig proto-filmteori til den seneste forskning som fx emotionsteori og post-film. Ligeledes har de film, der analyseres i kapitlerne, en historisk spredning fra tidlige stumfilm til nye film. Med sine 19 kapitler bliver materialet også til et oversigtsværk over metoder.

Bogens talstærke forfatterhold repræsenterer store dele af film- og medieforskningsmiljøerne på danske universiteter, og på den måde er bogen ikke kun vidtfavnende, hvad angår teorier, men den afspejler også filmvidenskaben som fagområde.

Filmanalyse henvender sig til undervisningen i de forskellige film- og medieuddannelser, primært på universiteterne, og i film- og mediekurser i andre fag.

Filmanalyse er nr. 5 i bogserien MÆRKK – Æstetik og Kommunikation. Se andre bøger i MÆRKK - æstetik og kommunikation.

Bogens forfattere:

• Kim Toft Hansen 
• Jakob Isak Nielsen 
• Birger Langkjær 
• Gunhild Agger 
• Peter Allingham 
• Jørgen Riber Christensen 
• Brian Russell Graham 
• Lynge Stegger Gemzøe 
• Lennard Højbjerg 
• Palle Schantz Lauridsen 
• Heidi Philipsen 
• Helle Kannik Haastrup 
• Niels Henrik Hartvigson 
• Karen Hvidtfeldt 
• Jette Rygaard 
• Ole Ertløv Hansen 
• Torben Grodal 
• Thomas Mosebo Simonsen 
• Steen Ledet Christiansen

Selektion handler om, hvordan man kan begrunde og diskutere udvælgelsen af de medietekster, som skal danne grundlag for analyse. Bogen er redigeret af Nicolai Jørgensgaard Graakjær og Iben Bredahl Jessen.

Hvordan kan man begrunde og diskutere udvælgelsen af de medietekster, som skal danne grundlag for analyse? Det er dét spørgsmål, som denne antologi undersøger og giver svar på.
 
Antologien er inspireret af, at der i skrivende stund ikke findes en samlet uddybende og konkret eksemplificerende behandling af metodemæssige udfordringer i forbindelse med udvælgelsen af medietekster. Emnets relevant afspejler sig i øvrigt i det forhold, at der uafladeligt produceres nye typer af medietekster, alt imens relationerne mellem nye og gamle medier forandres. I takt med denne produktion kompliceres den forskningsmæssige proces i forhold til at skulle finde, udvælge og begrunde sine medietekster.
 
Antologiens første to kapitler indeholder en præcisering af medietekstperspektivet samt en anskueliggørelse af nytteværdien og nødvendigheden af, at det nævnte spørgsmål reflekteres og besvares. Antologiens følgende kapitler præsenterer eksempler på konkrete besvarelser af spørgsmålet med henvisning til en bred vifte af medier og medietekster. Kapitlerne illustrerer samlet set, at nok kan vi opstille et overordnet spørgsmål angående tekstudvælgelse, men udmøntningen af besvarelsen er væsentligt præget af det specifikke forskningsspørgsmål og de konkrete medier og medietekster, som er under behandling.
 
Antologien henvender sig til forskere og studerende på de universitære humanistiske og samfundsvidenskabelige fag- og studiemiljøer, hvor medietekstanalyse er på dagsordenen.

Bogen er den fjerde i serien MÆRKK – Æstetik og Kommunikation.

Bogens forfattere:

• Mark Blach-Ørsten
• Rasmus Burkal
• Jørgen Riber Christensen
• Nicolai Jørgensgaard Graakjær
• Jannie Møller Hartley
• Iben Bredahl Jessen
• Kate Kartveit
• Stinne Gunder Strøm Krogager
• Anker Brink Lund
• Karen Klitgaard Povlsen
• Thomas Mosebo Simonsen
• Ida Willig

Oplevelsesstedet handler om design af fysiske oplevelsessteder. Bogen gennemgår eksempler på bemærkelsesværdige oplevelsessteder inden for detailhandlen, hotel- og restaurationsbranchen, folkebiblioteket og kunst. Bogen er redigeret af Christian Jantzen.

Oplevelsesstedet - tekstanalytiske tilgange til oplevelsesdesigns handler om design af fysiske oplevelsessteder. Det er en problemstilling, som bliver mere og mere påtrængende i takt med, at brugere af det offentlige rum – det være sig borgere, turister eller forbrugere – forventer, at private og offentlige instanser leverer andet og mere end funktionalitet og brugbarhed, når de optræder fysisk i bybilledet. Den kendsgerning, at handel i stigende grad flyttes fra det fysiske til det virtuelle rum, burde desuden gøre oplevelsesdesign til et strategisk ærinde for detailvirksomheder, hvis den fysiske butik fremover skal kunne klare sig i konkurrencen med nettet. Nogle servicevirksomheder behøver ikke frygte denne konkurrence, da de har et produkt, som skal forbruges på stedet, fx hoteller og restauranter. For disse erhverv gælder det imidlertid, at de må skille sig ud på andet end pris, hvis beliggenheden ikke af sig selv gør opholdet på stedet unikt. Servicedesign er en af måderne at gøre en forskel på. Dette design kan imidlertid kopieres – og måske overgås – af konkurrenten. Oplevelsesdesign er derfor et oplagt alternativ.

Oplevelsesdesign er også et godt tilbud til kulturinstitutioner som biblioteker og museer, der skal leve op til krav om øgede besøgs- og/eller udlånstal. Disse institutioner skal endvidere forholde sig til deres ”kunders” forventninger om, at samlingerne præsenteres på en tidssvarende, mere sansenær og mere brugerinvolverende måde. Det er meget vel tænkeligt, at andre offentlige institutioner som fx sygehuse, plejehjem og skoler snart stilles over for samme udfordringer. De skal til at tænke på sig selv som potentielle oplevelsessteder.

Hvordan undgår man, at der om føje år kun findes frisørsaloner, kaffebarer og en sporadisk bank i bymidten? Design af oplevelsessteder handler ikke kun om omsætning og overlevelse under nye konkurrencevilkår. Det handler også om at sikre et afvekslende, mangfoldigt og spændende offentligt liv, der tilbyder mulighed for både udfoldelse, adspredelse og indsigt.

Oplevelsesstedet handler ikke om, hvordan designprocessen foregår. Bogen behandler steder, der er blevet designet, så de er oplevelsesrige. Oplevelsesstedet gennemgår eksempler på bemærkelsesværdige oplevelsessteder inden for detailhandlen, hotel- og restaurationsbranchen, folkebiblioteket og kunst – dvs. kunst, der enten er stedsspecifik eller rokker ved forholdet mellem krop og sted. Hensigten er at analysere, hvad der virker, og eventuelt hvad det så bevirker. Tanken er at udlede principper for godt oplevelsesdesign ved at studere eksempler, der har haft succes. Det skulle gerne inspirere til mere godt oplevelsesdesign. Metoden beskrives nærmere i første kapitel, der også introducerer bogens øvrige kapitler.

Oplevelsesstedet er skrevet af medlemmer fra MÆRKK. Alle bidragsydere på nær en tilhører sektionen Oplevelsesdesign.

Bogen er 3. bind i bogserien MÆRKK – Æstetik og Kommunikation
 
 
 
 

Online videoer eller p2p-videoer på sociale medieplatforme handler om, hvordan videoer distribueres og deles på internettet. Bogen er redigeret af Ole Ertløv Hansen og Lennard Højbjerg.

Med de sociale medieplatformes venne-netværk skabes opmærksomhed omkring audiovisuelle formater som: Viraler, Haul Vlogs, Remix og Mash Ups.

Det er en kommunikation i nye formater, der overskrider den traditionelle broad­casting og skaber brugernes muligheder for at kommunikere med levende billeder uden de store medieagenturer eller statens indblanding. Den nye og frie kommunikation synes helt uden kontrol, men undgår man den markedsind­flydelse, som i mange år har været den kontrollerende faktor? Og skabes der nye former for kommunikation, eller er de blot afledte af traditionelle og kendte kommunikationsformer med levende billeder?

Online videoer – på sociale medieplatforme sætter gennem en række artikler fokus på brugen og betydningen såvel som den æstetiske udformning af den audio­visuelle kommunikation til og fra brugere på internettet.

Bogen er den anden i bogserien MÆRKK – Æstetik og Kommunikation.

Forfattere:

• Jørgen Riber Christensen
• Steen Christiansen
• Ole Ertløv Hansen
• Lennard Højbjerg
• Iben Bredahl Jessen
• Thomas Mosebo Simonsen

Hvorfor fanger nogle reklamer opmærksomheden, mens langt de fleste bliver ignoreret?

I en række artikler ser forskere fra MÆRKK ved Aalborg Universitet ind på forskellige virkemidler i reklamernes univers. Alt det, der gør at reklamerne får fat i vores bevidsthed: Humor, metaforer og musik er nogle af de emner, der tages op.

Antologien fokusere også på digitale medier - og hvordan de spiller sammen med mere traditionelle medier og deres udtryk.

Bogens kapitler omhandler:

• Sving i bevidstheden, sammenføjningens kunst og bogens artikler
• Reklame og rammer for dannelse af spillerum
• Reklamer med sjæl
• Udviklinger i morskaben i dansk tv-reklame
• Musik og levende billeder i reklameformatet. En empirisk undersøgelse af relationen
• Fra tv til net. Reklamer i et tværmedialt og æstetisk perspektiv
• Reklamefilmens digitale æstetik
• Virale reklamevideoer. Transgression, markedsføring og sociale medier.

Reklame er første udgivelse i skriftserien MÆRKK - Æstetik og kommunikation.

Forfattere

• Anders Bonde
• Jørgen Riber Christensen
• Nicolai Jørgensgaard Graakjær
• Ole Ertløv Hansen
• Iben Bredahl Jessen
• Jørgen Stigel